Dramatrekanten – hvilken rolle spiller du?

Dramatrekanten, der er SÅ meget at lære og vinde ved at forstå, hvad den går ud på


Dramatrekanten – den har vist ikke noget med mig at gøre, tænker du måske!
Men tro mig, der er SÅ meget at lære og vinde ved at forstå, hvad den går ud på. Så kan vi bedre se, hvad der egentlig foregår, både hos os selv og andre, når relationerne bliver lidt svære og situationer spidser til. Eller, når vi gang på gang bliver trukket ind i dramaet. Hvis vi kender spillet, kan vi også træde ud af spillet – og i stedet få det, vi virkelig har behov for!

Når relationerne og situationerne er svære, konfliktfyldte eller problematiske – og især, når vi kan have svært ved at vise os selv helt autentisk med vores behov, meninger og følelser – så tager vi alle af og til en maske på. Vi kommer til at påtage os rollen som enten krænker, offer eller redder i et rigidt spil.

Det hedder Dramatrekanten og blev første gang beskrevet i 1968 af transaktionspsykologen Stephen Karpman.

Er du mest en redder, en krænker eller et offer?

Langt de fleste af os deltager af og til med vores favoritrolle i de små og store dramaer, der udspiller sig i hverdagen, i familier, i venskaber, på jobbet. Dramaerne opstår, når der er to eller flere roller repræsenteret, og spillet bliver rigidt.

 

* Offeret beklager sig, fralægger sig ansvar og søger i stedet andres ressourcer. Samtidig afviser han/hun løsningsforslag for at forblive i den hjælpeløse og mindreværdige rolle, hvor han/hun føler sig set og anerkendt.
* Krænkeren vurderer og kritiserer og er ikke bleg for at fortælle, hvordan tingene skal gøres – og helst efter hans eller hendes hoved. Gennem dominansen og overlegenheden føler han/hun sig værdifuld og respekteret. Men tag ikke fejl – krænkeren er ikke stærkere end nogen af de andre, og dækker i virkeligheden over manglende tro på eget værd.
* Redderen står klar med gode råd og forslag til løsninger, også uden at være blevet bedt om det og uden blik for, at andre selv kan være i stand til at løse deres egne problemer. Selvom offeret afviser alle forslag, bliver redderen ved og ved, fordi han/hun føler sig værdifuld ved at kunne hjælpe.

 

Det kan være svært at opdage, hvordan man selv agerer i situationerne (derfor kan terapi være nyttig), men måske kan du starte med at genkende de andres rolle i Dramatrekanten – tager de offerrollen, krænkerrollen eller redderrollen? Og hvordan spiller du med i legen?

Hvad er din rolle i Dramatrekanten -offerrollen, krænkerrollen eller redderrollen?
Vi har alle en rolle i Dramatrekanten

Vi har alle en foretrukken rolle, som vi bedst kan identificere os med. Vi kan flippe rundt mellem særligt to, men alle tre roller, når noget ikke fungerer.

Som afhængige små børn har vi valgt den rolle, der bedst sikrede os kærlighed og anerkendelse fra de voksne!

Rollerne som enten krænker, redder eller offer er vores måde at forsøge at give udtryk for vores behov på uden rigtigt at stå op for dem. De udspringer af skyld og skam og skaber et destruktivt spil i stedet for en konstruktiv kommunikation.

Rollerne er vores forsvar, og de er plantet i os alle igennem de vilkår, vi har oplevet i familien. Det siger næsten sig selv, at jo mere tryghed og accept, der har været tilstede, jo mindre er behovet for at spille rollerne. De et værn imod både at være os selv og mærke os selv i kontakten med andre mennesker. I stedet tager vi den maske på, som har virket for os som børn, og som beskytter os mod at fortælle, hvad vi virkelig føler og har brug for.

 

Ofte er vi ikke villige til at bryde Dramatrekanten og finde en løsning på problemerne. For så vil vi jo miste positionen som den, der opnår følelsen af respekt og kærlighed ved at lægge ansvar over på andre (offeret).
Eller vi tør ikke bede om det, vi har brug for, og holder i stedet fast i bebrejdelserne og angrebene (krænkeren).
Eller vi tror ikke, at andre kan lide os, hvis vi ikke hjælper dem og støtter dem hele tiden (redderen).

 

Spillet kan køre og køre og køre….

Dramaet kan udvikle sig til en indgroet vane i fx en familie. En måde at opretholde kontakten på. Så, hvis ingen stopper spillet og træder ud af dramaet og ind i en tydelig og sund kommunikation, kan det køre i det uendelige. Én skælder ud, én vil ynkes, én glatter ud – og rollerne byttes rundt undervejs i dynamikken.

