Fredagsfavorit – luksushårpleje fra Sisley

Sisley er verdenskendt som et luksus hudpleje- og kosmetikmærke i den absolutte topklasse. For få år siden kom også en vifte af ekstremt plejende og meget luksuriøst hårprodukter til. Hair Rituel by Sisley er en unik hårplejeserie af en meget høj klasse, hvor naturlige superingredienser er brugt til at styrke håret fra hovedbund til de yderste hårlængder.
Reklame – produkter modtaget i gave til test.
Sisley er noget særligt. Det koster også derefter, men her på Qland skal der være plads til favoritter i alle prisklasser!
Jeg tog da også selv med en vis andægtighed min udvalgte Hair Rituel by Sisley hårprodukter med på ferie som en ekstra luksus.
Jeg havde valgt de mest fede og plejende til mit naturlige hår med naturkrøl, grå hår og tendens til tørhed – og det mætter mit hår vask for vask! (der findes også bl.a. volumen og antiskæl produkter samt en serum til forebyggelse af hårtab).
Shampooen, Revitalizing Smoothing Shampoo, alene føles næste nok til at pleje og give fugt! Den tyndtflydende shampoo vasker håret meget, meget blidt og tilfører vitaminer og mineraler, der er målrettet hovedbund, hårsække og hårfibre.
Og med hårkuren Sisley Regenerating Hair Care Mask oveni bliver håret virkelig lækkert og det føles som om, der tilføres fugt selv i de yderste længder. Igen tilføres vitaminer og mineraler via planteekstrakter, og håret styrkes fra rod til spids. Den indeholder delikate olier fra bl.a. macadamianød, som giver intens næring til håret.

Intens fugt til selv de tørre spidser
Jeg havde, som sagt, Sisley hårserien med på ferie, og her fik mit hår bare lov at lufttørre og leve sit eget liv – og alligevel fik jeg kun gode hårdage, hvor jeg virkelig fornemmede, at min hårkvalitet blev forbedret. Det føles simpelthen dejligt fugtmættet og meget medgørligt. Det ER jo luksus, det her! ♥
Mit hår er nærmest umætteligt, når det kommer til fugt, og jeg er totalt afhængig af hårolie. Jeg har mine favoritter, og Sisley Precious Hair Care Oil er absolut røget ind på toplisten.
Den har en meget let konsistens, der ikke gør håret tungt, men samlet og nærer hårfibrene med en unik blanding af olier fra passionsfrugt, sheanødder, bomuldsfrø og moringa.
.
Du finder Hair Rituel by Sisley hårpleje hos Matas. (reklamelink)
GÅ PÅ OPDAGELSE I ALLE FREDAGSFAVORITTERNE – KLIK HER!






Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage