Ny Potent-C serie fra Peter Thomas Roth er 50 x kraftigere end C-vitamin!

Jeg fortsætter serien af de bedste og mest virkningsfulde af efterårets beautynyheder med en helt ny banebrydende superingrediens fra Peter Thomas Roth til dig, der har været så uheldig at få pigmentforandringer i huden, solskader – og endda også dybereliggende pigmentering! Derudover virker den nye Potent-C serie på kollagendannelsen, og dermed på linjer og rynker, samt på den generelle glød og udstråling.

Jeg gør opmærksom på, at produktet er modtaget i gave til test!

Nyt banebrydende C-vitamin

Peter Thomas Roth Potent-C er en ekstra powerfuld hudplejeserie med helt op til 20% c-vitamin! Det er lidt vildt i sig selv, men derudover er den sammensat på en måde, så virkningen er mange gange større end normalt.

Nu bliver det lidt teknisk, men den indeholder i virkeligheden en ny kemisk afart (derivat) af c-vitamin, Tetrahexyldecyl (THD), som omdanner sig til Lascorbinsyre – det vil sige C-vitamin – på huden.  Der er tale om et nyt og banebrydende ingrediens, fordi Tetrahexyldecyl er langt mere stabilt end C-vitamin og beviseligt er i stand til at trænge ned i BÅDE hudens øverste lag (epidermis) og ned i det mellemliggende lag (dermis), hvor det skulle virke op til 50 gange stærkere.

På huden giver Tetrahexyldecyl de samme fordele som c-vitamin, hvor det stimulerer bindevævets produktion af kollagen, lysner og strammer op – og desuden er en stærk antioxidant, der reparerer skader forårsaget af frie radikaler. Forskellen er, at effekten er mange gange større, og det er i stand til at gå længere ned i huden og derfor også arbejde på dybereliggende pigmentering.

Udover C-vitamin indeholder serien også Ferulinsyre, der yderligere forstærker effekten af C-vitaminet, samt E-vitamin, der har en blødgørende, beskyttende og beroligende virkning på huden.
Ferulinsyre er en antioxidant, som findes naturligt i cellevæggene hos de fleste planter, frugter og grøntsager!

De første tre produkter er landet i Danmark

Her i Danmark er de tre første Potent-C produkter fra Peter Thomas Roth landet på hylderne. En serum, en øjencreme og en spot corrector, men også en creme er også på vej.

Serummen er et fantastisk godt sted at starte! Den har nemlig den højeste styrke med hele 20% c-vitamin, og det vil endda sige i den meget virkningsfulde nye form Tetrahexyldecyl (THD).
Se den hos Magasin.dk.

kraftig c-vitamin serum

Har du nogle markante pigmentpletter eller områder, du vil sætte ekstra ind på, kan du også vælge Potent-C Targeted Spot Brightener. Den har 10% c-vitamin, men er derudover beriget med et særligt algeekstrakt og et planteekstrakt for at lysne de mørke områder.
Den kan du se nærmere på hos Boozt.com.

creme mod pigmentpletter

 

Til de sartere øjenomgivelser er styrken sat ned til 10% i den stadigt meget effektive Potent-C Power Eye Cream. Udover bekæmpelsen af linjer og rynker, er der til gengæld er der tilsat ekstra ingredienser mod mørke og hævede øjenomgivelser. Fås hos Magasin.dk.

 

Øjencreme med c-vitamin

 

Gå stille frem – og husk solbeskyttelse!

Er du ikke vant til at bruge C-vitamin, eller har du sart hud, så skal din hud måske vænnes til brugen. For mit eget vedkommende er det intet problem, og jeg mærker en lille prikken af det effektive produkt, men ingen rødme eller irritation. Kun en klarere hud efter meget få dage. Men gå evt. stille frem med en lille mængde og måske kun een gang om dagen – eller hver anden dag i starten.
Og husk altid solfaktor, når du bruger produkter med vitaminer og syrer! Har du først været uheldig at få især dybereliggende pigmentforandringer, så skal en høj solfaktor være din følgesvend fremover, for ellers kommer problemerne hurtigt igen.

Efter 3 måneders brug vil du opnå maksimal effekt på lysning af huden, opstramning, linjer, rynker og glød, men allerede efter 7 dage vil der være en synlig forbedring på linjer, rynker, hudtonen og fugtbalance. Har du dybereliggende pigmentering, så vil det altid tage længere tid, før virkningen kommer, men med de rigtige produkter som dette, og med tålmodighed, så kan det lade sig gøre ♥

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.