– Offeret er den person vender den tunge ende nedad i trekanten. Det er ham eller hende, der skal hjælpes, som det er synd for, som andre skal tage ansvar for og hensyn til. Selvom denne person forsøger at virke sølle og hjælpeløs, er det som regel ham/hende, der fylder mest.

– Redderen springer straks til og kommer med det ene gode råd efter det andet, som selvfølgelig sjældent kan bruges. For der er som regel intet, der er godt nok, og bliver problemet løst, kan dramaet/spillet/kontakten jo ikke fortsætte!

– Krænkeren kaster brænde på bålet med sine nedgørelser, kritisk, bebrejdelser og føler, at han/hun får værdi og opnår respekt ved at sætte andre på plads, tale højt og dominere.

Og så kører spillet, og det kan køre og køre……

Hvis Dramatrekanten skal køre, så kræver det, at mindst to personer – og to roller – er i samspil. Den ene, eller begge, kan skifte mellem to roller.

Offeret kan fx nemt ryge over i krænkerrollen med al sin selvmedlidenhed og krav om omsorg og særbehandling. Krænkeren bliver dermed gjort til offer eller redder.
Redderen kan også blive krænker, når det ikke lykkes at stoppe dramaet med gode råd, og vedkommende til sidst bliver træt af det. “Så kan det fandeme også være lige meget, så kan han lære det”.

En ydre omstændighed eller instans kan udpeges til at spille den tredje rolle. “Det er også de idioter oppe på kommunen”, “Folk er da også så hensynsløse”, “det er på grund af det møgvejr”.

 

Træd ud af dramaet!

Når, vi nu kan genkende dramaet og anerkende den rolle, vi selv foretrækker, fordi vi har lært fra små, at det er dér, der er mest at hente – så kan vi begynde at se på at træde ud af den destruktive dramatrekant.

Der er intet galt i at være i rollen en gang i mellem – men det er et usundt mønster og manipulation, når vi sikrer os selv omsorg eller magt uden empati for de andre. 

Når, vi er i situationer, hvor vi falder i at opnå anerkendelse gennem spillet, er det vigtigt at overveje, hvad det er, der driver os. Hvad opnår vi? Hvad er det for et ansvar, vi fralægger os? Hvad ønsker vi i virkeligheden opnå?

Fælles for alle er at søge at blive autentiske. Sig sandheden om, hvordan du har det og hvad du har brug for. Bed om hjælp og stå ved dine følelser.

 

Det kan være sværere end som så både at se, erkende og ikke mindst gøre sig fri af de stærke roller, manipulationen og spillene.
Det kan derfor være en god idé at søge professionel terapi til at gennemskue og bryde mønstrene og opnå en autentisk kontakt til dine relationer.

 

* En god start for især offeret vil være at anerkende egne styrker, finde ud af, hvad du ønsker – og tag aktion på det.
Lær, at ansvaret for dit liv er dit! Jo mere ærlig, du er, jo mere vil du opleve at få det fra andre, som du virkelig har brug for.

* Krænkeren kan begynde at se offeret inden for nogle mere klare rammer. Lytte aktivt, men i et afmålt tidsrum og stille krav om overholdelse af aftaler. Uden at påtage sig offerets problemer.
Lær, at blive mere bevidst om, hvad du virkelig føler og lad det ikke gå ud over andre. Bliv bevist om ikke at vurdere, dømme eller nedgøre andre.

* Redderen skal lære at give udtryk for sit ønske om at hjælpe og tro på, at personen kan selv. Lytte aktivt i et afmålt tidsrum, uden at gøre problemerne til sine at løse. Bliv bevist om ikke at skulle redde andre og mærk i stedet, hvad du selv har brug for. Hjælp kun, hvis du bliver bedt om det.

 

Det er ikke helt let at gennemskue Dramatrekanten, men hvis du har læst med hertil, så kommer du helt sikkert til at kunne gennemskue nogle situationer fremover. Det er nemlig en af de mest almindelige processer og drivkraften bag alle konflikter. Forstår du den, så kan du komme langt.

Vi har alle vores favoritrolle, men kan snildt spille på alle tangenter og besætte tre roller. Vi har alle sammen en snert af at være både offer, krænker og redder og i en konflikt vil deltagerne, som sagt, som regel hoppe rundt mellem rollerne. Tænk, at kunne stoppe dramaet ved at blive bevidst om væres eget værd og stå ved egne behov og følelser! Det lyder nemmere, end det er. Men først skridt er at blive bevidst om det, der sker.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.