,

Uge 51 – Glædelig Jul!

Juleoutfit – bluse fra Minus og skindnederdel fra Depeche!

Så blev det søndag – 4. søndag i advent – og jeg vil naturligvis først og fremmest ønske dig en rigtig GLÆDELIG JUL 

Denne jul er en ganske særlig her hos os, for vi venter lige nu lillepigen kommer til verden hvornår det skal være! Stens ældste datter er i skrivende stund I GANG med at nedkomme med vores første barnebarn, så det bliver en kort julehilsen herfra, hvor vi venter spændt på det lille nye julebarn.

Om nogle år skal vi have fat i min mors gamle eventyrbog og læse historier for den lille!

Som du måske tidligere har læst, er jeg så priviligeret at få lov til at blive bedstemor, og Sten og jeg glæder os til sammen at skabe nogle dejlige rammer for den lille pige her hos os, når vi skal til at træde til og have hende her hos os ind imellem. Det er skønt, at vi har muligheden for at stå sammen som bedstefar og bedstemor, og at jeg også har fået en titel. Det er ikke altid noget, som er lige nemt og ligger lige for alle steder, hvor man jo skal finde sin vej i de nye moderne sammenbragte familier.

Jeg er spændt på at møde baby inden for nu meget kort tid, og opleve, hvordan det føles at blive bonusbedstemor. Det kommer jeg til at fortælle mere om her på bloggen, når den tid kommer.
Lige nu krydser jeg bare fingre for, at det snart er godt overstået.

Juletræet er pyntet og klar, gaverne er pakket ind. Rødkålen er lavet og min mors andesteg, verdens bedste, venter i morgen!

Så det må blive alt fra mig lige nu, hvor Lillejuleaften tegner til at blive særlig glædelig i her i 2018.

Med ønske om en glædelig jul for dig og din familie ♥

 

 

 

2 kommentarer
  1. Tina
    Tina siger:

    Glædelig lillejuleaften:-)
    Tillykke med snart lille ny baby og titlen også:-)
    Det er så hyggeligt med småfolk i familien.
    Jeg blev bedstemor som 40 årig til min store første plejedatters barn.
    Håber I kan nyde 4.advent nu I venter dette lille julemirakel:-)
    Bedstemor hilsner herfra!

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.