Fødselsdagsglæde – og farvel til skønne Oscar!

54 blev jeg i går – og Oscar, som har været med mig de sidste 10 år nåede lige at være med. Her er vi i 2012.

Jeg ville have skrevet om min fødselsdag i går. Om at blive 54 og om at nærmere sig den halvrunde og begynde at tilte mod de tres. Om den store rigdom, der ligger i relationer og venskaber, og hvor fantastiske priviligeret og taknemmelig, jeg føler mig.
Om, at jeg føler mig så glad og FRI ved tanken om sidste år ved denne tid, hvor det var sygdom og en lang række hospitalsbesøg, der prægede mit liv. Alt dette, der gør mig så glad, og som betyder alt for mig.

En uventet drejning

Men dagen i dag, dagen derpå, tog pludselig en anden og uventet drejning. At finde sig selv siddende med sit elskede kæledyr på skødet og se det gå bort fra verden, smerter dybt i hjertet. Det ved enhver, der har prøvet det.

Samtidig må jeg glædes over det dejlige liv, min blide og kærlige kat med den store personlighed har haft.
Han var ikke rask, havde skrantet et par uger, men leverede i morges den allersidste mus som en gave foran døren. Sidst på formiddagen var han ikke mere. Præcis, tror jeg, på det tidspunkt, det skulle være, hvor det ikke var for tidligt eller for sent. Men jeg havde slet ikke forventet det.

Livet er glæde og sorg

Fødselsdagen i går blev fejret så fint. Med afstand og som det nu kunne lade sig gøre i disse Coronatider. En Coronafødselsdag er slet ikke så tosset, kan jeg sige, med al den, tror jeg ekstra, betænksomhed, der strømmede mod mig i form af hilsner, telefonopkald, gaver og blomster.

Huset er nu prydet med de smukkeste buketter, og det er jeg særligt glad for i dag. De er pludseligt i dag blevet mindst lige så meget til ære og minde om vores smukke og milde medgørlige kat, Oscar.
Al min glæde fra i går er ikke glemt, men gemt lidt bag tårer. Faktisk føler jeg mig knust lige nu, men jeg har sådan lyst til at tage afsked med Oscar også her på bloggen. Han var ikke “bare” en kat, men en del af vores liv og vores hjem, og vi mangler ham.

Jeg var så priviligeret i går – midt i denne tid – hvor så utroligt meget varme og opmærksomhed strømmende mod mig på min fødselsdag. Mine forældre kom og var med til at fejre mig i haven, hvilket var et mirakel i sig selv, eftersom min mor for første gang var her efter sin blodprop og er i så fin bedring. Sten forkælede mig fra morgen til aften, søde veninder kiggede forbi, og der kom blomster fra andre. Og en fantastisk række af søde telefonopkald og beskeder.

Jeg føler mig så rig på det vigtigste i verden – mine relationer ♥

Livet består jo af godt og ondt, og i dag har været en heftig blanding af følelser her hos mig. Der kunne have været sket langt værre ting – det ved jeg – og jeg føler mig stadig meget taknemmelig over mit liv og alt det gode, jeg har. I dag var utrolig hård, at sidde med et lille væsen, som man elsker, i skødet, og se det dø. Men samtidig vide, at man har givet ham den fineste afsked og et fantastisk liv.

Det er præmissen, hvis man vil nyde at have kæledyr og kaste sin kærlighed på dem – og det er stadigvæk det hele værd ♥ Jeg er taknemmelig for de næsten 10 år, den smukke og utroligt blide kat var i vores liv – verdens sødeste kat kaldte dyrlægen ham, og det var han. Vores rejse stoppede i dag, men vi fik sagt det fineste farvel og set hinanden i øjnene og nusset, indtil han faldt i søvn.
Så langt mere humant og smukt end nogle mennesker må forlade denne verden.

