Oh my Deer, hvor er de fine!

Der er virkelig fokus på vægdekorationer i boligen i disse år. Der er kommet knald på farverne, smukke tapeter, grafik og billedvægge. Noget, der alt sammen bidrager til at skabe varme og personlige hjem.

ohmydeer_1
Jeg er helt vild de små kunstgevirer fra OhMyDeer. Der er tale om nøjagtige kopier af dyregevirer støbt i et kunstmateriale og nedskaleret i størrelsen, så de bliver små og fine. De kan hænges op med eller uden træpladen bagpå. De kan hænge alene eller sættes op sammen med billeder og anden vægdekoration.
De små gevirer har været på markedet  de sidste par år i forskellige metaller, men nu er de netop kommet med håndmalet dekorationer skabt af forskellige kunstnere. Prisen er 300 kr. pr. stk.

Det er næsten umuligt at vælge, men mine personlige favoritter er nok den harlekinternede og så “Blue Flower Ballerina” på billedet herunder. I øvrigt sat op med en anden spændende vægdekoration – en nytænkning af platten skabt efter modeller af gamle stukmønstre i en række farver fra Just Wall.

OhMyDeer_væg

 JUSTWall

 

 

Ny bog fra Honning og Flora – inspiration til det gode liv

Jeg sidder her på årets allersidste dag og nyder i den grad den nye smukke og inspirerende bog fra Honning og Flora. Jeg tror simpelthen, at min nytårsforsæt for 2104 må være, at jeg skal have bogen liggende fremme og kigge i den jævnligt. For selvom bogen handler om udeliv – Genbrug under åben himmel – så er den også meget mere end det.

honning og flora_genbrug

Bogen er en reminder om at have fokus på de små og de gode ting i livet – på naturoplevelser, på at skabe hyggelige dage, på at genbruge og skabe små personlige og kreative oaser. Om at lægge dug på bordet og være sammen med andre, at huske at nyde livet, fotografere og se det store i det små.

IMAG1745     IMAG1747IMAG1753     IMAG1748

IMAG1746

Bogen giver masser af ideer til loppefund og til indretning af dit uderum, og hvordan du skaber en hyggelig og personlig stemning, der ikke bliver for højtidelig.  I bogen er der flittigt strøet en række opskrifter til små delikate og nemme måltider. Det hele er lidt back to basics – det handler om personlighed, selvbyg og genbrug fremfor friværdi. Om de nære værdier og om at nyde livet og naturen og hinanden.

Det er mor og datter, Birgitte og Rikke, der indtil fornyligt stod bag butikken Honning og Flora (nu Villa Viola Living), der ligger i Den gl.  Gartnerbolig på Egholm Slot ved Kr. Hyllinge. Stedet skulle absolut være et besøg værd med et væld af inspirerende opstillinger og udstillinger.

Bogen, som er Honning og Flora’s tredje, koster 350 kr. og kan bestilles på Honningogflora@c.dk. Du kan også finde en webshop og en forhandlerliste for bogen på HonningogFlora.dk.

               

 

VIND! Den helt nye lampe fra VITA

02035_VITA_Cuna_black_kitchen_environment_72dpi_RGB

Nu har du endnu en chance for at vinde en lækker præmie her på bloggen. Den spritnye lampe CUNA fra den danske lampefirma VITA kan blive din allerede den 22. december, når jeg trækker lod om endnu en adventsgave.
Værdien af lampen er 649 kr. og oveni får vinderen også medsendt stofkabel.

Konkurrencen er slut – den heldige vinder blev Dorthe Bille.

Den heldige vinder får direkte besked og offentliggøres på www.facebook.com/Voksenlivsstil

VITA har stor succes verden over med deres enkle koncept – lækkert dansk design med mest mulig value for money. Alle lamper skal kunne pakkes i en flad æske og let transportere – sidst, men ikke mindst, skal de være nemme og smarte at samle.

CUNA er det allernyeste skud på stammen, fremstillet i stål og akryl. Den er i en enkelt retrostil, der leder tankerne hen på de klassiske og meget dyrere lamper.
Diameteren er 38 cm. og højden 16 cm. Lampen fås i hvid/hvid, hvid/sort eller hvid/mintgrøn.

 02036_VITA_Cuna_Mintgreen_kitchen_environment_72dpi_RGB

For at deltage i konkurrencen, skal du bare skrive en kommentar til indlægget, hvor du fortæller, hvilken farvekombination, DU synes bedste om (klik på kommentarer under indlægget).

Du kan se alle VITA’s fede lamper her. Er du i nærheden af København, er du endvidere velkommen til at kigge forbi VITA’s showroom på Lille Kongensgade 22, hvor du også kan købe og afhente lamper.

