Ferie i La Cadière-d’Azur midt mellem vinmarkerne i Bandol.

Fjerde og sidste desitnation på vores Frankrigstur var i en lille provencalske middelalderlandsby La Cadière-d’Azur, på toppen af en bakke omkranset af vinmarker. Efter tre korte og oplevelsesmættede stop var det tid at falde ned i et sted sammen med gode venner – og det kan altså også noget!

Nu, vel hjemme igen, efter 20 timers køretur i streg fredag-lørdag, er det tid til at runde historien om vores lille Frankrigs road trip af!

Nu har du kunnet læse om Arras, hvor jeg gik i min mormors fodspor, om Bayeux, hvor jeg fik en endnu stærkere forståelse for 2. verdenskrig i Frankrig – også i forhold til, hvad min mormor, må have oplevet. Og om Saint-Malo, som måtte næsten helt genopbygges efter krigen, og som ikke mindst har den vildeste rå omgivelser i form af Atlanterhavet og tidevandet.

Fjerde og sidste destination var i Bandol, midt mellem vinmarker og i provencalsk autenticitet ved den landsby La Cadiére-d’Azur.

La Cadière-d’Azur ligger midt mellem vinmarkerne i Bandol.

Vinhøsten var i fuld gang. Mange steder i Bandol foregår det ved håndkraft, og det var så charmerende at opleve. Druerne smager også ganske godt, kan jeg afsløre.

 

Tak, fordi du har læst med om en tur, der har betydet meget for mig. Jeg fandt ikke familie til min mormor – det var selvfølgelig også et skud i tågen – men jeg føler, at jeg har lært hende mere at kende. Hvad det betyder for mig er svært at sætte ord på, men det HAR betydning for mig, at jeg – langt om længe – har været der. I den lille landsby, hvor hun blev født, og i de gader, hvor hun må have gået. Og jeg har rakt ud og gjort et forsøg, jeg har spurgt mig for, og jeg har oprettet mig på MyHeritage. Så, hvis der var nogen derude, der gerne ville i kontakt, så var det muligt. Der er ikke noget, der er ugjort – jeg ved, hvor hun kom fra og min forståelse og empati for hendes skæbne er vokset. Måske er  jeg endda blevet gladere for mit eget navn, Jeanette, som jeg har fra hende, fordi hendes franske kapitel nu er blevet lidt mere lukket op for mig.


La-Cadiére d’Azur

La Cadière-d’Azur er meget smukt og autentisk, og byen har gennem tiden tiltrukket meget kunstnere og malere.

La Cadière-d’Azur er meget smukt og autentisk, og byen har gennem tiden – med god grund – tiltrukket mange kunstnere og malere.

Vi kom fra Saint-Malo, som jeg vel, uden at fornærme nogen, kan sige er en rigtig turistdestination, og tilbagelagde over 1.000 km. ned til Provence. Her ventede fem dage med gode venner i et lejet hus i det mere stille La Cadiére-d’Azur 6 km. fra feriebyen Bandol.

Det slog, hvor meget, jeg elsker at falde ned i et mere autentisk miljø, hvor der også er en dagligdag, og ikke bare et liv baseret på turisme. Efter nogle meget intense og oplevelsesrige dage, var det dejligt bare at være – uden at skulle så meget. Hver ting til sin tid, og jeg synes, at denne tur har haft en god blanding af det hele.

Den fine bager i La Cadière-d’Azur er et dagligt højdepunkt i sig selv.

Her er dagens gåtur til bageren en oplevelse i sig selv – nærmest et højdepunkt at gå de par km. hver vej, forbi vinmarkerne fra det hus, som vores venner har lejet gennem en del år.

Byen har en tilbagetrukket beliggenhed, ganske få km. fra kysten, 6 km. fra Bandol og med udsigt til den mere kendte by La Castellet på den næste bjergtop. Der er få, men gode, restauranter, den obligatoriske Bar Central og et smukt og stemningsfuldt lille torv. Nogle få søde butikker og så selvfølgelig hele to bagere, hvor vi hver morgen hentede baguette og croissanter.

Bandol er så typisk Provencalsk og flere steder med føler man sig henført til filmen A Good Year.

Området er så typisk Provencalsk og flere steder med føler man sig henført til filmen A Good Year.

 

Tid til at læne sig tilbage!

Vi var meget privilegerede at være inviteret til La-Cadiere af venner, der kender området ud og ind. Så vi blev kørt lidt rundt i nærområdet og fik set både stranden i Saint-Cyr-les-Lecques og et par vingårde. Ikke for meget – vi havde kørt rigeligt 🙂 – men nok til at få serveret et indtryk af det kendte vinområde, hvor høsten i øvrigt var i fuld gang. Så vi kunne på alle måder læne os tilbage og bare nyde livet!

Vi boede i et skønt lejet feriehus lige udenfor La-Cadiere.

Poolen her var til vores disposition, og det var jo den rene lykke at slå sig ned her med sol, badning og gode snakke ♥


Ikke mindst blev det til fem dage med nærvær, sjov og ballade, og fælles oplevelser med fire af vores rigtigt gode venner. Uden de store “præstationer”, men hvor der var plads til at falde ned, slappe af, nyde nærområdet og fornemme dagliglivet. Dét kan altså også noget!

Det var slut for Frankrigsturen for denne gang. Og hold op, den har budt på meget forskelligt – og berigende på hver sin måde. Nu er det tilbage i det smukke efterår i Danmark med gode oplevelser og ny energi i rygsækken.

Tidevandet i Saint-Malo er en stor oplevelse.

Tredje stop på vores tur i Frankrig var byen Saint-Malo på den største ø i Bretagne, “Belle Île”. Bare en enkelt overnatning, så vi kunne opleve den unikke beliggenhed helt ud mod det barske Atlanterhav, den tykke bymur og tidevandet, hvor vandet i løbet af døgnet i gennemsnit stiger ca. 10 meter!

Har du læst den Pulitzerprisvindende roman “Alt det lys vi ikke ser“, så har også hørt om Saint-Malo, hvor det meste af handlingen foregår. Bogen har i alt fald vakt vores interesse for byen, som ligger bag en tyk mur direkte ud mod Atlanterhavet.

Bymuren i Saint-Malo byder på en spændende vandring langs Atlanterhavet.
Mest fascinerende er tidevandet, der stiger og falder i løbet af døgnet, typisk med op til 10 meters forskel!

Tidevandet i Saint-Malo stiger og falder med 12 meter i gennemsnit.

Saint-Malo har en voldsom historie fra invasion af pirater i det 17. århundrende til sønderbombning i 1944 af de allierede. Få bygningerne i den gamle bydel er originale, eftersom 80% af byen blev rekonstrueret efter den gamle arkitektur efter krigen.

Vi boede dog på Hotel Chateaubriand (ophavssted for madretten), som undgik bomberne. Især restauranten var smuk, pompøs og autentisk.

Vi boede på Hotel Chateaubriand (ophavssted for madretten), som undgik bomberne over Saint-Malo.

Alt det lys vi ikke ser

Vi havde bare en enkelt overnatning i Saint-Malo, og en dag til at opleve stedet var perfekt for os. Omgivelserne, tidevandet og muren er en stor oplevelse, men selve byen er et rent turistmekka.

Byen bærer præg af at være genopbygget, og der er utallige souvenirbutikker og spisesteder tæt pakket i den lille by. Det, synes jeg, er den mindst charmerende del. Har man læst romanen “Alt det lys vi ikke ser”, giver det byen en ekstra dimension – og man kan gå en tur omkring Rue Vauborel, som endda er stille og helt uden souvenirbutikker.

man kan gå en tur omkring Rue Vauborel, som er kendt fra romanen Alt det lys vi ikke ser.

