Lækker jule velkomstdrink og æbleflæskcanapeer

Lækker jule velkomstdrink og æbleflæskcanapeer


whisky-drink
Står du måske mangler noget helt særligt og overraskende – og virkeligt lækkert – at byde dine gæster velkommen med til julefrokosten eller festen? Jeg har været kreativ, synes jeg selv, og har leget med nogle klassiske smage – dels til en juledrink og dels til en lille snack inspireret af æbleflæsk. Og jeg må bare – i al beskedenhed – sige, at begge dele er blevet modtaget positivt udover det sædvanlige!

aebleflaesk-snack

Temaet er både klassisk og lidt herreagtigt, men samtidig er retænkt i en mere fin og feminin udgave, som faldt både i mændenes og kvindernes smag!

Lad os starte med drinken, som jeg brugte til velkomst til julefrokost i lørdags. Og lad mig sige det sådan: der stod ingen sjatter bagefter! 😉

Måske er du, ligesom jeg, normalt ikke vild med whisky, men læs videre alligevel, for er der noget, som jeg har lært på det sidste, så er det at en whiskycocktail kan være overraskende lækker!

naked-grouse-drink
Drinken – jeg ville så gerne kalde den en whiskycocktail, men måske lever den ikke helt op til de specielle bartenderkrav til en cocktail, så lad os bare kalde den en velkomstdrink – har jeg komponeret med kanelsirup og appelsin, for at gøre den blød, sødlig og julet. Dertil er der tilsat lidt lime for at give den nødvendige bitterhed. Mine gæster var vilde med den!!!

Jeg havde i forvejen kogt en super nem kanelsirup (sirup er noget af det sidste, der er grund til at gå ud og købe!), som du ser i flasken med sløjfen. Jeg har brugt stødt kanel for at give en masse kanelsmag, så flasken og drinken må gerne shakes godt,  da kanelen ellers gerne vil lægge sig nede på bunden.
Kog ½ liter vand med 2 dl sukker og 3 store tsk stødt kanel. Smid også 10 nelliker i gryden, som du fisker op bagefter. Kog i ca. 10 minutter. Det var det!

Du kan i øvrigt også bruge et lille skvæt sirup i teen (sikkert også i kaffen) eller på is – wow, det er lækkert!


Årets juledrink
 består af:

3 cl. whisky (The naked Grouse, som ses på billedet, er præcis kendt for at have perfekte bæragtige og dybe sødlige og bløde smagsnuancer).
2 cl. kanelsirup
1 cl. friskpresset limejuice
10 cl. friskpresset appelsinjuice

naked-grouse-cocktail

***

Canaperne er en miniversion af den gode klassiske æbleflæsk serveret på rugbrødschips (fx fra Gilleleje Havn eller fra bageren – eller lav den selv!)

Æbleflæsken har jeg lave i en fin lille udgave, hvor jeg, i stedet for flæsk, steger bacon (ca. 200 gram til 10 personer, 3 snacks per person), så det er helt mørkt og sprødt. Når det er afkølet, kvaser og hakker jeg det ud i små stykker.

Et lille løg i fine tern steges i baconfedtet, hvorefter der tilsættes 3 store skrællede æbler i tern. Husk igen, at det skal være mindre end til rigtig æbleflæsk. Krydr med salt og peber, men hold igen med saltet, da baconen jo også salter. Lad æblerne blive godt møre, men lad gerne enkelte små stykker være lidt mere faste. Jeg tilsætter i den sidste del af stegningen en sjat – 2-3 spiseskefulde – eddike (fx. æbleeddike, eller jeg brugte tyttebæreddike) og sød med lidt akaciehonning efter smag.
Jeg valgte at anrette koldt, men det vil også være fint, hvis æblerne er lidt lune. Drys med frisk timian eller citrontimian.


aebleflaesk-canapee

 

Kærlig hilsen Jeanettevoksenlivsstil-spons

Whiskyen var en smagsprøve fra The Naked Grouse!

 

 

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.