Kefir – nyt superfood til dagligdagen
Kefir er en stor superfood trend i både USA og England. Den har en lang historie og stammer oprindeligt fra Kaukasus, hvor den – mere eller mindre dokumenteret – siges at være hemmeligheden bag et godt helbred og en høj levealder.
Valio Kefir har ramt hylderne i de danske supermarkeder i to varianter – naturel og med hindbær. Kefir er en syrnet mælk, der ikke indeholder laktose og har et meget lavt sukkerindhold. Den er til gengæld rig på natulige mælkesyrebakterier og calcium. Desuden er den beriget med D-vitamin, som mange danskere får for lidt af.
Personligt er jeg helt vild med Valio Kefir Naturel. Den er frisk og let perlende og smager simpelthen super godt, selv for mig, der normalt ikke er den store forbruger af hverken Skyr eller yoghurt.
Den kan spises til morgenmad eller mellemmåltid med bær, müsli eller bare som den er. Konsistensen er som en tynd yoghurt. Jeg har en svaghed for den med god gammeldags ymerdrys og tørrede tranebær.
Den er i øvrigt også velegnet til bagning, grød, is, smoothies eller fedtfattige dressinger eller dip. Jeg kommer helt klart til at have den i køleskabet fremover til både et hurtigt måltid og til fx dressinger.
Valio Kefir med hindbær minder i konsistens om en mellemting mellem en drikkeyoghurt og en yoghurt. Igen giver den en let perlende og frisk fornemmelse samtidig med, at den er sødlig og bare smager rigtig godt.
Valio Kefir kan købes i Irma, Kvickly, SuperBrugsen, DagligBrugsen og Fakta til ca. 20 kr. for 1 liter.






Hvor kan den købes? Kefir naturel.
Den var på marked i 80’erne men er forsvundet.
Hej Inga,
Den fås hos Coops butikker, fx Brugsen og Irma. Den nye version er virkelig lækker, frisk og nærmest perlende.
mange hilsner
Jeanette