Man-jeg, men-og, skal-vil: små ord med stor betydning!

I Gestaltterapien er opmærksomhed et nøgleord. En vej til en vågen og ufokuseret opmærksomhed på, hvad der egentlig foregår i alle vores zoner – i vores sanser, tanker og følelser. Med en øget opmærksomhed kan vi bryde gamle mønstre og vaner, og vi kan også øge vores valgmuligheder, når vi vænner os til at vide, hvad der foregår og hvordan vi egentlig bærer os ad med at være i verden, som vi gør. Små nuancer i vores sprog har også stor betydning, og her får du tre vigtige eksempler, som du måske vil prøve at rette din opmærksomhed på.

 

Gestaltterapi skal selvfølgelig opleves og foregå i en her-og-nu situation sammen med en dygtig terapeut. Når, det er sagt, så er der også masser af grundtanker og teorier og læresætninger, der kan formidles på et mere alment plan. Så det prøver jeg ind imellem at gøre her på bloggen efterhånden som jeg også selv lærer og bliver klogere.

Her vil jeg sætte fokus på tre små sproglige nuancer med en stor betydning, MEN FØRST LIDT OM OPMÆRKSOMHED.

Midlet er opmærksomhed – og målet er opmærksomhed!

Før, jeg vil opfordre dig til at lægge mærke til de tre sproglige nuancer, vil jeg lige fortælle om opmærksomhed på et mere overordnet gestaltisk plan.

Det lyder måske abstrakt, og det skal trænes og opleves, hvordan det er at leve med større opmærksomhed, eller awareness, på sig selv. På, hvad der foregår i alle tre zoner – i tanker, følelser og sanser. I hoved, krop og følelser. Og her taler jeg ikke om at være egoistisk og selvfikseret, men om at være i kontakt med sig selv og med sine behov og sine muligheder – under hensyn til sine omgivelser og de givne rammer.

Det handler ikke om at analysere sig selv hele tiden (introspektion), men om at blive i stand til at leve opmærksomt, autentisk og i overensstemmelse med sit inderste jeg.  Det handler ikke om, at noget er forkert – eller skal laves om – det handler om at blive, den du er.

 

At leve med opmærksomhed – også på de indgroede mønstre, forsvarsstrategier, roller og overbevisninger, der er proppet i os i fortiden, og som ikke længere passer til os. Med opmærksomhed på, hvad der foregår og hvordan vi bærer os ad med at være og agere som dem, vi er.

 

Ikke om hvorfor, og om analyser og intellektualisering om baggrunden for, at tingene er, som de er. Med simpelthen hvad og hvordan. Lige nu og her. I relation til omgivelserne.

Når, vi ved, hvad der sker i os selv, så kan vi hente ansvaret hjem til os selv og få øje på de muligheder, vi har til rådighed.

LAD OS SE PÅ DE TRE SPROGEKSEMPLER!


MAN eller JEG?

At bruge ordet “man” i stedet for “jeg”, er meget udbredt – og det kan være en vane, det er svært at slippe af med.

Man er selvfølgelig et helt relevant ord, når der netop tales om noget alment. “Man siger jo, at brændt barn skyr ilden” eller “Man kan se i statistikkerne, at vi bor knap 6 mio. i Danmark”.

Når “jeg” erstattes af “man”, så kan der ryge noget ståen ved sig selv.
Smerter og nederlag føles måske også umiddelbart lettere at bære og mindre skamfulde, når de deles med fællesskabet:

“Man havde det svært i skolen”. “Man følte sig jo lidt som en outsider i familien”. “Man vil jo gerne have en kæreste”.

Med “man” gør vi personlige ting almene i stedet for at blive i os selv, være tydelige, autentiske og ansvarlige.

“Jeg havde det svært i skolen”. “Jeg følte mig jo lidt som en outsider i familien”. “Jeg vil jo gerne have en kæreste”.

Her er der tydelighed og ANSVAR, og du mærkes af både dig selv og andre.


MEN eller OG?

Ordet “men” i en sætning ophæver alt det, der kommer før. “Hun er jo meget sød, men ……”

 

“Everything before but is bullshit!”

 

Ikke, at ordet “men” er irrelevant i sproget – det kan være helt tilsigtet at slette det første med sit men. “Det har været hårdt, men nu går det fremad!”

Hvis du derimod siger: “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, MEN du har ikke nået at støvsuge“.
i stedet for “Det er fint, hvad du har ordnet i huset, OG du har ikke nået at støvsuge“.

Eller den klassiske:
“Jeg elsker dig, men jeg er sur på dig. “
eller
“Jeg elsker dig, og jeg er sur på dig.”

så er der en verden til forskel!

SKAL eller VIL?

Det sidste eksempel er utrolig vigtig for dig selv – måske en irriterende nuance at blive gjort opmærksom på (det synes jeg nogle gange selv), men igen er der afgørende forskel.

Når, vi ytrer os om alt det, vi SKAL, så er det i en aura af pligt og ufrivillighed.

“Jeg SKAL altså have ryddet op i det skab!”

Er det i virkeligheden, fordi du skal eller fordi du gerne vil?

“Jeg VIL altså have ryddet op i det skab!”

Læg mærke til, hvornår du bruger skal og bør. Spørg dig selv, hvad det egentlig er, du gerne VIL.
Der er et andet ansvar bag vil, et sandt ønske – dermed måske en helt anden motivation.

Endelig er det – og her taler jeg af personlig erfaring – sundt at træne i at tænke på vilje og behov, fremfor hele tiden at tænke i skal og bør.

*****

 

Jeg/man, men/og, skal/vil er tre centrale eksempler på det, gestalt-guruen Bent Falk kalder for sproghygiejne.
På, hvordan opmærksomheden på, hvilke ord, vi bruger, kan gøre en verden til forskel i vores autencitet og vores ANSVARLIGHED både overfor os selv og andre.

TAK, fordi du læste med hele vejen igennem – jeg håber, du kan bruge det ♥

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.