Ferie ved fantastiske Como

Ferie ved fantastiske Como

Billede 109

Jeg har lige været en uge i Italien ved den smukke og fantastiske Comosø, som jeg ikke kan anbefale nok at besøge. Søen ligger i Norditalien og er derfor overkommelig at køre til i bil. Alternativt er det let at flyve til Milano (kan gøres billigt med Easy Jet) og derefter tage tog eller bus til Comosøen.

De små pittoreske byer ligger som en perlerække rundt om søen, og jeg kan anbefale steder som Lenno, Varenna, Mennagio, Tramezzo eller Cernobbio. Det er let at komme rundt med de små færger, der ligger til i byerne. De fleste besøger også byen Bellagio, som bestemt er et besøg værd, men netop er mere turistpræget. Personligt vil jeg vil hellere bo i de andre små byer.

Min mands og mit absolutte yndlingssted er Hotel San Giorgio i den lille by Lenno. Et smukt og originalt hotel fra starten af 1900-tallet med en fantastisk have, der ligger helt ud til vandet. Det er ren meditation at opholde sig der, bare ligge i en liggestol og læse eller kigge på en af de smukkeste udsigter, man kan tænke sig.

IMG_1365

DSC01136
Rundt om søen er der flere berømte og overdådige gamle villaer, der er åbne for publikum. Fx Villa Carlotta i Tremezzo, hvor du udover en overdådig have og en fin kunstsamling, også finder friser udført af vores egen Thorvaldsen.
Villa Balbionello i Lenno er noget af det smukkeste, og kendt som location for James Bond Casino Royale.

Billede 075

Du skal ikke besøge Comosøen, hvis du søger det vilde natteliv, men hvis du vil have æstetisk og autentisk italiensk stemning, god mad, ro og stilhed, gå- og vandreture og sejlture med bådene, der går mellem byerne. Selve Como er en større by, hvor du kan shoppe og bl.a. se den smukke katedral midt i byen. Gå også til den lille lokale restaurant og delikatesseforretning Castiglioni og få en ægte italiensk frokost med hjemmelavet pasta. Det er oven i købet billigt, hvilket det i det hele taget er at spise og drikke langt de fleste steder.

2 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Så lige dette gamle indlæg fra San Giorgio – et af mine (indrømmet, mange) yndlingssteder ved Como. I Lenno, oppe på den anden side af hovedvejen, finder man et skønt spa-sted; La Dolce Aqua. Hvis du kommer tilbage hertil, vil jeg bestemt anbefale at bruge en halv dag der 🙂

    Svar
    • Voksenlivsstil
      Voksenlivsstil says:

      Hej Pia,
      Tsuind tak for din kommentar. Det vil jeg huske, for vi kommer helt sikkert tilbage. Vi har været der mange gange, og jeg tror ikke helt, man kan slippe Como, når man først een gang har forelsket sig i stedet.
      Jeg kan også se på din blog, at I har et hus dernede – hvor er det fantastisk! Får I tid til at være der “nok”?

      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.