Det vilde tidevand i Saint-Malo

Den helt store oplevelse i Saint-Malo er tidevandet, der falder og stiger op ad de tykke bymure, som man kan vandre rundt på.
Midt på eftermiddagen stod vandet langt op ad murene.

Højt tidevand i Saint-Malo
Lavt tidevand i Saint-Malo!
Da klokken var seks var vandet trukket lagt væk, og klipper og ø blev blotlagt og kunne besøges til fods. Folk valfartede ned til sandet og ud i det lave vand.

 

Da klokken var seks var vandet omkring Saint-Malo trukket lagt væk, og klipper og ø blev blotlagt og kunne besøges til fods.


Næste stop – efter knap 1.200 km. kørsel sydpå – er den lille by La-Cadière D’Azur midt imellem vinmarkerne i Bandol.


Et udsnit af Bayeux-tapeterne.

Andet stop på vores Frankrigstur var Bayeux, hvor vi har set de berømte gobeliner, Bayeux-tapeterne, og været omkring forskellige D-dagssteder. Vi har også nydt at bo midt i den gamle by på et charmerende Bed & Breakfast, som er blevet vores favorit overnatningssteder.

 

Efter at have fulgt i min mormor fodspor, drog vi videre ca. 4 timers kørsel fra Arras til Bayeux. Vi ville se nogle af D-dagsstederne, og især Sten er interesseret i slagene og krigens detaljer. Jeg var den, der var mest vild med at skulle se Bayeux-tapetet, men begge dele blev en utrolig stor oplevelse for os begge. Og selve byen, som er meget fin og livlig, uden at være for turistet – i alt fald ikke på dette tidspunkt – og med en imponerende katedral, som har en historie, der er tæt forbundet med Bayuex-tapeterne.

Katedralen i Bayeux.

 

Jeg skal ikke komme ind på selve historien, men det at se den 70 meter lange broderede “tegneserie”, der fortalte om normannernes velforberedte hævntogt og invasion af England i 1066, var en stor oplevelse. Sikke en fortælleevne, billedsprog og håndværk!
Igennem tiderne har kunstværket været gemt og bevaret af befolkningen, bl.a. under anden verdenskrig, hvor tyskerne ville stjæle det.
Nu skal museet snart gennemgå en stor renovering og Bayuex-tapeterne skal til London imens, kunne være søde værtinde fortælle os.

Vi er blevet tossede med B&B

 Aggarthi Bed and Breakfast byder på en skøn stemning.

Vi har virkelig fået øjnene op for at bo på små private B&B, og vi nød charmen og det personlige i boligerne i både Arras og Bayeux (du kan finde stederne i indlægget her). Det er måske ikke så fancy, men der er hyggelige snakke, god information, super service, lækre hjemmelavet morgenmad – og så er det sjovt at bo i hotelværelser, der er indrettet samme sted, som folk bor privat. MEGA hyggeligt.

I Bayeux på Aggarthi Bed and Breakfast blev vi om morgenen vist på plads til morgenmaden af hunden Gus.

I Bayeux på Aggarthi Bed and Breakfast blev vi om morgenen vist på plads til morgenmaden af hunden Gus, der var høns i haven, seks katte, en skøn lukket byhave og en skøn stemning. Vores værelse (med bad) var i en tidligere hestestald, og der var adgang til en noget ramponeret, men charmerende, køkken. For mig fås det ikke bedre.

I Bayeux på Aggarthi Bed and Breakfast er der hyggelige høns i haven.

 

D-DAG!

Tæt på Bayeux ligger området for D-dags invasionen den 6. juni 1944, der vendte Anden Verdenskrig og førte til befrielsen af Paris den 25. august.
Vi startede i Arromanches, hvor de allierede anlagde en kunstig havn, Port Winston, hvor de kunne landsætte de 130.000 mand. Alene dét, at se resterne af havnen, som blev slæbt hertil i al hemmelighed som et samlesæt, gør det hele meget virkeligt.

Vi startede i Arromanches, hvor de allierede anlagde en kunstig havn, Port Winston, hvor de kunne landsætte de 130.000 mand.

Derefter fortsatte vi til Omaha Beach og så kirkegården for de flere end 9.000 amerikanske faldne. Begge steder så vi museerne og fik virkelig fortalt historien.

Derefter fortsatte vi til Omaha Beach og så kirkegården for de flere end 9.000 amerikanske faldne. Begge steder så vi museerne og fik virkelig fortalt historien.

Jeg havde ikke forestillet mig, hvordan det hele ville krybe ind under huden på mig. Vi var begge både lidt forstemte, men også meget rørte, og tænkte med taknemmelighed på, at verdens største invasion blev gennemført dengang af vores allierede: USA, England og Canada. Nu forstår jeg virkelig, hvor imponerende stort intellekt, kreativitet, organisationstalent og mod, der lå bag.

20 år og forældreløs i en krigszone!

Det var en utrolig oplevelse at se stederne og i forhold til min mormor gav det igen en endnu større forståelse for hendes liv. Hun var tyve år, da krigen kom. Forældreløs, hendes bedsteforældre var også begge døde, da hun var fyldt 16. Hun boede formentlig i Arras, som blev angrebet af tyskerne i 1940, og hun var siden blandt de titusinder af franskmænd, der blev tvangsudskrevet til at arbejde for tyskerne. Det blev grunden til, at hun kunne møde min morfar i Hamborg!

Når man står på D-dagsstederne, så bliver der hele endnu mere virkeligt og gruopvækkende, men jeg er så glad for at have været der. Det er en vigtig historie, som vi aldrig må glemme. Både for dem, der var der dengang, og for, at de aldrig må gentage sig.

Trods krigshistorier er det en dejlig tur!

Nu kan det lyde meget alvorligt og trist det hele, men vi har virkelig en dejlig tur her i Frankrig. Historien kan vi ikke løbe fra, den griber ind i os alle. Var det ikke for krigen, havde jeg slet ikke været til!!!!

Det er skønt at være på road trip, solen skinner (det meste af tiden), vi oplever helt nye steder, går ture og hygger os, går på marked og spiser dejlig mad. Og nyder hvert eneste sted, vi kommer frem til og får nye fælles oplevelser i bogen ♥

Til hyggeligt marked i Bayeux.

Næste stop er et kort besøg i Saint-Malo. Faktisk er jeg her i skrivende stund – men det må du høre mere om inden så længe 🙂

Place des heros i Arras, Pas-de-Calais
I dag oprandt dagen, hvor jeg endelig skulle gå i min mormors fodspor. End ikke hun selv vendte tilbage til Frankrig, som hun forlod under krigen. Jeg havde fundet hendes fødested via Myheritage og tog til den lille by – her snart 80 år efter, hun forlod landet – i håb om måske at finde nogen, der kendte til hende eller måske ligefrem er familie. Og om ikke andet, så for at se og opleve, hvor hun kommer fra og har haft sin opvækst og ungdom.

Jeg har fået navnet Jeanette efter min franske mormor, Jeanne. Navne har stor betydning for vores identitet, og for mig har min mormors historie nok derfor fyldt ekstra meget. Jeg bærer et navn fra hende, hvis slægt og baggrund, jeg ikke kender.

Wanquetin, Frankrig, hvor min mormor kom fra.

Måske var det et naivt håb, at jeg kunne tage til den lille by Wanquetin i Nordfrankrig og støde på efterkommere af min mormors søster og bror.
De må jo findes et sted, men familierne kan jo have forladt landsbyen og området for årtier siden.

 

Min mormor med min mor – i Danmark i 1946.