 

VIND! Den fineste designerlampe i fjer

EOS_Vita

Denne her Eos lampe i hvide gåsefjer er noget af den fineste, og sejeste, jeg længe har set. Fjerene, som er syet fast på lampen, giver et blødt og behageligt lys – den ligner i det hele taget bare en million.
Og så kan den oven i købet blive din – allerede søndag den 24. november finder jeg den heldige vinder, som får direkte besked og offentliggøres på www.facebook.com/Voksenlivsstil
Konkurrencen er slut – vinder blev Anette. Stort tillykke.

Fjerlampen er fra den danske virksomhed VITA, som har succes verden over med deres enkle koncept – lækkert skandinavisk design til en overkommelig pris. Alle lamper skal kunne pakkes i en flad æske og let transporteres. Sidst, men ikke mindst, skal de være nemme og smarte at samle. Eos fjerlampen leveres således i en flad æske – og det eneste, du skal gøre er at trække lampen ud, som en rispapirlampe, og fastgøre en stålpind.

VITA Eos fås i 3 størrelser, hvor du kan vinde den mellemste, som er 45 cm. i diameter og 30 cm. i højden, til en værdi af ca. 700 kr. Vær opmærksom på, at du selv skal have fat i en fatning og en ledning!

Fjerlampen fås også som Eos Mini og den vilde og lidt ekstravagante Eos XL. Se mere på VitaStore.dk.

Eos-03

Eos lampen kan passe ind alle steder, hvor du vil have et blødt og behageligt lys – i gangen, over spisebordet, i soveværelset…eller?

For at deltage i konkurrencen, skal du bare skrive en kommentar til indlægget, hvor du fortæller, hvor DU kunne tænke dig at hænge den skønne fjerlampe op.
(klik på kommentarer under indlægget).

Du kan se alle VITA’s fede lamper her. Er du i nærheden af København, er du endvidere velkommen til at kigge forbi VITA’s showroom på Lille Kongensgade 22, hvor du også kan købe og afhente lamper.

 

Flotte amaryllis i glas

Vidste du, at du kan sætte Amaryllis (de fire verdenshjørner) i glas ligesom hyacinter? De får et helt andet udtryk, når du fjerner jorden og lader de rå knolde blive en del af dekorationen.

Amaryllis

Du behøver ikke et specielt glas, men kan som her bruge en glasvase. Jeg har sat tre stykker i ministørrelse sammen, men du sagtens bruge de almindelige store og også gerne bare en enkel. Husk at hælde en lille smule vand i bunden ind i mellem.

Jeg synes, blomsten bliver meget mere moderne på denne måde, og den vil være flot nu som en langsom opstart på julepyntningen. Til december er lange røde afskårne Amaryllis også enormt flotte i en buket på gulvet sammen med gran.

Fineste nye lågkrukker fra Kähler

Små  porcelænskrukker med låg er et must i boligindretningen lige nu – og gerne i pastelfarver.
De kan nemt passes ind i ethvert hjem og giver både et moderne look og nogle små fine farveindslag.

KAHLER~1

De nye Bellino lågkrukker fra Kähler er simpelthen bare så fine. Udover at bruge dem som pynt, er de sat sammen af to ens dele, så de kan lukkes op og bruges som små skåle.

Brug en enkelt lågkrukke sammen med dit andet nips, enten med andet porcelæn eller som kontrast til fx træ eller metal. Du kan også sætte flere af krukkerne sammen – måske i forskellig størrelse eller to ens.

Kähler lågkrukkerne fås i brun. lysegrå og rosa i tre størrelser (8, 12, 16 cm.) til hhv. 145 kr, 245 kr. og 345 kr. hos CoolNordic.dk

Se fx den lille lågkrukke i rosa til 145 kr. – den er da ikke til at stå for!
KAHLER~3

Cool borddækning

Jeg synes, et flot bord er med til at skabe stemning til en festlig aften. Og det behøver ikke være så traditionelt – det er kreativiteten og de små detaljer, der skaber en smuk borddækning.
Du kan fx lige nu trække på moden og få et meget cool bord med leopardservietter fra H&M home til 19.95 kr.

leopard servietter

Stofservietter er ekstra lækkert, hvis det skal være lidt mere fint. For at tage det lidt mere ned på jorden, og gøre det mere moderne , kan du som alternativ til servietringe binde et læderbånd om, som jeg har gjort på billedet.
Det er også fint at pynte med nips og ting fra naturen. Mix også en masse små lysestager og pynt med små vaser, figurer – eller som her, hvor jeg har brugt et gevir og et træfad. På et fad kan du samle vand, salt og peber m.m. og få en hel lille dekoration ud af det.

borddækning

Skrærebræt til brug og pynt

Skærebræt1

Det er altid rart, når man kan forene det praktiske med det smukke – også i de små hverdagsting. Skærebrættet med rådyret fra den danske designer Susanne Schjerning er så fint og hyggeligt, at man glæder sig over det, hver gang, man bruger det.
Både materialet, som er lækker bambus, og motivet bringer et strejf af natur og varme ind i boligen.

