“Mit år som dansker” af Helen Russell

“Mit år som dansker” af Helen Russell

I går udkom “Mit år som dansker – på jagt efter hemmeligheden bag verdens lykkeligste nation” af den engelske journalist Helen Russell på dansk. Jeg har allerede læst den, så du kan få min anmeldelse her på Voksenlivsstil. Og jeg må sige, at jeg læst bogen med lynets hast og med den allerstørste fornøjelse! Den er nemlig både interessant og velskrevet (damen skriver til dagligt for The Guardian og The Telegraph) og giver et spændende og humoristisk indblik i, hvordan det opleves at komme udefra til Danmark. Hvordan vores lykke opleves udefra, og ikke mindst, hvordan forfatteren selv tager den danske livsstil til sig og simpelthen selv bliver LYKKELIG. Det lykkes ovenikøbet at få en meget længe ventet baby efter nogle måneder på landet i Jylland.

mit-aar-som-dansker

Helen Russell flyttede for 3 år siden til Danmark, da hendes mand blev tilbudt job i Lego. De skiftede det hektiske og pressede liv i London ud med et liv på dansk med mindre arbejde, mere ro og frisk luft – og masser af kanelsnegle.

Min mand og jeg var så stressede, da vi boede i London. Så jeg føler virkelig, at det har givet mig en familie at adoptere den danske livsstil. At leve på dansk. Det er jeg enormt taknemmelig for, fortæller Helene Russell, der har oplevet, at livskvaliteten og levestandarden er større og bedre i Danmark end i mange andre lande.

Det er altid spændende at høre, hvordan andre betragter os danskere udefra, og med Helen Russells både positive, humoristiske – og videnskabelige – tilgang bliver det bestemt ikke dårligere. Hun går seriøst til værks i sit studie af, hvordan det kan være, at vi danskere gang på gang de sidste 40 år er blevet kåret som de lykkeligste i verden. Hun ser på vores tilgang til bl.a. ligestilling, uddannelse, work life balance, religion, julefrokoster, sex, traditioner, hjemmelavet mad, foreningsdanmark, tryghed, tillid, lighed og ikke mindst vores veludbyggede velfærdssystem, og hvordan det bidrager til at skabe vores lykke.

I bogen kan vi grine både af os selv og alle vores regler og rammer, men også sidde med en enorm stolthed og taknemmelighed over det samfund, som tager sig af os, og som vi er så heldige at være en del af.
Vi kan også grine undervejs af den humoristiske fortælling om at finde sig tilpas i en ny kultur, og at lære de danske vikinger og alle vores vaner og uskrevne regler at kende.

Her er et fint citat fra bogen:

“Livet som dansker er er simpelthen enklere end mit tidligere liv hjemme i London. Ganske vist ikke helt så spændende. Men alle de regler, traditioner og ritualer fjerner faktisk en masse bekymringer og stress. Og det viser sig, at jeg har det helt fint med det. I Danmark er det muligt blot at være.”

Udover at være underholdende giver “Mit år som dansker” os en reminder om, hvor godt vi har det i Danmark, og hvor meget vi har at værne om. Fra alle de gratis tilbud, vi nyder godt af, til lighed, fælleskab og tryghed. For en englænder, der kommer udefra, er tilbud om gratis uddannelse, SU, 2 års dagpenge, billig og kvalificeret børnepasning fuldstændigt fantastisk. Og så har vi verdens bedste kager!

stjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne sortstjerne

Bogen kan købes på Saxo.com her  (affiliate link)

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.