Kød med jordbær, bønner og dressing til sommerens gæster

Kød med jordbær, bønner og dressing til sommerens gæster

koed-med-jordbaer

I lørdags serverede jeg denne ret til vores gæster – og jeg tør godt sige, at det er en succes.
De friske jordbær og blancherede bønner smager fantastisk friskt og lækkert til kødet, og en god dressing gør det hele ekstra velsmagende og mørt.

Jeg brugte dådyrkølle, men du kan bruge både okse- og kalvesteg. Tilbehøret kan være forskellige salater og nye kartofler.

Her er der brugt 1 bakke jordbær og 250 g. bønner (passer til 8 personer).

Dressing:
½ dl. god rødvinsbalsamico
½ dl. soya
1 spsk. honning
½ dl. olivenolie

Kog balsamico, soya og honning ind til ca. det halve. Tag blandingen af varmen og pisk olien i. Dressingen kan laves i forvejen og må gerne være kold.

1. Skær kødet i skiver – og læg det i et fad eller portionsanrettet
2. Fordel de skivede jordbær og varme blancherede bønner over kødet
3. Dryp dessingen hen over
4. Drys med ristende sesamfrø og friskkværnet peber

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.