MUTI – gedigen og overskuelig anti-age!
MUTI er en virkelig gedigen, ren og helt enkel anti-age serie, som er til at forstå! Den er til dig, som sværger til masser af fugt – men som også gerne, udover en rig creme, vil tilføre nogle af de mest avancerede naturlige og hudvenlige ingredienser inden for den moderne anti-age hudpleje.
Tyske MUTI (som i øvrigt står for Modern, Unique, True, Intelligent) har i dén grad fugten i centrum (opbygning, bevaring, regenering), og det er jo netop en af de ting, som er afgørende for hudens ældningstegn. Den gennemgående hovedingrediens i alle produkterne er hyaluronsyre i den reneste form, og endda i en særlig fragmenteret form, der trænger dybt ned i huden. Hyaluron virker som en svamp, der suger fugten til sig, og det er noget, som absolut gerne være må i ens hudplejeprodukter!
Dernæst bl.a. B- og E-vitaminer, som er anerkendte for deres effektivitet i forhold til regenerering og bevaring af fugten i huden, og Ectoin, som ligeledes er en meget brugt multifunktionel ingrediens i innovative anti-age produkter, igen til at bevare og øge fugtniveauet og dermed fylden og elasticiteten i huden.
Der er reelt bare fire produkter, du skal forholde dig til:
Dagcreme, hvor du kan vælge med og uden solfaktor.
Natcreme, som også fås i en Plus-version til dig, der virkelig kan lide en rig, mættet og ekstra plejende creme.
Øjencreme, der udover de plejende og udglattende effekter, også modvirker hævelser omkring øjnene.
Serum med den mest koncentrerede af MUTI’s fragmenterede hyaluronsyre, som trænger dybt ned i huden og binder fugten.

Jeg har valgt at prøve MUTI serummen og dagcremen uden faktor samt den ekstra rige Plus natcreme. Serummen bruges under cremen morgen og aften, og den er så rig og fyldig, at den nærmest minder om de lækre, og dyre, sheet masks med hyaluron. Så prisen på 550 kr. er faktisk helt rimelig. Nogle vil synes, det er helt tosset, men alt er relativt, og kvalitet koster. Den er ren balsam for din hud!
Cremerne er der noget helt særligt gedigent over, når det kommer til den fyldige konsistens, som dog lynhurtigt trænger ind i huden. Natcremen er endda lidt sej, så den rigtigt kan masseres ind. Så, hvis du er til rige cremer, hvor du virkelig kan føle, at din hud bliver beriget af fugt (men ikke fedtet), så er MUTI serien for dig. Har du tørhedslinjer i huden, eller generelt bare tør hud, kan serien også være den perfekte løsning.
Nu er det godt nok ved at være tid til at vælge solfaktor, men jeg synes på den anden side ikke, det skal overdrives i hudplejen. Særligt, hvis du vælger at bruge dagcremen mere all-round og fx også vil bruge den om aftenen, så synes jeg, det er en god idé at vælge solfaktoren fra. Det er trods alt kemiske filtre uanset, hvordan vi vender og drejer det, så man bør ikke sove med faktorcreme.
Om dagen skal man selvfølgelig bruge en faktorcreme i sommerhalvåret, men det kan også sagtens være under den normale dagcreme.

Skønne produkter ❣️😎
Jeg er så begejstret for Muti, kan virkelig anbefales😊