Min mormors niece/min mors kusiner – som jeg fra gamle postkort ved hedder Fernande, Chantal og Josiane – må være ældre mennesker nu, og snart lukker vinduet for at finde folk, der har hørt om min mormor fra en person, der rent faktisk har mødt hende.
Om hundrede år er alting glemt, er en sandhed, jeg bliver mindet om!

At gå de samme steder

Vi lagde ud med adressen, som Myheritage angiver som min mormors fødested. Pudsigt nok står der stadig Merville, hendes efternavn, på bygningen, som huser et bygningsfirma. Akkurat som jeg havde set på kortet (læs indlægget her).

 

Merville, Wanquetin
Ingen var hjemme, så jeg snusede rundt omkring bygningerne og i haven og forestillede mig, at de største af træerne måske har været der, da min mormor var en lille pige. En lille pige på fire år med en død mor, og en far, der forlod menageriet og overlod børnene til bedsteforældrene. Jeg gik lidt rundt i området og forestillede mig, hvordan hun kan have gået de samme steder – måske ned af vejen og til højre til den lillebitte kirke.

Kirken i Wanquetin

 

Videre til byens lille kirkegård, fandt vi – med god hjælp fra en sød ældre mand – et familiegravsted. Men, ligesom han kunne fortælle, at personerne på den gamle adresse ikke passede med dem, jeg søgte, så ringede der heller ingen klokker med gravstedet.

Der er andre grene af Merville’r, og han henviste mig til en anden lille by i nærheden. Montenescourt. Også her spurgte jeg mig frem hos tilfældige, jeg stødte på – og byerne er så små, at de kunne afvise at vide noget om, hverken Florent eller Marie Madelaine og deres efterkommere. Igen var der andre grene af familietræet, men ingen af dem, jeg søgte.

Jeg lukker med glæde bogen her!

Nu lukker jeg bogen efter at have besøg stedet og konstateret, at der ikke er nogen tilbageværende i den lille by, der kender min mormor.

Jeg har stadig henvendt mig til stamtræsbestyrerne via Myheritage, og jeg står selv opført derinde. Så måske en dag – eller ikke. Det er helt i orden.
Nu ved jeg, hvor min mormor kommer fra. Jeg har set det, jeg har været der, jeg har gået der, og det gør mig rigtigt glad.

Faktisk er jeg her endnu, mens jeg skriver.

Vi bor i Arras, som er hovedbyen, og som er den by, min mormor fortalte, at hun kom fra. Måske flyttede hun hertil, da hun flyttede hjemmefra. Måske boede hendes bedsteforældre her. I alt fald var det byen, hun kaldte for sin.

Arras er min mormors by

Place de heros, Arras

Når nogen fremover spørger, vil jeg fastholde min mormors oplysninger om, at hun kom fra Arras. Jeg aner ikke, hvor længe, hun var i den lille landsby udenfor byen – og i alt fald må Arras være det sted, hun forlod i starten af 1940’erne for at leve resten af livet i Danmark.

Her er smukt! Et væld af gamle bygninger, som hun også må have set mange gange – og en meget stor og overvældende plads, La Place des Héros.

Place des heros i Arras

Byen er især kendt for slaget ved Arras under første verdenskrig, og siden for en labyrint af underjordiske tunneler, som befolkningen byggede under Anden Verdenskrig, som et værn mod de tyske bombardementer. Gamle billeder viser enorme ødelæggelser, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad min mormor mon har nået at opleve. Jeg hørte aldrig om det, hun vendte aldrig tilbage – måske på grund af traumer fra både krigen og den døde mor og faren, der stak af.

Som sagt, betyder vores navne mere for vores identitet, end vi måske umiddelbart går rundt og tror. Jeg ved og har set og mærket, hvor min mormor kommer fra, og jeg har gjort en indsats for at lære den del bedre at kende. Når alle indtrykkene er sunket ind, så tror jeg, at jeg har føjet en lille brik til mig selv, og jeg er glad og stolt over, hvad jeg har oplevet i dag. Det blev ikke til det store møde, men jeg har været der –  pigen, der er opkaldt efter sin franske mormor, kan nu sige, at hun ved, hvor det hele startede 🙂

 

PS. Du kan følge vores videre tur i Frankrig på bloggen de kommende dage!

Au Caeur d'Eden er et meget hyggeligt og personligt lille hotel i Arras

 

 

Det er nu et par måneder siden, at jeg fortalte, at jeg havde fundet min mormors fødested via Myheritage. Siden har jeg også fra gamle postkort fundet frem til, at hun formentlig har haft mindst tre niecer. I næste uge er det så tid til, at turen går til Frankrig!  Og jeg har tænkt mig at banke på døren til det hus, hun er vokset op – og hvor hendes efternavn på døren i dag stadig vidner om, at der kan bo slægtning.

 

I dag har vi fået planlagt vores tur til Frankrig i detaljer. Før, turen går videre til Provence, hvor vi skal være sammen med gode venner, skal vi være fire dage i Nordfrankrig.

Mon jeg kan finde nogen, jeg er i familie med?

Først skal jeg på sporet af min afdøde mormor i en lille by, der hedder Wanquetin. Den ligger lige udenfor Arras, hvor vi skal bo et par dage. Arras er hovedbyen i regionen Pas-de-Calais og er efter sigende en malerisk by med den højeste tæthed af historiske monumenter i hele Frankrig, hvilket gør det til en fantastisk destination for arkitektur-, kultur- og historieinteresserede. Derudover skulle den være et mekka for foodies med gode cafeer og markeder.

Vi har fundet et hyggeligt hotel – det håber vi i alt fald. Anbefalingerne på Booking.com ser vildt gode ud (9,8), og billederne er fine og meget “franske”. Det hedder Au Coeur D’Eden B&B og ligger i Arras kun 17 km. fra Wanquetin.

Jeg har skrevet til Wanquetin kommune og spurgt, om de evt. kan hjælpe med informationer, men ellers har jeg tænkt mig at gå lidt rundt i den lille by med lidt over 700 indbyggere. Jeg vil også banke på døren til hendes fødeadresse, hvor der ligger et firma med hendes efternavn.

Det bliver selvfølgelig spændende at se, om der overhovedet kommer noget ud af det. Jeg har ikke den store plan eller forventninger, og jeg vil også være glad bare for at gå rundt og indsnuse byen.

D-dag og Bayeux tapetet

Det er lidt sjovt at tænke på, hvad jeg mon får med mig af oplevelser fra min mormors fødeby. Men uanset hvad, så bliver næste stop Bayeux, der ligger centralt for at opleve nogle af D-dags monumenterne ude ved kysten.

Bayeux er først og fremmest kendt for museet, der udstiller det berømte Bayeux-tapet. Det glæder jeg mig meget til at se! Det er fremstillet i 1000-tallet, er en gobelin på en halv meter i højden og 70 meter i længden broderet med uldgarn på hørlærred. Det kaldes verdens længste tegneserie og viser, hvordan normannerne (“mændene fra nord”, specielt danske vikinger) med Vilhelm Erobreren erobrede kong Harald Godwinsons England ved slaget i Hastings i år 1066.

Vi har fundet et Bed & Breakfast 100 meter fra museet, der ser hyggeligt ud og har virkelig gode anmeldelser. Aggarthi Bed and Breakfast hedder det. Vi går efter charmerende steder, der ikke koster en royal formue, som ligger godt og vurderes godt af brugerne.

Herfra kommer vi til at køre til den nærliggende kyst, hvor vi vil se nogle af monumenterne og kirkegårdene fra anden verdenskrig.

Saint-Malo

Har du læst den fantastiske roman Alt det lys, vi ikke ser, så har du sikkert også bidt mærke i Saint-Malo.
Den historiske by ligger malerisk, omgivet af en fæstningsmur, og med smukke strande og en stor havn. Her er historier om pirater og krig. Under Anden Verdenskrig blev byen næsten udslettet af de allieredes bombardementer. Derfor stammer de fleste af bygningerne fra 1950’erne.

