Mit nye sommer løbeoutfit

Mit nye sommer løbeoutfit

Jeg har godt gang i løbetræningen og nyder mine ture, som i øjeblikket ligger på 8-9 km. 2-3 gange om ugen. Lige nu er det ferietid, så der er masser af tid og overskud til at holde de tre gange om ugen, og så kan man virkelig mærke, at det rykker på formen. Nu glæder jeg mig lige frem til Eremitageløbet, som jeg ellers nærmest frygtede lidt for et par måneder siden.

IMG_20150727_152024

Jeg synes til gengæld også, at jeg med min indsats havde fortjent et par nye løbeshorts. Inden jeg havde set mig om, blev det til et helt nyt løbeoutfit hos Puls Sport, som altid har et super lækkert udvalg i butikken. Du finder dem også online, men der er altså langt mere at hente i butikken i Hellerup.

Som du måske har spottet, sværger jeg stadig til at løbe i Nike Free 5.0 (læs tidligere indlæg her). Den er blevet mere en fritidssko, men som de sagde i Puls Sport, så er det jo oprindeligt lavet som en løbsko.

Nike-løbeshorts

Løbeshortsene, som jeg jo egentlig kom efter, blev et par helt nye fra Nike med neongrøn inderbuks og perforeret ydershorts. Jeg prøvede adskillige, men de her sidder fantastisk, og så er de da også lidt fede (især til brune stænger).

Toppen er fra Casall, og den er også lidt net-agtig nederst, så den passer perfekt til shortsene (lidt må det da gerne passe sammen). Desuden har den et løst fit forneden, som jeg synes er rigtig behageligt. Alt i alt synes jeg, at jeg fik det perfekte sæt – og nu er det bare om at komme afsted 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.