Bag ingenting med marengs til jul
,

Julesmåkagen Ingenting med marengs

 ingenting2

Småkagen Ingenting er ikke nær så kendt som fx brunkager og jødekager, men den er ikke desto mindre rigtig lækker og anderledes med marengs på toppen. Småkagen stammer fra Sønderjylland, hvor den anses blandt de bedste småkager, der findes. Den kan bages som julesmåkage eller året rundt, og som navnet antyder, er det en lille let (ikke kaloriemæssigt) kage, som der altid kan findes plads til.
Jeg lægger marengsen på midten, men du kan også lade den fylde hele toppen af kagen.

Du skal bruge:
175 g smør
200 g mel
60 g flormelis
1 æggeblomme

marengs:
125 g sukker
1 æggehvide
½ tsk eddike
evt. 2 spsk hakkede mandler

Bland det bløde smør og flormelis til en ensartet masse og tilsæt æggeblommen og herefter melet (jeg starter med håndmikser og gå over til at ælte til sidst).
Rul dejen til en pølse på ca. 4 cm. i diameter, og læg den på køl i mindst 2-3 timer. Rul den evt. ind i et stykke film.

Pisk æggehvide og sukker stift og tilsæt eddike og evt. mandler. Fyld massen i en lille frostpose, hvor du klipper et lille stykke af hjørnet, så du let kan pynte kagerne.

Skær dejen ud i 3-4 mm. tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Ingenting

Bag dem på ca. 200 grader til de er lysebrune i kanten. Det tager kun få minutter, så hold øje med dem.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.