Den perfekte sommerferielæsning: Napoli-trologien

Jeg er i fuld gang med tredie bind i Napoli-bøgerne af den italienske succesforfatter Elena Ferrante. I virkeligheden er Elena Ferrante et pseudonym, og ingen har siden hendes debut i 1992 fundet ud af, hvem hun i virkeligheden er. Hun er udråbt som en af de mest betydningsfulde italienske samtidsforfattere, men mener, at bøger, når først de er skrevet, ikke har brug for deres forfatter. Det er dog kendt, at hun er fraskilt og er vokset op i Napoli, som de to piger i serien, og uddannet i klassisk litteratur. Så det kunne tyde på, at seriens fortæller, Elena, har visse selvbiografiske træk.

Bøgerne, startende med “Min geniale veninder”, “Historien om et navn”, og til sidst “Dem der flygter og dem der bliver”, hører til den slags, der kan være svære at lægge fra sig. Og det blivere sværere og sværere, jo længere man når. Især bind 2 og 3, hvor skæbnerne i fortællingen folder sig mere og mere ud, er spændende på deres egen dybe og langsomme måde.

Der er et stort persongalleri i bøgerne, der umiddelbart kunne forvirre, men aldrig rigtig gør det. Serien følger de to veninder Lila og Elena fra de er 8 år gamle og til i dag – med Elena som den nu aldrende fortæller. Pigerne vokser op i en fattig del af Napoli og prøver ved hjælp af deres høje  intelligens og talent at skabe et liv, som kan hæve dem op fra den voldelige og brutale klassedelte og kvindeundertrykkende kultur, de vokser op i.

De to veninders liv og skæbner er tæt forbundne, også selvom de går vidt forskellige veje og i lange perioder forsvinder ud af hinandens liv. Den karismatiske og højt begavede Lila bliver taget tidligt ud af skolen og gifter sig ungt med den rige, men voldelige viktualiehandler. Hun kæmper siden en mere rå kamp for at skabe et liv i overensstemmelse med sine idealer.  Elena har det bestemt heller ikke let og kæmper med mindreværd som mønsterbryder, men bliver hjulpet af flere lærere gennem systemet til at opnå en universitetsgrad, og hun udgiver, nærmest ved en tilfældighed, en roman, som opnår succes. Begge kæmper med de midler, de får, til at opnå et godt liv.

Fortalt gennem både de to pigers, og en række andre skæbner, giver bogen et historisk indblik i de sociale forhold i Napoli, mafiaens magt, og den udvikling, der sker især i tresserne og halvfjerdserne med kvindekamp og studenteroprør. Kærligheden bliver et gennemgående tema, ulykkelig forelskelse, fornuftsægteskaber, seksualitet, utroskab  og magtforholdet mellem kønnene. Over det hele stå venskaberne, alliancerne, og hvordan andre kan spille en afgørende rolle for et menneskes skæbne på både godt og ondt.

Bogen er ekstremt velskrevet og begavet, og personerne kryber stille og roligt langt ind under huden. I starten vil du måske opleve en vis langtrukkenhed, men bare vent. Lina og Elena bliver – sammen med de andre skæbner i kvarteret i Napoli, som kæmper med social armod, fastlåste pladser i samfundet, vold og undertrykkelse – intenst levendegjort.

For dig, der gerne vil underholdes, men også gerne udfordres lidt og nyder god litteratur, er det den perfekte læsning. Og med tre ret så digre værk, er der læsning til lidt tid.

Jeg giver trilogien 6 stjerner ud af 6. Det er sjældent, man sidder med bøger af så høj kvalitet, så indsigtsfulde, velskrevne og så underholdende på samme tid.