Afsked med kat

Det gør så ondt at sige farvel til sit elskede kæledyr, som vi gjorde her i formiddag. De snehvide poter kunne han ikke holde rene længere, og det var tid. Ikke for sent og ikke for tidligt – så jeg kan med god samvittighed føle, at jeg har levet op til mine forpligtelser som dyreejer. Og kærlighed har han ikke manglet

 

 

8 replies
  1. Jonna
    Jonna says:

    Det er ikke let men når tiden er må man hjælpe dem afsted. Kan huske da min dejlige hund kom væk ja så mærkede jeg i lang tid hun puffede til døren og når jeg skulle i seng var det som hun lagde ved fodenden. Pjat vil nogen nok sige men for mig tog det tid før hun var væk. Og hvor var det en smuk kat du havde så forstår godt sorgen over det.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Jonna,
      Tusind tak, fordi du skriver – og tak for din medfølelse.
      Nej, det er, som du siger, ikke noget pjat. De små søde væsner, som vi vælger at kaste al vores kærlighed på, efterlader et tomrum. En masse vaner – og man ser dem i øjenkrogen ligge de sædvanlige steder. Kunsten er, at nå derhen, hvor man tænker på dem med et smil og en glæde over, at de har været her. Og det tager den tid, det tager! ❤️
      Knus
      Jeanette

      Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Kære Jeanette
    Det gør mig så ondt at høre. Det er så svært at sige farvel til sin trofaste firbenede ven, men det lyder som om, at det var det helt rigtige at gøre på det helt rigtige tidspunkt – og så er den sådan set ikke så meget længere. Som du ganske rigtigt skriver, så er det en del af den tunge forpligtelse som dyreejer – at man skal vide at kunne give slip på dem igen. Hvor meget det end river og smerter og gør ondt. Du sendte mig så søde og omsorgsfulde beskeder – til trods for at vi slet ikke kender hinanden personligt – da jeg for nogle måneder siden skrev og spurgte dig til en hvalpekurv, som jeg havde set, at du havde købt til Viola. Vi havde kort tid forinden mistet vores elskede familiehund ved en ulykke, og kunne se frem til en lille ny hvalp inden længe. Louie – den herligste lille Bichon Havanais – har nu været hos os i godt 2 måneder, og alt er godt! Men jeg vil aldrig glemme dine trøstende ord og varme beskeder til mig dengang, hvor jeg stadig var i sorg over tabet af min Kaja 🙂
    Kh Mette ❤️

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Mette,
      Hvor er jeg glad for, at du skriver! Jeg husker jo så tydeligt, at vi skrev sammen, og at det dengang var dig, der var i smerte over tabet af jeres elskede hund. Og skrev så sødt, fordi du nu var på jagt efter en hvalpekurv.
      Nu giver du i den grad mig tilbage og varmer mit hjerte, fordi du stadig er med her på bloggen, og fordi mine ord til dig betød noget. Nogle velvalgte og deltagende ord på rette tidspunkt kan betyde alverden og give et smil på læben midt i det triste.
      Og du kan tro, at det glæder mig at høre, at I nu har det godt igen og nyder jeres lille Louie.
      For vi hopper jo derud igen, hvor det kan komme til at gøre ondt en dag, fordi det ER DET HELE VÆRD ❤️
      Mange kærlige og taknemmelige hilsner
      Jeanette ❤️

      Svar
  3. Tina
    Tina says:

    Det gør mig ondt med jeres smukke kat og familiemedlem.
    Det gør ondt at miste og især når det overrumpler.
    Vores smukke maincoon døde for ca. et halvt år siden, det var utroligt hårdt og hun efterlod et stort tomrum, som jeg også tænker I føler nu.
    Stort tillykke med fødselsdagen i går og et farvel til Oscar og tak for deling.

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Tina,
      Tusind tak for det hele. Ja, det slår så utroligt hårdt, og man mangler det lille familiemedlem. Men det er præmissen, når man vælger at kaste sin kærlighed på dyr, desværre.
      Rigtig god dag og kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
  4. Elisabet S.
    Elisabet S. says:

    Kæreste Jeanette
    Det gør mig så ondt at høre, jeg ved præcis hvor hårdt det er at miste sit kæledyr,
    det er jo ens bedste ven. Tænker på dig❤️❤️❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.