Hurra for Renée Toft Simonsen og bekymringsrynkerne!

Hurra for Renée Toft Simonsen og bekymringsrynkerne!

Det siger måske noget om, hvor få tv-reklamer, jeg ser, for det er åbenbart en nyhed som ligger et halvt år tilbage. Men her til morgen gik det så op for mig, at 51-årige Renée Toft Simonsen optræder i en tv-reklame sammen med sin datter.

[vidcore vid=”HcszCdcy”]

Hvor bliver jeg glad, hver gang jeg ser modne kvinder i reklamer og i medierne i det hele taget – og nok er Renée tidligere supermodel, og flottere end de fleste, men hun stiller op med et dejligt, naturligt ansigt med linjer, præcis ligesom os andre. Hun har tidligere udtalt, at hun synes, det er smukt at bliver ældre, og det er netop den slags, vi har brug for, så vi kan komme væk fra den ungdomfikserede kultur, der gør os – især kvinder – mindreværdige, så snart vi er over 40.

Prøv selv at se filmen – er det ikke skønt at se, at hun viser skønheden i det modne ansigt, som ikke er pumpet kunstigt op og gjort unaturligt yngre, end det er?

Et særligt kæmpe hurra for hendes bekymringsrynker mellem øjnene, siger jeg bare!  Nu har jeg det straks bedre med mine egne! Og jo flere modne kvinder, der går foran og viser et naturligt udseende, jo mere kan vi alle få lov at acceptere os selv, præcis som vi er!

Selvom jeg beskæftiger mig en del med hudpleje og anti-age, så mener jeg stadig, at vi kvinder skal have lov til at se ud, som vi nu en gang gør, når vi ikke længere er purunge og glatte som barnenumser. Selvfølgelig kan vi gennem vores livsstil og pleje af os selv gøre rigtigt meget for at blive den bedste udgave af os selv – men det gælder hele livet, og jeg mener stadig, at personlighed og stil langt overstråler betydningen af alder.

Så hurra for Renée, hurra for at vise den modne hud – og for alle rynker og grå hår i medierne!

Kærlig hilsen Jeanette

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.