Virker ansigtsmassage som anti-age? Ny Touch Therapy hos pHformula

  Jeg har fået Touch Therapy behandlingen i gave fra pHformula!

Der er ingen tvivl om, at massager og liftingteknikker vinder mere og mere frem som alternativer til os, der foretrækker naturlige metoder til at holde huden flot.
pHformula har nu introduceret en ny world-wide Touch Therapy, der i en lang række klinikker landet over kommer at indgå som separate behandlinger eller som et add-on til deres specialiserede ansigtsbehandlinger. Her kan du læse om, hvad den rette ansigtsmassage kan gøre, og specifik om den nye Touch Therapy.

En ansigtsmassage er afstressende og behagelig, og udført på den rette måde, med de rette teknikker, kan det også gøre en forskel for hudens blodcirkulation, udrensning, spændstighed, kollagenstimulering og glød.

Massér også derhjemme!

Jeg er stor tilhænger af selv at massere huden dagligt i forbindelse med mine hudplejerutiner, både med fingrene og med en jaderulle (min er i øvrigt ikke i jade, men i rosakvarts).
Ved i det daglige at massere ansigtet med opadgående cirkelbevægelser med et let tryk, fx når du renser eller påfører serum eller creme, kan du stimulere cirkulationen og afslappe musklerne, så huden bliver mere frisk at se på.

Tænk lige over, at du har 43 muskler i ansigtet, som bruges hele tiden! Der er ikke noget at sige til, at der opstår sammentrækninger, der kan føre til både muskelspændinger og rynker.
Personligt foretrækker jeg ”naturlige ansigtsløft” og at prøve at få musklerne til at slappe af fremfor at lamme dem med kemi.

De gange, jeg har suppleret med en specialiseret massage med særlige liftingteknikker, har jeg tydeligt kunne se, at huden får et friskere og yngre, løftet og mere fyldigt udseende. Da jeg havde testet pHformulas nye metode, blev jeg spurgt efterfølgende, om jeg havde fået “lavet noget” med min hud!!!

Vi har ansigtszoner, der er relateret til organerne!

 

phformula Touch therapy massage

Touch Therapy er super afstressende og den unikke refleksterapi stimulerer zoner og punkter i ansigtet for at skabe balance i kroppen.

 

Når vi går steppet videre med professionelle behandlinger, er ansigtsmassage er ikke alene behageligt og afstressende, det kan også stimulere kroppens forskellige organer, hormonbalance og blodcirkulation, når de forskellige zoner i ansigtet bearbejdes rigtigt. Ligesom ved zoneterapi under fødderne, er ansigtet også opdelt i områder med forbindelse med fx lunger, blære, hjerte, nyrer, tarmsystem og hormoner. Derudover er der en række såkaldte neurovaskulære punkter, der relaterer til centralnervesystem, blodcirkulation og meridianbaner.

pHformulas nye Touch Therapy går – med et program bestående af gentagne dybe strøg, cirkelbevægelser og tryk – ind og arbejder på de zoner, der har et netværk af nerver, der er forbundet med kroppens organer. Ansigtsbehandlingen bliver dermed dybere, og man bearbejder de bagvedliggende årsager i kroppen til ubalancer i huden, og de særlige tryk og dybe stræk af ansigtets muskulatur giver en lifting-effekt.

Dansker bag pHformulas nye metode

Metoden er specielt udviklet til brug hos pHformula over hele verden, og det er en dansker, der står bag. Lone Sørensen er internationalt anerkendt inden for refleksterapi, og har skabt fem forskellige unikke linjer af Touch Therapy til pHformula, der retter sig om de forskellige behandlingsområder, som de i forvejen er kendt for at skabe resultater inden for: Age/tørhed, hyperpigmentering, akne, rosacea, inflammationer/sensitiv hud.

Til behandlingen har pHformula fremstillet deres helt egen P.U.R.E. rosehip oil – den fineste hybenkerneolie – der tilfører med antioxidanter, fugter i dybden og giver glød.
Den kan desværre ikke købes, men anvendes kun til behandlingerne, men til gengæld er det nu muligt at købe deres professionelle sheetmask med hjem, hvis man gerne vil give sin hud et super genopbyggende boost derhjemme. Den ligger i deres SOS serie, hvor jeg også varmt kan anbefale den fantastiske ansigtsolie.

Du kan høre mere hos Beautyakademiet, som også kan hjælpe dig med at finde en klinik i nærheden, der tilbyder den nye Touch Therapy.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.