Vi skal have en enkelt overnatning og har valgt at prioritere en helt central beliggenhed ved vandet. Hotellet hedder Hotel De France et Chateaubriand (og ja, det er stedet, hvor oksemørbradretten Chateaubriand er opfundet!)

Med gode venner i Provence

Endelig går turen videre ca. 1100 km. sydpå til Provence, til en lille by, der hedder La Cadière-d’Azur. Her skal vi bo i et lille byhus som nogle af vores gode venner lejer hvert år.
I en lille autentisk og hyggelig fransk middelalderlandsby på toppen af en bakke tæt på Bandol.
Vi glæder os så meget til at opleve den og hygge i godt selskab og falde ned på torvet, på markedet og i de små cafeer.

Det er planerne – og om en lille uges tid er vi på eventyr. Jeg glæder mig til at fortælle om det hele ♥

 

Den smukke efterårsdekoration på Stammershalle Badehotel er lige til at kopiere – det kræver bare en tur i skoven eller i haven og nogle bloklys!


Jeg var så heldig at tilbringe weekenden på Bornholm, hvor vi var inviteret af gode venner, som har et gammelt charmerende hus inde i en skov i nærheden af Gudhjem.
Det blev dage med natur, stilhed, ild i brændeovnen, ro og afslappet stemning. Og nå ja, en virkelig god middag på Stammershalle Badehotel. Danmark er fantastisk og noget helt særligt uden for sæsonen!

Sten fik en skøn fødselsdagsgave fra nogle af vores gode venner: en weekend sammen med dem i deres hus på Bornholm! Og det endda straks effektueret og vi kom afsted i det smukke efterårsvejr. Jeg er vild med at være afsted uden for sæsonen. Det kan godt være, at det meste er lukket, men der er stille og der er plads til at nyde naturen, som for mig er det vigtigste. Bare at have ro på og at gå nogle lange ture i smuk natur, så behøver jeg ikke så meget mere.

Der er noget over at ankomme til et køligt hus og mærke varmen fra brændeovnen sprede sig. At være ude i en skov, hvor stilheden og roen er total. Og sammen med gode venner krybe i joggingtøjet, lave lidt simpel mad og sidde og tale og hygge sig i timevis.

Gourmet på Stammershalle Badehotel

Det blev dog også til andet end vandring og råhygge foran ilden – om lørdagen spiste vi på Stammershalle Badehotel, og det var i den grad en god oplevelse.
Der er hyggeligt med en gennemført indretning, og maden er i topklasse. Sådan et af de steder, hvor det hele bare går op i en højere enhed. Så det kan jeg klart anbefale, hvis du kommer til Bornholm og vil have en rigtig lækker gourmetoplevelse i en rar stemning.

Pissebækken, Finnedalen og Hammershus

Vi brugte det meste af dagen søndag på en fantastisk smuk tur fra et sted, der – helt officielt – hedder Pissebækken (og hvor der praktisk nok er en p-plads), langs havet og Finnedalen og op til Hammershus Slotsruin. Det er en helt fantastisk tur med klipper og overdrev, med masser af får, og smukke skovstrækninger.


Jeg har altid været fascineret af Eleonora Christinas historie og vi fik genopfrisket historien om hende og ægtemanden, Corfitz Ulfeldt og deres liv fra magtens tinder til landsforræderi. Hun står som en af de mest markante og stærke kvinder i Danmarkshistorien. 22 år sad hun fængslet på øen efter at have fulgt sin ægtefælle, som hun blev forlovet med som 9-årig, i tykt og tyndt. Jeg får helt lyst til at læse Jammers Minde igen!
Det er naturligvis en parentes i borgens lange historie fra opførslen i slutningen af 1200-tallet og til rømningen i 1743, som man kan gå lidt i dybden med på det nye oplevelsescenter, som er bygget i forbindelse med ruinen.

Det kunne ligne noget fra Ringenes Herre, men er Nordeuropas største borgruin, Hammershus.

Det kunne ligne noget fra Ringenes Herre, men er såmænd Nordeuropas største borgruin, Hammershus.

Jeg savner faktisk ikke at rejse. Det er, som det ér, og der er så meget andet at foretage sig, end nødvendigvis at sætte sig op i et fly og drage tusindvis af kilometer væk. Som jeg skrev for nogle måneder siden, da vi havde været ved Stevns Klint, så ligger der en guldgrube af oplevelser lige foran vores næser her i Danmark.

På Bornholm er der masser af skønne steder og muligheder for naturoplevelser. Vi fik en fantastisk smuk efterårsweekend med masser af ro og frisk luft, og jeg kan bestemt anbefale en tur derover – også uden for sæsonen ♥

 

Tre gode restauranter i Aarhus
Den aflyste Smukfest i Skanderborg blev på grund af coronaen konverteret til en miniferie i Aarhus – og det bliver ikke sidste gang, vi tager en forlænget weekend på en slags mini-storbyferie i den jyske hovedstad. Her får du mit indtryk af byen og mine tips til, hvad du kan lave – og til tre gode restauranter.

Onsdag aften til lørdag eftermiddag har vi spenderet i Danmarks næststørste, men måske mest charmerende, by. Sammen med et par rigtigt gode venner havde vi booket hotel i Aarhus, fordi vi skulle have været på Smukfest. Det blev i stedet til nogle fantastisk skønne og hyggelige dage, hvor vi nød byen. Hele tre restauranter, fik vi afprøvet, og vi fik kombineret det med både kultur og shopping, og blev alle fire fuldstændigt forelskede i byen.

Min dejlige veninde, der bor i Aarhus, var sammen med os et par af dagene, og det var luksus med insider-viden og herunder en guidet tur på havnefronten, hvor der bygges på livet løs, og hvor der er skabt et nyt og spændende miljø. Vi kunne helt sikkert have fortsat med sightseeing og oplevelser i Aarhus og omegn, så der er rum til flere ture.

Håndsprit er blevet en del af borddekorationen på restauranterne

Håndsprit er blevet en del af borddekorationen på de fleste restauranter. Aarhus var under vores besøg et epicenter for et nyt udbrud af Coronasmitte, og vi oplevede alle som meget ansvarlige.

Jeg kan helt klart anbefale Aarhus til en miniferie. En storbyferie i mindre komprimeret målestok. Her er både cozy pariserstemning, super lækre og kreative butikker, gode og charmerende cafeer og restauranter – og en helt igennem god og venlig betjening alle steder. Kort sagt, har de fat i det lange ende i Aarhus, hvor de er både cool, lækre og trendy på den fede tilbagelænede måde.

Tre dage, tre restauranter!

Vi boede på Hotel Scandic lidt udenfor byen, hvilket fungerede helt fint. Morgenmaden spiste vi på hotellet, og den var både god og hyggelig. I disse Coronatider var alt serveret i små portionsglas, og det kunne godt være en idé til eftertiden. Jeg tror, det reducerer mængderne af mad, der bliver skovlet på tallerkenerne, ligesom det reducerer madspil, og desuden er det selvfølgelig hygiejnisk og også meget indbydende.

Forret på den charmerende restaurant Juliette i Jægergårdsgade i Aarhus

Hver aften spiste vi os – sådan føltes det – gennem Aarhus. Og det var en fornøjelse hver gang.

 Jeg havde på forhånd booket, hvad jeg tænkte var tre gode restauranter – ikke på Michelin-niveau, som Aarhus ellers også kan tilbyde, men gode steder. Vi blev ikke skuffet een eneste gang. Der var faste sommermenuer på programmet to af stederne, og på Juliette var der derudover a la carte. Der var ikke een eneste ret, der skuffede nogen af de tre steder, og vi hæftede os alle fire ved den utroligt søde og gode betjening.

