Sådan laver du en nem og enkel adventsdekoration!

enkel adventsdekoration

Er du klar med din adventsdekoration til på søndag? Hvis ikke, kan den laves meget hurtigt, billigt og enkelt med en aflang kasse (fad, potte eller noget helt tredie), som pyntes med mos og lidt grønt. Jeg har bare brugt de forhåndenværende ting, som jeg kunne finde – lidt små grangrene, rosmarin, tørrede lavendler og små husløg. Se, hvad du kan finde i haven, i potteplanter og i naturen – og der skal kun ganske lidt til. Det hele tog mig under en halv time at lave.

Hvad skal bruges til adventskassen?

Jeg har købt mos hos blomsterhandleren og så har jeg ellers brugt, hvad jeg kunne finde ude i min lille have. Lidt blød ene og gran samt 5 små husløg fra et par potter, som har jeg købt til pynt udenfor. Et par grene rosmarin, som er klippet i mindre stykker og nogle tørre lavendelblomster.
Du kan også gå i skoven og finde mos og grønt, bær og tørre blomster. Du har lov til at samle til eget forbrug (defineret som omkring en posefuld) i statens skove.

Kassens rum fylder jeg først med et stykke oasis, som jeg gør vådt, så det kan give fugt til mosset, som jeg lægger ovenpå. Lysene er en pakke fra Superbrugsen, som allerede er forsynet med spyd, der kan stikkes i oasisen (de koster 30 kr. for fire stk – se dem her).

adventskasse
Kassen er efterhånden mange år gammel og er hentet frem til ære og værdighed igen år. Jeg kan desværre ikke finde en magen til på nettet nogen steder, men du kan jo bruge et hvilket som helst aflangt fad, potteskjuler eller kasse. Eller fire ens lerpotter!
I øjeblikket er de gamle unikke murstensforme meget populære, og rigtigt smukke, synes jeg. De fås i en dobbelt længde (Ib Laursen), som vil være perfekt til en adventsdekoration som min.  Bagefter kan den jo bruges til dekoration og opbevaring af alt muligt andet 🙂

Billedresultat for murstensform ib laursen dobbelt

 

adventsdekoration

 

Hvordan laves adventsdekorationen?

Efter at have dækket oasisen med mos og stukket lysene i, har jeg fordelt mine små husløg, grene og tørre lavendler. Jeg har brugt ca. 15 lavendelblomster, 2 rosmaringrene klippet i 5-6 mindre stykker, og en lille håndfuld blød ene og et par små grene af en anden slags blød gran, som har stående i en potte. Der er masser af ting i naturen, som kan bruges – kunsten er at lave nogle små fine toppe, som stikkes i. Det må endelig ikke være for meget.

adventsdekoration

kasse med adventsdekoration

Du kan bruge samme fremgangsmåde i potter med et enkelt julelys eller kalenderlys. Humlen er, at det ikke skal ret meget til, og de små toppe skal stikke op enkeltvis og skabe højdeforskel.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan finde af små stykker grønt, der kan sættes sammen – husløg, enhver form for gran, men også krydderurter og blomster.

Du kan selvfølgelig også vælge at pynte ekstra med små stykker julepynt, glimmer, snore eller bånd om lysene, hvis det ikke skal være helt så enkelt.

Jeg håber, du kan bruge inspirationen, hvis du ikke allerede er klar til advent på søndag ♥

3 kommentarer
  1. Tina
    Tina siger:

    Så flot den er blevet din adventsdekoration:-)
    Vi plejer at bruge en kæmpe canadisk kogle med et smukt grønt/guld stofbånd snoet rundt, 4 lys stukket ned og lidt mos puttet ind hist pist.
    Men din form kan jeg også lide, den kan jeg prøve næste år:-)
    Rigtig god weekend og en glædelig 1.advent:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.