Kukkuk fra flytteprojektet…

Kukkuk fra flytteprojektet…

Hvis du har tænkt på, at du ikke hører så meget fra mig for tiden, så skyldes det, at min mand og jeg er ved at flytte. I næste weekend går det for alvor løs efter 2½ måned med istandsættelse og ikke mindst masser af beslutninger (og åbent hus i vores nuværende hjem oveni)! Selvom vi glæder os helt vildt, og 100% har valgt situationen selv – og i øvrigt kun flytter 800 meter – så trækker det tænder ud ind imellem. Der bliver ikke lavet helt så meget spændende mad eller shoppet eller tænk på ret meget andet end tegl, klinker, santitet, armaturer, tapeter osv.

Men nu kan jeg jo så dele lidt ud af projektet i stedet, indtil jeg får mit normale liv tilbage 🙂

Det nye hus er fra 1927, og der skal grundlæggende ikke laves om på ret meget. Jeg synes, det er vigtigt at holde en stil- og farvemæssig rød tråd hele vejen igennem (du fornemmer nok noget sort/hvidt). Og det, som skal ændres, forsøger vi at gøre med respekt for husets stil. Taget har ganske vist skiftet farve fra rødt til sort, men vi synes det klæder huset. Vi har valgt en mat afdæmpet teglsten i stedet for en mere prangende glaseret. Den tunge beplatning foran har vi valgt at fjerne, og der er plantet lavendel op ad huset.

Hus før_VoksenlivsstilHus nyt tag_Voksenlivsstil

Et badeværelse fra starten af 80’erne i marmor er revet ud og marmorgulvet bliver nu erstattet af et harlekinternet gulv (antik marmor/travertin fra Badogfliser.dk). Samme gulv går igen i entreen, så stilen er slået an, så snart man trænder ind.

harlekinternet gulv_Voksenlivsstil

I badeværelset har vi besluttet at få lavet et sort møblement fra væg til væg med to klassiske vaske og klassisk santitet og armatures fra Les-Campagnoles. Jeg skal  nok vise billeder, men lige nu er der stort set kun beton, så jeg håber, det bliver klar i næste uge. Flyttevognen er i alt fald bestilt!

Nogle ting tager man med sig, og for os er det stribede tapet i soveværelset et must. Det er nu klar i de nye gemakker og fra svenske Borås Tapeter – tjek selv deres skønne inpirerende side ud her.

Stribet tapet_Voksenlivsstil

 

Køkkenet er bare blevet malet. Kridhvidt (det var cremefarvet før, og spillede ikke helt med de hvidgrå fliser og den sorte bordplade) og har fået en ny Single Bowl porcelænsvask fra Villeroy & Boch. Den vask er jeg vild med, og jeg har gode erfaringer med, at den holder sig pæn.

Køkken_ny vask_Voksenlivsstil

Haven er et kapitel for sig. Vi har valgt at få ryddet det meste og starte mere eller mindre forfra.  Lige nu er der primært en hæk og en stor kinesisk vandgran, der bliver havens absolutte stjerne. Det er så smukt et træ.
Det bliver et skønt projekt, og jeg har lovet mig selv at tænke mig godt om, så der ikke bliver for meget at passe. Der står indtil videre hængende prydpære (Nordens oliven), frugttræer, bærbuske, krydderurter, hortensia, roser og lavendel på programmet. Og så skal der laves en ny sort træterasse – den bliver i komposit (en slags kunstigt træ), som er utroligt slidstærk og let at vedligeholde.

Ny have_Voksenlivsstil

Se, det var forklaringen på den seneste tavshed fra min side. Den kommende tid kommer nok først og fremmest til at stå i flytningen og indretningens tegn, og du vil kunne se resultatet af nogle af anstrengelserne her på Voksenlivsstil, hvis du har lyst til at følge lidt med og måske få lidt inspiration, hvis du også er i gang med at istandsætte eller forandre.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.