Dag 1 – Restaurant Komfur

Den første aften blev det til indtjekning på hotellet sidst på eftermiddagen, hvorefter turen gik ind til midtbyen og den vildt charmerende Guldsmedgade. Sommervejret var med os, og der var sydlandsk stemning i de smukke gader, hvor der er masser af liv og charme.
Restaurant Komfur bød på en sommermenu bestående af fem retter og tilhørende vinmenu. Alt smagte fantastiske, det var små fine retter og vinene var rigtigt gode til prisen (250 kr. for fem små glas). Vi fik bl.a. den mest veltillavede kylling, jeg længe har fået!
Indretningen er uformel og hyggelig med små sjove detaljer, god musik i højttalerne og en utrolig sød og nærværende betjening.

Dag 2 – ARoS, Jægergårdsgade kvarteret og Restaurant Juliette

Torsdag lagde vi ud med at være kulturelle og besøge Kunstmuseet ARoS. Som det gælder for hele Aarhus, er der også her et kæmpe format over tingene med flere utroligt interessante og meget forskellige udstillinger.

Boy på Kunstmuseet ARoS er et must see

Kæmpefiguren Boy er naturligvis et must at se på ARoS. Han er flyttet fra kælderen til 6. etage, hvor han nu folder sig ekstra meget ud omgivet af spejle, der understreger, hvordan han skifter udtryk alt efter den vinkel, hans betragtes i.

 

Udstilling på ARoS

Blot en lille udstilling af de mange spændende og stærke, vi så på ARoS. Indrammede skilte fra tiggere og hjemløse verden.

 

Regnbuen på ARoS Kunstmuseum er en fortryllende oplevelse

Selvfølgelig var vi også oppe i regnbuen på ARoS – byen nye ikoniske vartegn.

Efter besøget på ARoS tog i Jægergårdsgade og nogle af de små nærliggende gader. Kvarteret er et af de ældste i Aarhus og vildt charmerende. Her er en række restauranter og cafeer og super spændende og fine butikker. Aarhus har i det hele taget knækket kode i forhold til at tage kampen op mod nethandlen – butikkerne er hyggelige og lækre og udvalget er spændende og gennemtænkt. Langt mere inspirerende end at surfe en mainstream netbutik!

Middagen spiste vi passende også i Jægergårdsgade på Juliette, som de selv beskriver som et forenklet, uformelt og hyggeligt brasserie. Det passer meget godt, maden er god uden at være prangende, stemningen fransk og betjeningen igen sød og venlig. Der er virkelig meget feel good i Aarhus.

Der bydes på uformel og hyggelig fransk stemning på Juliette i Jægergårdsgade

Dag 3 – Den gamle By, latinerkvarteret og Restaurant L’Estragon

Fredag lagde vi ud med Den gamle By kl. 10, da de åbnede. Vi susede bagom og startede i den “forkerte” ende – i den nyere 70’er udstilling. Det viste sig især i disse Coronatiden at være en udmærket disposition, hvor vi slap for at vente i kø.
Udstillingen er helt fantastisk og det er sjovt at se en tid, som man selv har oplevet, være på udstilling. Det er ren nostalgi.

70'er udstillingen i Den Gamle By

De to øvrige dele af Den gamle By – 1864 og 1927 kan man bruge mindst lige så mange timer i. Det absolut et besøg værd – og værd at vende tilbage til.

Den Gamle By i Aarhus er et besøg værd på en miniferie
Efter Den gamle By, gjaldt det Aarhus midtby og Latinerkvarteret, som er byens ældste. Der er smukke bygninger, stil, farver og charme for alle pengene. Her finder man spændende butikker, som virkelig er værd at ose i, gader, der er hyggelige at slendre i og cafeer og restauranter på ethvert gadehjørne. Byen er levende på en tilbagelænet og smagfuld måde, der matcher selv de største storbyer.

Vi fik en skøn frokost ved åen, Aperol Spritz på Pustervig Torv – og et glas på den legendariske Café Casablanca før middagen på den skønneste lille restauant L’estragon. Den havde vi fået anbefalet af gode venner i Silkeborg, der også stødte til selskabet om aftenen.
I det varme sommervejr sad vi ved bordet i den åbne dør og nød aftenen og en ren pariserstemning. Også her var der en sommermenu på programmet. Fine små moderniserede klassiske retter, der tilsammen endte med at gøre os stopmætte af alt fra jomfruhummer over kuller til oste og chokolademousse.

L'estragon i Aarhus Latinerkvarter er charmerende og hyggelig og byder om sommeren på ren pariserstemning

Dag 4 – Sidste hygge og shopping i indre by

Lørdag sugede vi lige det sidste ud af byen, før vi drog hjem først på eftermiddagen. Vi måtte lige en ekstra tur i Latinerkvarteret og nyde de gamle skæve gader og charmerede bygninger og butikker. Byen er i øvrigt meget ren og lækker, og sprudler af liv fra de mange unge studerende.

Som det sidste måtte vi lige frekventere den fantastiske Arla Unika butik i Klostergade og have lidt af deres gode oste med hjem. En anden gang vil jeg holde øje med, om der skulle være en brunchevent (eller en anden event) hos dem – der er begrænsede billetter til et lille bord i butikken, og det så vildt hyggeligt ud.

Jeg bliver mere og mere vild med Aarhus, jo mere, jeg lærer byen at kende! ♥

Så har vi været ude på endnu en tur i det danske sommerland – denne gang et par dage på den lille ø Vejrø, der ligger i smålandsfarvandet nærmest midt imellem Lolland, Sjælland og Langeland.

Havnen var helt fyldt op på Vejrø i weekenden, hvilket flere talte om, at de ikke havde set tidligere. Flere og flere – danskere og tyskere – er åbenbart begyndt at få øjnene op for øen, hvor bæredygtighed og luksus går hånd i hånd. Programmet Gæsten og Hesten har nok også gjort sit og var bestemt også med til at vække vores interesse. Søndag formiddag blev den lille havn dog næsten tømt igen, så der er sikret plads både på hverdage og udenfor højsæsonen. Og jeg kan KUN anbefale det – til et mål for sejlturen, et ophold, eller hold da op, en uforglemmelig fest, man kunne holde der! ♥

En enestående oplevelse

Vejrø er privatejet og husene og hele øen er omdannet til et resort, som man kan besøge i egen båd eller med passagerbåd 20 minutter fra Kragenæs på Lolland – eller i helikopter eller fly.

Ankomst til den smukke havn på Vejrø

Turen og ankomsten til Vejrø er en smuk oplevelse i sig selv.

Havneafgiften er højere end andre steder i Danmark, men de 350 kr. pr. dag for en båd som vores (under 15 meter), er absolut rimelig og inkluderer landets fineste badefaciliteter for lystsejlere, lån af cykler, lån af tennisbane, strøm og wi-fi, vaskemaskine og tørretumbler. Og så naturligvis adgang til hele øens herligheder af natur, strande, marker og uberørt natur – og resortets grise og får samt smukke orangerier, der bidrager til den økologiske selvforsyning til restauranten Skipperly.

Der er tænkt på børnene på Vejrø med legeplads, kaniner og høns.

Børnene havde en fest både ved vandet og på legepladsen, hvor der også er kaniner og høns.

Hele livet udgøres her og nu af dem, der er på besøg og af de få ansatte.
Passagerbåden har plads til 12 passagerer og sejler kun fast frem lørdag og hjem søndag, lystbådehavnen har plads til 85 både – og antallet af gæster med fly er vel begrænset, selvom vi så to små privatfly i løbet af weekenden. Personalet på hotellet og restauranten bor der i perioder, men øen har ikke haft faste beboere siden 1960’erne. Derfor er stemningen speciel og intim, og det er på alle måder en enestående oplevelse at få lov at være gæst på Vejrø.

