Hvilken vingummi byder du dine gæster?
Vingummi har aldrig stået øverst på slikhitlisten hos mig – jeg foretrækker normalt god lakrids og chokolade – og med mindre, der er børn i selskabet, har det aldrig været noget, jeg har trakteret mine gæster med.
Men det kan bestemt godt komme til at ændre sig nu, hvor der også gået gourmet i vingummi!
For mig står vingummi hovedsagligt for afkog fra griseknogler og masser af kunstige farver og andre tilsætningsstoffer. Men det er der altså blevet lavet om på med de nye bornholmske Mermaid vingummier, som jeg har fået lov til at teste.
De er ikke alene æstetiske at se på – og har fine navne og dåser – de er af en ordentlig kvalitet, glutenfri, og uden konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer. En enkelt af varianterne er endda lavet på gelantine baseret på tang.
Min favorit er Koraller – lange, bløde stykker med smag af stikkelsbær, hyldeblomst og rabarber. Skarpt forfulgt af de små sprøde Jelly beans, Mermaid Kisses.
Du kan også vælge mellem Havkonger, som er en vegetabilsk blød vingummi med bærsmag baseret på tang. Muslingeskaller, som er en nordisk fortolkning af engelsk vingummi, Morgenrøde, som er en 100% vegetabilsk vingummi med smag af hindbær, brombær og lyse morbær, eller Himmelens stjerner med smag af æble, solbær og hyldeblomst rullet i sukkerkrystaller. Endelig er der Menneskelykke, som er til den modne gane og med smag af rom, whisky og rødvin (uden alkohol).
Du kan læse mere på Mermaid-universe.dk
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage