,

Ny topcoat fra Nailberry giver stærke, holdbare og flotte negle uden UV-lampe!

Nailberry UV Gloss Top Coat giver en perfekt salonagtigt finish, tørrer hurtigt og gør neglene stærke og lakken ekstra smuk og holdbar. Uden brug af lamper.

Nailberry har lanceret en fantastisk UV Gloss Top Coat, der giver en perfekt finish, tørrer hurtigt og gør neglene stærke og lakken ekstra holdbar. Den sætter virkelig et professionelt glasklart og hærdet prik over i’et til din neglelak  – endda uden brug af UV- eller LED-lampe. Og så er den lige så let at fjerne som enhver anden normal overlak. 

Reklame/modtaget i gave til test.
Reklamelink til Magasin

Fredagsfavoritten er i denne uge en helt suveræn ny topcoat fra det neglevenlige, åndbare, veganske og cruelty-free mærke Nailberry.
Jeg elsker i forvejen deres smukke L’Oxygéné polish lakker, og glæden er bestemt ikke blevet mindre med den nye UV Gloss Top Coat.

Den nye topcoat giver virkelig en fornemmelse af en fuldendt lakering af neglene med en gel-agtig, meget blank og ultrahård overflade. Den giver en fornemmelse henad en professionel finish, hvor holdbarheden er i top. Den tørrer i øvrigt også hurtigt og så indeholder den UV-filtre, der sikrer mod at farven falmer i solen.

 

Salonstandard uden lamper og svær aftagning

Nailberrys UV Gloss Top Coat giver salonstandard uden lamper og svær aftagning.

Den nye topcoat fra Nailberry er patenteret og lever op til deres berømte standard, der sikrer åndbarhed og større sundhed til neglene. Derudover er det lykkes dem at lave en lak, der er vegansk og uden skadelig kemi, med en finish af salonstandard.

 

Jeg elsker, at neglene virkelig bliver ekstra hårde, blanke og robuste – og lakken er forseglet og tåler mere, før der kommer afskalninger, hakker og slid.

Den nye Nailberry UV Gloss Top Coat er nem at påføre – på Nailberry lakker og selvfølgelig også alle andre mærker – og den hærdes uden brug af specielle lamper. Med andre ord en helt almindelig overlak, der giver et ualmindeligt godt og gel-agtigt resultat. Det samme gælder aftagningen af lakken, som sker let med den lakfjerner, du normalt foretrækker.

 

Nailberry UV Gloss Top Coat koster 195 kr. og kan købes hos MAGASIN(reklamelinks).

 

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.