På Vejrø er der brænde og grillkul til rådighed for gæsterne, og fine bålpladser langs haven til fri afbenyttelse

Brænde og grillkul står klar til brug for gæsterne, hvis man vil hygge sig med bål eller grille.

På Vejrø værnes der om dyrene og naturen – og gæsterne

Vejrø er et 2,7 km langt og 700 m bredt lille vildt paradis med strande, marker, vilde planter og blomster, fasaner, harer og rådyr – og resortets får og grise. Selvforsynende med fødevarer og strøm fra vindmøller, med en smuk ny lille havn, og omdannet fra næsten ingenting, bortset fra naturen, over de sidste 15 år af Kim Fournais fra Saxobank, der har postet over 200 millioner i projektet.

Naturen er enestående på Vejrø

Naturen er varieret på den lille ø, hvor der er en rigdom af dyr og planter.

 

Den lille kirkegård på Vejrø er fredet

Selv den gamle lillebitte kirkegård er der taget kærlig hånd om.

Øen er for ham et et forsøg på at skabe arbejdspladser og en forretning, der på sigt skal løbe rundt. På en lille ø i et område af Danmark, der ikke har det alt for let. Fra at være en forladt ø, der flød med affald, og bare modtog tilskud fra EU, er den nu stillet til rådighed for gæster, der kan nyde, at ALT bare er lækkert. Et lille paradis med respekt for dyr og natur, hvilket i sig selv er næsten den største en luksus. Men derudover også lækre faciliteter i form at en gourmetrestaurant og en gennemgående æstetik og ordentlighed overalt.

Sejl selv eller book et Get-away

Uanset, om du kommer i egen båd eller passagerbåden fra Kragenæs, er der mulighed for at booke værelser eller besøge restauranten på Vejrø. Fx et Sommer Get-away, der inkluderer transport, mad og overnatning.

Receptionen på Vejrø resort vidner om den gode smag og den gennemførte lækkerhed

Reception, gårdbutik, lunge, restaurant – stilen er gennemført og lækker.

Vi sejlede selv til Vejrø, og boede på båden, og det tror jeg bestemt ikke bliver sidste gang. Det er desværre ikke lige en smuttur for os (ellers ville vi komme hele tiden), men vi overnattede undervejs i Rødvig og Vordingborg og fik en længere tur ud af det. Jeg havde givet Sten et gavekort til restaurant Skipperly i fødselsdagsgave, så vi fik nydt både en fantastisk gourmetmiddag, en lækker frokost og til sidst et skønt morgenbord.

Morgenmad med udsigt på restaurant Skipperly på Vejrø

Lækker morgenmad med udsigt!

Alt var så gennemført lækkert, og vi nød – hvor morbidt det end kan lyde – at spise kød fra dyrene, som vi kunne se levede et fantastisk liv på øen. Deres mark til mund koncept er virkelig overbevisende godt for både smagsløg og samvittighed.

Grisene har det godt på Vejrø, hvor de er en del af deres økologiske fra bord til mund koncept

Grisene har det godt på Vejrø!

Egentlig kunne jeg godt have lyst til at holde oplevelsen for mig selv – men folk skal nok finde vej til Vejrø 😉 Og så er gode oplevelser jo til for at dele. Så den er hermed givet videre, fordi stedet fortjener succes og forhåbentlig blive et eksempel til efterfølgelse.

Hotel Skansen Båstad

Stemning på Hotel Skansen

 

Skåne er igen åbent, og det er oplagt at tage over sundet og nyde godt af den smukke svenske natur, deres spatradition og udsøgte sans for wellness, venlighed og god service.

Vi har i denne uge virkelig nydt en 2-dages sommerpakke på Hotel Skansen i Båstad, hvor du, med den gode kronekurs, for en rimelig pris kan nyde en lille miniferie med overnatning, en 3-retters virkelig god middag, en kæmpe morgenbuffet og fri adgang i deres spa og den helt nye imponerende rooftop pool.

Skansen rooftop spa

Vi nød den varme rooftop pool, som på en overskyet og let blæsende dag bare bliver ekstra dejlig!

Båstad – Sveriges tennishovedstad!

Hotel Skansen ligger i Båstad, bare 55 km. fra Helsingborg. Båstad er en fin og livlig lille, og ret eksklusiv, by med en hyggelig lille marina med flere spisesteder –  og så er den omgivet af smuk natur. Du finder dejlige strande, klipper, skove, vandre- og cykelruter og golfbaner! Den lille by har bare 4.800 indbyggere, men er kendt for de store tennisturneringer.
Med bare 100 meter mellem tennisstadion og badestranden er beliggenheden fuldstændig unik i verden og har tiltrukket de store tennisstjerner igennem mange årtier. Vil du selv spille, så tilbyder Hotel Skansen i øvrigt et af Europas mest attraktive tennisanslæg med seks baner, som ligger i direkte forlængelse af hotellet.

Koldbadehus Hotel Skansen

Er du til at bade i havet, er der et smukt koldbadehus nedenfor hotellet, som er åbent for alle året rundt, uanset om man bor på hotellet. Med panoramaruder, hvilestole ved åben ild, sauna og terrasse. Adgang er inkluderet ved køb af spapakker til hotellet. Havde jeg sådan et hus i nærheden, så kunne selv jeg blive vinterbader!

Selvom hotellet ligger omgivet af tennisanlæg, så behøver man dog ikke nødvendigvis at være tennisentusiast for at nyde godt at hotellet. Til den anden side ligger stranden og den lille havn, og det er bare at nyde de smukke omgivelser, falde ned i spa’en – og forene det hele i den nye fantastiske rooftop spa!

Ny eksklusiv Rooftop spa med bar og udsigt!

Rooftop pool på Hotel Skansen

1. juli åbnede Skansen deres nye rooftop spa. Man tager elevatoren op i sin badekåbe og træder ud til en hyggelig bar og lounge – og en stor varm udendørs pool. Det er ren luksus at ligge der og nyde livet med den friske luft og smukke udsigt.

Det var desværre lidt gråvejr, da vi var på spatur, så billederne yder måske ikke stedet 100% retfærdighed. Men lidt blæst og gråvejr bliver en lun pool jo, som sagt, ikke dårligere af – og naturligvis heller ikke den indendørs spa, som jeg vender tilbage til længere nede, og vi nød virkelig det hele meget.

Rooftop bar på Skansen

I baren kan man forsyne sig med noget at drikke – og tage den med ud i pool’en eller i en liggestol under åben himmel.

 

Hotel Skansen udendørs spa

En tidlig morgenstund lige før, de første gæster – inkl. os selv – fandt vej ned i den lune pool på taget!

Skansen Rooftop pool

Nogenlunde SÅ veltilpas bliver man af et ophold på Skansen 🙂


Indendørs spa og behandlinger på Skansen

Hotel Skansen har gennemgående en gennemført hyggelig spastemning med loungeafdelinger, pejse og to små butikker. Der er i den grad styr på tingene, og jeg behøver næppe at sige, at alt er lækkert, rent og indbydende.

Hotel Skansen loungeDen indendørs spa-afdeling byder på en fin pool med relax-områder, sauna, dampbad og et lille mørkt japansk bad med 38 grader varmt vand.
Derudover er der et behandlerområde, hvor du kan få massager og ansigts- og kropsbehandlinger. Jeg fik en dejlig ansigtsbehandling af en sød og kompetent behandler med dybderens, masker og massage, mens Sten også var meget tilfreds med en effektiv kropsmassage.

