Vi er dem, der er flyttet!

Så er vi flyttet!!!!
Jeg sidder her meget tidligt om morgenen i det nye hus og tænker, at jeg lige vil skrive en lille opdatering, før jeg går i gang med dagens opgaver. Og bare for at sige, at når du ikke hører så meget fra mig i disse dage, så ved du hvorfor 😉


Vi har sovet her i to nætter nu, og vi ELSKER simpelthen at være her. Jeg kan mærke, at det er et rigtigt karmahus, som bare føles rart, og hvor vi hygger os og allerede nyder at være. Og det endda trods flyttekasser og rod, og selvom der stadig mangler at blive lavet forskellige småting.
Der skal bordplader på i køkkenet, og vi skal have besøg af både elektriker, VVS’er, maler, glarmester og tømrer i i løbet af de næste par uger. Det sidste byggeaffald ude foran bliver hentet i dag, og i næste uge regner jeg med at tage fat på de to gårdhaver. Det glæder jeg mig også rigtigt meget til.

♥♥♥♥♥
Jeg vil ikke vise dig så meget fra huset endnu, for det roder stadig overalt. Det skrider dog frem dag for dag, og vi klør på fra tidlig morgen, til vi falder omkuld ud på aftenen. Jeg har fået køkkenet helt op at stå, og jeg glæder mig helt vildt til at vise dig den færdige indretning. Jeg synes lige, jeg vil have bordpladerne på, før jeg viser for meget. Du får lige et par close ups, fordi jeg er helt oppe og køre over, hvor lækkert det hele er. Der er i øvrigt motorer på skabene, og det er jeg blevet helt afhængig af allerede (der var et behov, jeg ikke vidste, jeg havde 😉 ).
Multiform skuffer bestemt ikke. Det er bare kvalitet og funktionalitet – og lækkert design – hele vejen igennem.


Du skal også lige se, hvor flot det er blevet med metroflisen i køkkenet. Jeg valgte den jo i en lang udgave, og det er jeg så glad for. Det gør den lidt anderledes og lidt mere rolig. Jeg er vild med den!

Resten af køkkenet kommer i slutningen af næste uge, når bordplade og armatur kommer op. Lige nu har vi en midlertidig træplade på, så det ville næsten være synd at vise frem.
♥♥♥♥♥
Der er så mange ting fra huset, som jeg næsten ikke kan vente med at vise dig! Men det skal jo lige være færdigt, og jeg må lige hænge i nogle dage endnu. I går gik en stor del af dagen med de to rum – brygger og bad i underetagen – som er bevaret, men bare bliver shinet op. Jeg har skuret begge klinkegulve i flere timer og fået dem rigtigt flotte. I dag får de noget olie, og så bliver de nærmest som nye, tænker jeg. Der kommer selvfølgelig før- og efterbilleder af rummene senere.
Her er det kommende bryggers, som skal have skabe og vask samt et par hylder. Bemærk venligst gulvet efter ca. 3 timer på knæ! 😉

Sten har samlet fem store klædeskabe (han har efterhånden et lidt anstrengt forhold til Ikea Pax – men det er nu gået forbavsende godt med at skille dem ad og sætte dem op igen) og sat gardiner op, så der nu er helt hjemligt på førstesalen.

Jeg er i øvrigt lige nød til at fortælle, at flytningen blev en utrolig positiv oplevelse, fordi var var så heldige at have fundet de mest fantastiske flyttefolk. Utroligt søde og omhyggelige og med respekt for tingene. De var effektive, men havde stadig tid til lige at gøre det ekstra med beskytte tingene – og i øvrigt tog de en masse løse ting, som vi ikke havde nået at putte i kasser. Det er skønt, når man oplever nogen, der ved, hvad service vil sige, og som gerne gør lige dét ekstra for, at man får en god oplevelse.
Skal du bruge nogle flinke, gode og effektive flyttefolk, der passer på dine ting, så kan jeg kun anbefale Thor Flyt og Transport. Du finder dem på Thorflyt.dk.

Nå venner, nu må jeg vist i gang – kl. er 7, og det er på tide at få tømt nogle kasser.
Jeg glæder mig til at komme tilbage med masser af billeder fra indretningen. Og ellers kan du selvfølgelig også følge lidt med på Instagram ♥




Tillykke med flytningen:-)
Så er den del overstået og nu skal I indrette jer og falde godt til.
Ønsker jer en god weekend, den bliver jo nok travl.
Hilsner herfra:-)
Hej Jeanette
Hvor er det spændende at følge jeres husprojekt – det bliver så flot.
Jeg skal lige høre omkring dine metrofliser køkken, hvilken størrelse har de?
Kh Gitte 🙂
Hej Gitte,
Tusind tak, det glæder mig meget at høre.
Metroflisen er i str. 7,5 x 30 cm. Normalt er de i 7,5 x 15 cm.
Jeg har fundet dem hos Byens Flise og Sanitet. De fås i øvrigt i flere farver.
Mine er i øvrigt med facet.
KH Jeanette
Tak for oplysninger Jeanette – synes, som du skriver, at det ser roligt ud med de lange. Jeg vil lige søge på dem. Tak. Kh Gitte
Hej igen – skal lige høre, hvilken farve det er, som du viser, at I har valgt på billedet 🙂
Hvid – Elfenben – snehvid – Lilla – Grå og Cement
Kh Gitte
Hej Gitte,
Er det den på badeværelset, du mener? Det er en Flügger Neutral Grey 1.
Ellers sig til! 🙂
KH Jeanette
Nej tænker på metroflisen i køkken – den er alm hvid ikke og ikke – er er disse af vælge imellem 🙂 Kh Gitte
Hej Gitte,
Ja, det er da mig, der er forvirret på et højere plan. Jeg står også på hovedet i flyttekasserne 🙂
Den er hvid og hedder Urban blanco brillo.
KH Jeanette
PS. Husk en epoxyfuge! Især, hvis det er over komfuret. Den er meget let at rengøre og holder sig pæn 🙂