Er de reneste hjem også de kedeligste?

Det slog mig i dag, som jeg var i gang med støvsugningen, at det også kan blive for meget med al den rengøring. Når jeg tænker over det, så er de hjem jeg kender, som er allermest pivrene, også ofte lidt kedelige og livløse. Hvorfor? Måske er det fordi, der bruges for meget energi på formen i stedet for indholdet, ligesom det gælder med så mange andre ting her i livet. Den tid, der bliver brugt på at opretholde facaden, pudse og polere, kunne være brugt på rent faktisk at leve, udvide sin horisont, dyrke sine interesser og udrette noget.

Der er for mig ikke noget bedre og mere interessant end et hjem, hvor man kan se, at der bliver læst, hvor der er interesser, hvor der bliver udrettet og måske produceret noget (mad, tegninger, strik, syning, træsløjd, digte….whatever). Så gør det ikke noget, der ikke er helt perfekt – hellere et levet liv, fremfor overdreven ordren og renhed. Og hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede, som nogen siger 🙂

Jeg læste en gang et sted, at orden dræber kreativiteten, og det kan der nok være noget om. Selvom det modsatte selvfølgelig også kan gøre sig gældende, og for meget rod og uorden kan være en dræber. Det handler om at finde balancen.

Og det siger jeg, som nok har det mere rent og ryddeligt end de fleste! Ja, det her er måske nok en lille eftertænksomhed, der først og fremmest er rettet mod mig selv. Jeg foretrækker at gøre rent i mit eget hjem selv, og jeg synes, der er noget fundamental og noget tilfredsstillende over at holde sine egne omgivelser. Undersøgelser viser vist endda også, at det øger livskvaliteten. Orden er efter min mening også er rigtig rar ting. Det skal bare ikke tage overhånd! Det vil jeg i alt fald selv tænke mere over fremover. Slap nu lidt af! Der behøver ikke være hermetisk rent overalt og hele tiden!

Det er som regel ikke det perfekte, der er det interessante, men det lidt mere skæve. De små fejl giver karakter. Tænk bare på de ægte orientalske tæpper, hvor de bedste kan have små fejl, fordi de er lavet i hånden. Faktisk SKAL der væves en fejl ind i tæppet, fordi kun Gud er perfekt, og intet menneske skal stræbe efter at være guddommelig og perfekt. 

I dag tager jeg en quick rengøring og slækker lidt på standarden – jeg er nemlig ikke perfekt, og det er mit hjem heller ikke (og jeg har andre og mere interessante til at gøre)!