Spaophold på Skansen i Båstad

Vi nåede to omgange spa på vores tur – ved ankomsten den første dag, hvor vi også fik vores behandlinger, og igen næste formiddag, hvor vi nød det efter den lækre morgenbuffet, før vi drog hjem mod Danmark igen. Vi var – som du måske kan se på billederne – helt nede i gear! ♥

Spatur til Båstad

Tag på en éndags- eller todages ferie væk fra hverdagen!

Der er også mulighed for at booke en enkelt spadag på Hotel Skansen, evt. som en pakke med frokost eller middag. En endagsferie, som de kalder det.

Vi nød dog at have turen med overnatning. Det var ikke værelset i sig selv, der for vores vedkommende lå op ad tennisanlægget, som var den største attraktion, men det er jo heller ikke her, man opholder sig. Spa’en er indbydende og afslappende, byen og havnen er hyggelig, naturen er smuk, service, nærvær og venlighed er helt i top – og så var der maden! Den var over al forventning.

Jeg havde ikke forventet, at man med en pakkeløsning fik SÅ lækker en middag med så mange og lækre retter at vælge imellem. Det hele var moderne, velkomponeret og velsmagende med gode råvarer – og jeg blev simpelthen nød til at tage billeder af alle mine tre retter. Stegt halloumi til forret – den bedste, jeg nogensinde har smagt – torsk med peberrod og voksbønner og nye kartofler, og en smuk jordbærdessert med marengs.

Middag på Skansen Restaurant Sand

Tre utroligt velsmagende retter på Hotels Skansens Restaurant Sand.

Morgenbuffeten lod bestemt heller ikke noget tilbage at ønske. Der var nærmet alt, hvad hjertet kunne begære, ild i pejsen og udsigt over vandet. Hvad kan man så mere forlange?

Restaurant Sand Båstad
Du finder finder mere om Hotel Skansen og spapakkerne her.

Så er vi hjemme igen efter seks helt vidunderlige dage i Løkken med ture til de omkringliggende byer Blokhus og Lønstrup – og en lidt længere afstikker til Skagen, hvor det først og fremmest stod i Anna Anchers tegn, som du kan se længere nede.

Højdepunktet er for mig naturen, det rå Vesterhav og de brede strande og store klitter – og noget helt særligt er, som jeg også skrev forleden, turen op til Rubjerg Fyr. Gennem det kæmpe fredede område med overdrev, som jeg er vild med. De lidt ufrodige områder, der bare får lov at stå til græsning, er for mig noget af det fineste. Gåturen derop, hvor overdrevet afløses af den kæmpe vandreklit – og igen af den guddommelige udsigt.

Overdrev ved Rubjerg Fyr

Overdrev med græssende får på vejen op til Rubjerg Fyr

 

Rubjerg Fyr

Rubjerg Fyr, der sidste år blev flyttet 70 meter!

Hver ting til sin tid, og Skagen er naturligvis også altid et besøg værd med de gule huset og havene, Skagerak og Kattegat, der mødes på Danmarks nordligste punkt. Finere butikker og mere liv, bevares, men skulle jeg vælge, blev det Rubjerg Fyr og Lønstrup, og helst lidt uden for sæsonen. At forsamles i Skagen i højsæsonen og drikke Aperol på Ruths Hotel ville jeg personligt aldrig bytte for den oplevelse.

Vandreklit

Her forstår man til fulde, hvad en vandreklit er for en størrelse!

Skagensmalerne

Det fineste er for mig i Skagen er stadig Skagensmalerierne og forestillingerne om, hvordan de store kunstnere har levet i en enklave helt øverst oppe på Danmarkskortet i pagt med lyset og naturen. På tirsdag, hvor det er Skt. Hansaften kan vi jo passende sende en tanke derop til Holger Drachmann, der skrev teksten til Midsommervisen, og hvis hus også kan besøges i Skagen (det har jeg endnu til gode).

Anchers Hus

Anna og Michael Anchers hus i Skagen, som de købte i 1884.

Vi fik genset Anchers hus, der står stort set uberørt siden Anna Anchers død i 1935, og vi var så heldige, at Claus (tak!), der arbejder på museet, havde tid og lyst til at give os en personlig rundvisning ♥ Så fik vi de små historier med og kunne spørge løs undervejs.

Anna Ancher på Skagens Museum

Der er en stor flot særudstilling med Anna Ancher frem til 13. oktober 2020 på Skagens Museum!

Når man har set huset, ser man også malerierne med andre øjne, så et besøg i huset kan anbefales inden museet. Og særligt i øjeblikket, hvor der er en særudstilling med Anna Anchers smukke malerier. Rum og interiør genkender man flere steder fra huset, man lige har oplevet – et hjem, ser det ud til, med liv og varme. Efter sigende altid med åbne døre, hvor gæsterne kunne gå ind og forsyne sig med mad og portvin og afvente værternes tilbagekomst i Michael Anchers atelier. Hvem ville ikke have haft lyst til det?

Anchers hus

En del af Michael Anchers atelier. Et hjem med sjæl og varme – og en familie, der levede i harmoni.

 

Anna Anchers Hus

En smuk plads i huset, hvor man bestemt ikke har været til minimalisme, men har omgivet sig med smukke ting!

 

Malerier i Anchers hus

Der hænger masser af kunst i Anchers Hus – i særdeleshed egne værker, men også andres, som de har fået, byttet sig til eller købt. Her er Anna Ancher nederst og hendes mor Ane Brøndum øverst malet af Michael Ancher.

P.S. Krøyer og Michael Ancher har traditionelt fyldt det meste, når man taler om Skagensmalerne, men Anna Ancher har i år fået den anerkendelse, hun fortjener med den særudstilling af hendes værker. Udstillingen har tidligere i år været vist på Statens Museum for Kunst, hvor den vender tilbage til november. Men indtil da kan du nyde den i de autentiske omgivelser i Skagen. Og selvfølgelig få alle de store værker af de to herrer med også, som ingen af os vel nogensinde bliver trætte af at se.

 

Løkken Strand
Du skal lige have en lille hilsen fra det skønne danske ferieland, hvor vi lige nu befinder os i Løkken.

Turen bestilte vi allerede sidste år, og jeg har længe talt om at komme tilbage på ferie i området, hvor jeg var mange gange som ung med mine forældre. Den gang i 80’erne boede vi i Blokhus, som var voldsomt populært, nærmest hvad Tisvilde og Skagen er i dag. Det samme var Løkken, og på trods af, at vi her i midten af juni befinder os lige i udkanten af højsæsonen, fornemmer man, at det ikke længere er helt det samme. Her er måske en anelse slidt, mens Blokhus og Lønstrup, på hver sin side af Løkken, stadig er mere eksklusive. Men sådan går det med populariteten, den kommer i bølger, og jeg har personligt intet mål med at være de steder, som er  in og hippe, og hvor folk kommer for at blive set. Og vigtigst af alt, så er jeg VILD med naturen heroppe i Nordvestjylland. Lyset, stranden, den gamle sommerhuse, feriestemningen. Det er Danmark, når det er allerbedst.

Løkken Badehotel

Vi bor på Løkken Badehotel. Navnet stammer vel nok fra gamle dage, og i dag ville det være mere passende at kalde det Løkken ferielejligheder. Det er, hvad det er. Små praktiske lejligheder, placeret centralt midt i byen. Der er intet badehotelsstemning over indretningen, som ikke ligefrem er køn. Men det fungerer, vi har ja-hatten på, og vi nyder faktisk at være her og sidde på vores lille altan og spise og hygge os. De lysegule vægge med savsmuldstapet, de mønstrede gardiner og billige møbler forsvinder ligesom lidt i baggrunden i solskinsvejret, stemningen, de gule huse og al den smukke natur. Og så sover vi i øvrigt som sten!

