Ny energi til foråret

Ny energi til foråret

Hvis du bemærker lidt stilhed her på bloggen det næste stykke tid, så skyldes det, at jeg sammen med min mand snart drager afsted for at få ladet batterierne op med tiltrængt sol, sport og afslapning på Club La Santa. Vi elsker stedet og kommer der igen og igen for at trække stikket ud og slappe af med sol og udendørs sportsaktiviteter. Stedet er absolut ikke forbeholdt sportsfanatikere og elitesportfolk, men henvender sig til alle, i alle aldre og på alle niveauer, der har lyst til at røre sig lidt i løbet af dagen. Og der er masser at vælge imellem – diverse hold, herunder BodyCombat, som er vores favorit herhjemme, tennis, badminton, cykling, windsurfing, kajak, svømning, løb, vægttræning, golf, squash, bodybike, dykning, you name it.

Stedet er blevet meget populært, og det kan anbefales at bestille turen i god tid. Lige nu udbygges der med nye lejligheder, så det bliver måske nemmere den kommende tid, og for dem, der synes, at stedet er lidt slidt – hvilket jeg overhovedet ikke synes er en retfærdig beskrivelse – kommer der nu helt spritnye faciliteter. For mig er det allervigtigste, at tingene fungerer og er vedligeholdte, og at alle sportsfaciliteterne er i top.

La Santa

Jeg glæder mig til at kaste mig over ugeprogrammets mange hold, windsurfing m.m., at få læst en masse bøger og blive ladet op (og spændt lidt op) og komme hjem med masser af ny energi til at gå foråret i møde – og til mange nye gode tips og ideer her på Voksenlivsstil.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.