Hvad skal skintonic gøre godt for?

Hvad skal skintonic gøre godt for?

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været storforbruger af skintonic. Jeg har ikke rigtigt forstået, hvad det skulle gøre godt for. Enten har det virket som en gang ligegyldig vand, det har gjort renseprocessen mere kompliceret eller også har det udtørret min hud.
Nu har jeg så prøvet Beauté Pacifiques tonic og oplevet en anden effekt, som har fået mig til at undersøge sagen lidt nærmere.

 

beaute-pacifique-skintonic-opstrammende

 

Kært barn har mange navne! Tonics, tonere, lotions. Som du kan se, kalder Beauté Pacifiques deres for en lotion, men alt efter mærke dækker det over det samme –  en form for skintonic med større end mindre alkoholindhold.

De går fra de helt milde og skånsomme – som Rosenvand (fx fra Rosense) til skintonics med alkohol, som virker astringerende (sammentrækkende) som denne fra Beauté Pacifique.

For os med en moden hud, der måske er blevet mere fugtkrævende, skal man måske passe på med at udtørre huden med for meget skintonic. (Beauté Pacifique har i øvrigt også en tonic til tør og sart hud).  Jeg bruger den derfor ikke slavisk hver eneste dag, men jeg bruger den ind imellem, når jeg føler, at huden har brug for lidt ekstra afresning.

Det er meget tydeligt, når man bruger Beauté Pacifique toneren, at den virker meget sammentrækkende (astringerende) på huden. Huden er meget glat umiddelbart efter påførelsen, og det er jo altid en lækker fornemmelse.

Huden bliver ikke tør – det føles rigtigt lækkert, kølende og friskt (glem alt det med, at en skintonic lukker porerne – det er noget vrøvl). Dét, som kan virke som en overraskelse er, at den også tilfører fugt, mens den afrenser. 

Tonic’en fra Beauté Pacifique virker i øvrigt desinficerende og opløser fedtholdige depoter på huden. Dvs. fjerner den sidste makeup og snavs, der måtte sidde tilbage og giver en god basis for den efterfølgende påførelse af de dyrtkøbte serummer og cremer.

Jeg bruger den med en vatrondel på ansigt og hals, når jeg har renset eller exfolieret huden. Som sagt ikke hver dag, men ind imellem føles det rigtigt godt med en ekstra afrensning. Og som sagt – den tørrer ikke ud, men sammentrækker!

1 svar
  1. Kristina Farsinsen
    Kristina Farsinsen siger:

    Super3 Booster har hjulpet mig af med nogle af mine strækmærker:-)
    et rigtig skønt produkt!

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.