Løkken

Stranden, klitterne og solnedgangen

Vi har været utroligt heldige med vejret, så den unikke brede strand med det fineste og blødeste sand og de smukke bølgende klitter er blevet nydt ekstra meget.

Stranden ved Løkken

Det er rent, det er friskt og lækkert, og det er rå og ægte natur, når det er smukkest. For mig er naturen hovedattraktionen.
At være så heldig at ligge en dag i klitterne med havets brusen på den ene side og fuglekvidder på den anden, vækker både minder og er fuldstændigt afslappende og tilfredsstillende.

Bikini Under Protection

På stranden ved Løkken – hvor jeg får prøvet min nye bikini fra Under Protection, som jeg er fuldstændig skudt i.

 

Aftenerne er helt særlige med solnedgangen. Måske med en god hjemmelavet is fra gågaden i Løkken i hånden.
Jeg kan slet ikke lade være med at tage billeder!

I solnedgang i Løkken

Det lys!!! Og den mand!

En solnedgang ved Vesterhavet er ren balsam for sjælen.

Solnedgang i Løkken

Løkken Strand i solnedgang   

 

Lønstrup

Forleden gik turen til et kærligt gensyn med Blokhus, og i går var vi i Lønstrup nord for Løkken. En mindre by, som er præget af mange kunsthåndværkere.
Først besøgte vi dog Rubjerg Mile og fyret, som sidste år blev flyttet længere ind i sikkerhed fra havet under stor mediebevågenhed. I sandhed en bedrift og et vidne om et rigt samfund både kulturelt og økonomisk.
Turen op til fyret er noget af det smukkeste, og til sidst når man selve vandreklitten, som er så imponerende.

På vej mod Rubjerg fyr

Udsigten deroppe fra er imponerende og smuk. Man behøver ikke tage til udlandet for at nyde spektakulær natur! Her var fyret med tiden styrtet ned, hvis det ikke var blevet flyttet.

Udsigt ved Rubjerg Fyr

Ved rubjerg fyr

Jeg er i mit es i solskin og smuk natur!

Glashuset i Lønstrup

Turens bedste måltid var frokosten i går på Restaurant Glashuset i Lønstrup. Der er glaspusteri i den ene ende og den skønneste smagfulde restaurant i den anden. Det bedste sted, du kan besøge i Lønstrup!
Nu er madoplevelser ikke det letteste at gengive, men vi fik den mest velkomponerede dagens frokostret med skærising, nye kartofler, lokal kål, purløgsblomster og fiskesauce.

Restaurant Glashuset Lønstrup

Glashuset Lønstrup

Løkken ligger lige i smørhullet af attraktioner, og i dag går turen de ca. 80 km. til Skagen, hvor vi vil nyde grenen og byen – og kunstmuseet ikke mindst.
Lur mig, om der ikke kommer et lille indlæg deroppe fra med flere anbefalinger til det vidunderlige danske sommerland ♥

 

I år, hvor udlandsrejserne er blevet begrænset, er der så meget desto mere grund til at åbne øjnene for alle de skatte af natur og oplevelser, der ligger ligefor an næsen af os danskere. I går behøvede vi kun at køre en god time hjemmefra, før vi landende i den smukkeste natur og midt i UNESCO‘s verdensarv på Stevns.
1 time!! Så lå oplevelserne og eventyret, og feriefølelsen, for vores fødder!

Stevns Klint

Udsigt fra trampestien.

Vi tog en enkelt overnatning på Rødvig Kro og Badehotel, som ligger med udsigt over vandet og med stemning af autencitet og hygge, men en heldagsudflugt kunne også have været fin i sig selv.

Rødvig badehotel

Rødvig Kro og Badehotel byder på hygge og god mad og stemning ude og inde. Klassisk med et moderne touch – og med en fortryllende beliggenhed.

Vi gik på “trampestien” langs vandet, svimlende højt over kysten og med en fantastisk udsigt. En rigtig dejlig vandretur – som kan gøre kort eller lang, som man lyster – med vand på den ene side og marker på den anden. Og unikke naturområder, der har været uberørt siden 1990’erne og derfor byder på sjældne planter og sommerfugle.

Et enkelt sted kunne man nyde højlandskvæg på vandringen!

Vi kom forbi det gamle Boesdal kalkbrud, som er bevaret for eftertiden bl.a. med den store træpyramide, hvor den tørrede og knuste kalk i sin tid blev opbevaret, før det blev strøet ud på landmændenes marker. En fascinerende bygning, som i dag bruges til kulturelle arrangementer.

Boesdal kalkbrud pyramide

Den gamle pyramide, hvor man opbevarede den knuste og tørrede kalk, er 20 m høj og 60 m bred!

Stevns Klint blev i 2014 optaget på verdensarvslisten, fordi den som det eneste sted på jorden indeholder spor af det asteroidenedslag, der ramte kloden og medførte global katastrofe og massedød bl.a. af dinosaurerne.
Her kunne vi bare sætte os i vores bil og køre en times tid for at opleve hele klinten, som museer verden over må nøjes med et lille stykke af!

Stevns klint

Hvem behøver rejse efter store oplevelser, når vi har dem lige udenfor døren rundt omkring i Danmark?

 På turen kommer man til Højerup gamle Kirke, der for 100 år siden begyndte at styrte i havet. I dag er der kystsikret, og man kan træde ind den lille smukke kirke, hvis oprindelige dele er ca. 800 år gamle, og nyde den fascinerende udsigt og føles naturens kræfter.

Gammel Højerup Kirke

Det suger lidt i maven at træde ud fra den gamle kirke på det sted, hvor dele af den er styrtet ned for 100 år siden! Og smukt er det.

Herfra lejede vi cykler tilbage til hotellet. Via en app lokaliserer man ledige cykler og åbner dem til brug. En anden gang kunne det være sjovt at gå på fossiljagt langs vandet!

Leje cykler på Stevns

Det er let at lokalisere og leje cykler flere steder på ruten med app’en Donkey Republic. Foran på cyklen ligger mit lokale køb, som du kan se længere nede.

Faktisk er trampestien hele 22 km. lang og ville være fantastisk til en længere vandretur. Vil man overnatte ude, er der shelters i bl.a. kalkbruddet!

Trappe ved Højerup gamle Kirke

Vandreturen er overkommelig for de fleste – trappen her ved Højerup gamle Kirke er en ekstra udfordring for de friske!

Jeg kan bestemt anbefale den smukke vandretur på Stevns. Måske igen med frokost eller aftensmad på badehotellet eller på et af de andre små hyggelige steder. Det er perfekt til en dagstur eller en lille getaway med overnatning.

Rødvig lystbådehavn

Der er også en hyggelig lystbådehavn i Rødvig med nogle små spisesteder.

Raku brænding Ulla Thornberg

Jeg elsker at have minder med mig hjem fra mine små og store oplevelser. Nogle gange bare en sten fra stranden! Denne gang blev det dog denne vidunderlige Raku-brændte keramikkop (til 200 kr.) fra en af de lokale kunstnere på Stevns, Ulla Thornberg, købt i Klinteshoppen ved Traktørstedet i Højerup.

Der er så mange perler overalt i vores smukke land. Vi er så heldige at bo et sted, hvor der er ren luft og smuk natur overalt, og hvor vi passer på vores arv. Det er blot at åbne øjnene og tage i mod alt det, vi har lige foran vores næser af lokale udflugtsmål, vandrestier, cykelruter, museer og små hoteller og restauranter. De har også brug for vores støtte i denne tid! ♥

Vores næste tur går til Vestjylland, og den kommer du selvfølgelig også til at høre om.