Jeg nænner ikke selv at lægge skærebrættet ned i skuffen, så det får lov at ligge fremme – lige ved hånden og som hyggelig pynt på køkkenbordet. Det er oveni købet utroligt holdbart og bliver ikke særligt medtaget, når man bruger det. Når man vender det om, er der smart nok lavet en praktisk saftrille.

Skærebrættet, som også er en rigtig sød (værtinde)gave, koster 199,95 hos RikkiTikki.dk.
Det findes også i to andre versioner med fugle og heste. Du kan se hele kollektionen af Susanne Schjernings fine ting med inspiration fra naturen her.

Skærebræt_Hos Hylle

 

Ny grafisk kunst som wallsticker

Nu kan du få helt nytænkende grafisk kunst til dine vægge uden at bruge tusindvis af kroner. Kristina Dam, som er uddannet fra Kunstakademiets designskole, står bag en helt nyt geometrisk og enkelt vægdekoration, som sættes direkte op som en wallsticker i kraftigt pap – og med helt simple virkemidler skaber nyt liv til de billedvægge, som vi efterhånden ser alle steder.

Vægdekorationen fungerer både flot alene, men især også i sammenhæng med anden kunst, plakater og fotos, hvor den bryder og skaber et flot arkitektonisk udtryk.

Kristina dam

Nyheden fås i tre forskellige farvekombinationer (sort/grå, grå/kobber, grå/hvid) til 549 kr. hos CoolNordic.dk

Smarte accessories til køkkenet

Der skal nogle gange så utroligt lidt til for at løfte boligindretningen og gøre den tidssvarende. Akkurat som med påklædningen kan nogle få moderne accessories gøre en enorm forskel, og der er masser af fantastiske danske kreative designvirksomheder, der skaber fine, fine ting.

Jeg er blandt andet fan af Ferm Living, som skaber enkle grafiske designs i fine farver. Her kan du se hvordan noget så enkelt som et par grydelapper og viskestykker giver et nyt, moderne pust hjemme i mit køkken. Jeg synes, de nærmest er en hel dekoration i sig selv.

 Ferm grydelapper         Ferm viskestykker

Her er nogle af mine favoritter fra Ferm Living lige nu:
Enkel bordskåner i kork, 119,95 kr. hos fx Magasin.dk
Viskestykket med trekanter, 79 kr. hos CoolNordic.dk
De helt specielle grydelapper med lædersnor, 79 kr. pr. stk. hos fx Cahetu.com
Lysestage i lyst træ 699,95 kr. hos fx Magasin.dk

Ferm Living viskestykkeFerm bordskåner Ferm grydelap      Ferm lysestage

Skab stemning med en enkelt blomst

Blomster skaber stemning i enhver indretning, og det behøver ikke være som traditionelle buketter. Ofte skal der ikke mere til end en enkelt smuk blomst. Det kan også være et eller flere blomsterhoveder, der får lov at flyde rundt i en skål eller et fad – ude som inde.
Med en fin glasflaske og en enkel chokoladeblomst, hvem har så brug for en hel buket?
blomst

Sæt blomster under vand

 blomster under vand2

Da jeg forleden besøgte livsstilsmessen på Ledreborg Slot faldt jeg over denne fine og kreative idé, hvor blomsterhoveder er sat under vand ved hjælp af sytråd og en lille genstand, som holder blomsten nede. Ved hjælp af bare en enkelt eller ganske få blomster kan du skabe en flot og anderledes dekoration. Her er der brugt påskeklokker (samme art som juleroser), der ellers ikke egner sig til at klippe og tage ind. Glasvasen forstørrer blomsterne, og får dem til at se ekstra smukke ud. Prøv selv at eksperimentere med forskellige blomster,fx roser.

Herunder er min udgave med en enkelt påskeklokkeblomst.Den er virkelig smuk at have stående med den nærmest svævende blomst.
Jeg vil anbefale, at man ligesom med buketter holder sig til et ulige antal blomster, da det vil se flottest ud.

blomster under vand

Bind et stykke sytråd rundt om stilken og hæng en lille genstand i, der kan holde blomsten nede. Jeg har brugt en lille sten med hul i, mens der på billedet fra Ledreborg er brugt små fine zinkkors.
Vaserne vil også være flotte i et større antal til en borddekoration.