Bio-Oil lancerer første nye produkt siden 1987!

nyt produkt fra Bio-Oil

Bio-Oil er hidtil kendt og elsket for eet eneste produkt! Multiolien, der har en dokumenteret virkning i forhold til at formindske ar og strækmærker – men også kan mere end det.
En ny Bio-Oil er ikke noget, vi ser hver dag! Det er første gang siden 1987, at vi nu ser Bio-Oil Gel særligt udviklet til tør hud.

Bio-Oil har kort fortalt en helt unik sammensætning af olier, der hjælper huden med at modtage en række naturlige fugtgivende ingredienser, der bl.a. går ned og skaber en udfyldning i linjer og rynker. Samtidig indeholder den fedtstoffer, der beskytter huden og sørger for at holde fugten inde. Endelig er der effektive botaniske ingredienser samt A-og E-vitamin, der medvirker til forbedringen af linjer og rynker, ar, strækmærker og ujævn hudtone.

Bio-Oil Gel til tør hud – same but different!

Efter mere end 30 år udvider Bio-Oil nu for første gang sortimentet med en gel til tør hud. Den har samme botaniske duft, og en fin lyserød farve (et godkendt kosmetisk farvestof i en meget lille mængde), men teksturen er tyk og formuleringen en smule anderledes. Et hurtigt kig ned igennem ingredienslisten viser, at gelen er tilsat ekstra stjerneingredienser som sheasmør, niacinamid (B3) og mælkesyre (AHA-syre), der dels giver masser af fedme, forbedrer elasticitet og hudtone og hjælper hudens naturlige fugtbalance.

Du skal bare bruge en forsvindende lille mængde for at forbedre både fugtniveau og blødhed og finhed i huden. Den er ekstremt nærende og rig, men trænger ret hurtigt ind. Bio-Oil Gel er især til kroppen, men har du ekstremt tør hud i ansigtet, ville jeg ikke være bange for en gang imellem at bruge en lille smule som natcreme.

Bio-Oil gel nyhed

Gelen har en mild og behagelig duft, som fremkommer ved presning af de forskellige planter, som indgår i Bio-Oil – morgenfrue, rosmarin, lavendel og kamille. Er du allergisk overfor nogle af disse essentielle olier, skal du naturligvis være opmærksom.

Grundsubstansen er olie og ikke vand

Tørt indeklima, udsættelse for vejr og vind, sæbe, vand og produkter kan betyde, at vores hudbarriere og hudens naturlige olielag ikke er tilstrækkelig, og dermed kan fugtigheden nede i huden hurtigt forsvinde. Derfor er det altid en god idé både at fugte i dybden og tilføre et federe lag til sidst. I Bio-Oil har du begge dele i eet.

Når du ser på ingredienslisten på en normal creme eller en lotion til tør hud, så finder du som regel vand/aqua blandt de allerøverste ingredienser. Jo højere oppe en ingrediens står, jo større er indholdet af den pågældende ingrediens. Bio-Oil Gel til tør hud består af 3% vand, 10% fugtskabende ingredienser og 87% olie!
Den fordamper derfor ikke på huden på huden lynhurtigt, og føles ikke kold at få på.

Mineralsk olie er IKKE porestoppende!

Ingrediensen øverst på listen hos Bio-Oil er Paraffinum Liquidum, det vil sige flydende paraffin/vaseline/mineralsk olie. Kært barn har mange navne! Ingrediensen har været udsats for lidt af en hetz, og har været beskyldt for at være porestoppende, hvilket er absolut forkert, da det er helt nede på 0 på skalaen over porestoppende olier.

Hvorvidt et samlet produkt virker fedtende eller porestoppende kan dog altid være individuelt og noget passer bedre til nogle end til andre. Resultaterne – og smag og behag i forhold til forskellige produkter – vil naturligvis altid variere fra person til person.

Bio-Oil fungerer for de fleste

Kliniske tests af den nye Bio-Oil Gel viser tydelige forbedringer hos 82% af forsøgspersonerne efter kun to dage. Efter to uger viste 100% af forsøgspersonerne et statistisk signifikant resultat på tør hud.

Min egen lille test af det nye produkt er lige så overbevisende – huden får en fin struktur og et naturligt fugtmættet udseende uden at virke fedtet. Man skal lige vænne sig til at dosere produktet, fordi der vitterligt kun skal en meget lille mængde til, og ellers er geleen meget lækker og indbydende at bruge, og resultatet kommer med det samme.

Den nye Bio-Oil Gel findes i 50 ml, 100 ml. og 200 ml. til mellem 49 og 169 kr.
Den klassiske Bio-Oil fås også i flere forskellige størrelser fra 60 til 200 ml. til priser mellem 50 og 230 kr.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.