Godt nyt til grillen og salaten
Har du brug for lidt nyt til grillen i år – eller noget spændende (og hurtigt) fyld til salaten? Så skulle du måske prøve at grille ost? Under de sydligere himmelstrøg er det ikke et ukendt fænomen og kendes også som halloumi. Osten bliver grillet og sprød udenpå, men løber ikke, går ikke i stykker og er fast indeni.
Grillosten som jeg har brugt her, fra Taverna, smager i det hele taget ikke særlig “oste-agtig”. Den faste konsistens gør, at den fint kan erstatte kødet i en salat eller i fx en vegetarburger.
Og så er da det også bare sjovt med lidt nyt til grillsæsonen!
Grillosten, som fås både som neutral og med chili, kan også steges på grillpande eller almindelig pande. Den skal bare have 2 minutter på hver side. Grillosten smager og mætter virkelig godt, og er efter min smag bedst, når den er varm.






Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage