Fake fur og andre lækkerier fra Nr. 19 Plus i Malmø
Jeg spenderede lørdagen i dejlige Malmø i det bedste selskab med min kusine, der bor derovre. Vejret var fantastisk – og byen er jo bare charmerende og byder på hyggelige cafeer og butikker. Og så tager det faktisk ikke meget mere end 50 minutter for mig at komme derover.
Udover en skøn frokost fik vi også shoppet i en af byens absolut bedste butikker Nr. 19 Plus (Baltzarsgatan 28). Den kan jeg virkelig anbefale at kigge ind i næste gang, du måtte være i Malmø. Her finder du en super trendy, cool og elegant stil, hvor kendte mærker er blandet med nye spændende upcomming brands. Flere danske mærker, som Luxe Copenhagen og Rabens Saloner, er repræsenteret.
Tænk, at man må til Malmø for at købe dansk tøj, men butikken har stilen og i øvrigt en fin betjening – og jeg faldt pladask for denne fantastiske kjole fra Rabens Saloner.
På billedet er den sat til leggings, men jeg har bestemt også tænkt mig at bruge den som kjole med et par høje sko til. Men den kan det hele.
Jeg har fundet den online her til 1.150 kr.
En anden og nok så interessent ting er, at butikken er meget gode til at spotte nye mærker, og de var blandt de første til at tage Isabel Marant til Skandinavien. Jeg fandt denne fluffy fake fur fra et nyt spansk mærke, Uno Piu Uno, som jeg slet ikke kan finde i Danmark. De laver meget interessant tøj og den korte voluminøse fake pels bliver næsten ikke mere trendy. Det var købt (1.990 SEK), og jeg er så glad for den (og min kusine fandt også flere super lækre ting, bl.a. fra Uno Piu Uno).
Jeg smider nogle billeder på Instagram/Facebook, når jeg får iklædt mig de nye dejlige ting.






Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage