Oplevelserne ligger lige foran vores næser! Udflugt til Stevns Klint

I år, hvor udlandsrejserne er blevet begrænset, er der så meget desto mere grund til at åbne øjnene for alle de skatte af natur og oplevelser, der ligger ligefor an næsen af os danskere. I går behøvede vi kun at køre en god time hjemmefra, før vi landende i den smukkeste natur og midt i UNESCO‘s verdensarv på Stevns.
1 time!! Så lå oplevelserne og eventyret, og feriefølelsen, for vores fødder!

Stevns Klint

Udsigt fra trampestien.

Vi tog en enkelt overnatning på Rødvig Kro og Badehotel, som ligger med udsigt over vandet og med stemning af autencitet og hygge, men en heldagsudflugt kunne også have været fin i sig selv.

Rødvig badehotel

Rødvig Kro og Badehotel byder på hygge og god mad og stemning ude og inde. Klassisk med et moderne touch – og med en fortryllende beliggenhed.

Vi gik på “trampestien” langs vandet, svimlende højt over kysten og med en fantastisk udsigt. En rigtig dejlig vandretur – som kan gøre kort eller lang, som man lyster – med vand på den ene side og marker på den anden. Og unikke naturområder, der har været uberørt siden 1990’erne og derfor byder på sjældne planter og sommerfugle.

Et enkelt sted kunne man nyde højlandskvæg på vandringen!

Vi kom forbi det gamle Boesdal kalkbrud, som er bevaret for eftertiden bl.a. med den store træpyramide, hvor den tørrede og knuste kalk i sin tid blev opbevaret, før det blev strøet ud på landmændenes marker. En fascinerende bygning, som i dag bruges til kulturelle arrangementer.

Boesdal kalkbrud pyramide

Den gamle pyramide, hvor man opbevarede den knuste og tørrede kalk, er 20 m høj og 60 m bred!

Stevns Klint blev i 2014 optaget på verdensarvslisten, fordi den som det eneste sted på jorden indeholder spor af det asteroidenedslag, der ramte kloden og medførte global katastrofe og massedød bl.a. af dinosaurerne.
Her kunne vi bare sætte os i vores bil og køre en times tid for at opleve hele klinten, som museer verden over må nøjes med et lille stykke af!

Stevns klint

Hvem behøver rejse efter store oplevelser, når vi har dem lige udenfor døren rundt omkring i Danmark?

 På turen kommer man til Højerup gamle Kirke, der for 100 år siden begyndte at styrte i havet. I dag er der kystsikret, og man kan træde ind den lille smukke kirke, hvis oprindelige dele er ca. 800 år gamle, og nyde den fascinerende udsigt og føles naturens kræfter.

Gammel Højerup Kirke

Det suger lidt i maven at træde ud fra den gamle kirke på det sted, hvor dele af den er styrtet ned for 100 år siden! Og smukt er det.

Herfra lejede vi cykler tilbage til hotellet. Via en app lokaliserer man ledige cykler og åbner dem til brug. En anden gang kunne det være sjovt at gå på fossiljagt langs vandet!

Leje cykler på Stevns

Det er let at lokalisere og leje cykler flere steder på ruten med app’en Donkey Republic. Foran på cyklen ligger mit lokale køb, som du kan se længere nede.

Faktisk er trampestien hele 22 km. lang og ville være fantastisk til en længere vandretur. Vil man overnatte ude, er der shelters i bl.a. kalkbruddet!

Trappe ved Højerup gamle Kirke

Vandreturen er overkommelig for de fleste – trappen her ved Højerup gamle Kirke er en ekstra udfordring for de friske!

Jeg kan bestemt anbefale den smukke vandretur på Stevns. Måske igen med frokost eller aftensmad på badehotellet eller på et af de andre små hyggelige steder. Det er perfekt til en dagstur eller en lille getaway med overnatning.

Rødvig lystbådehavn

Der er også en hyggelig lystbådehavn i Rødvig med nogle små spisesteder.

Raku brænding Ulla Thornberg

Jeg elsker at have minder med mig hjem fra mine små og store oplevelser. Nogle gange bare en sten fra stranden! Denne gang blev det dog denne vidunderlige Raku-brændte keramikkop (til 200 kr.) fra en af de lokale kunstnere på Stevns, Ulla Thornberg, købt i Klinteshoppen ved Traktørstedet i Højerup.

Der er så mange perler overalt i vores smukke land. Vi er så heldige at bo et sted, hvor der er ren luft og smuk natur overalt, og hvor vi passer på vores arv. Det er blot at åbne øjnene og tage i mod alt det, vi har lige foran vores næser af lokale udflugtsmål, vandrestier, cykelruter, museer og små hoteller og restauranter. De har også brug for vores støtte i denne tid! ♥

Vores næste tur går til Vestjylland, og den kommer du selvfølgelig også til at høre om.

2 replies
  1. Birgitte
    Birgitte siger:

    Søde Jeanette, sikke en vidunderlig beskrivelse af jeres tur – det vækker trangen i mig til at komme afsted. Som du står der så smukt i din sommerkjole og spejder ud over havet, skulle man næsten tro, at det var ved Middelhavet 😍

    Jeg ELSKER Danmark ❤

    Svar
  2. Tina
    Tina siger:

    Dejlig beskrivelse af jeres tur 🙂
    Ja Danmark er smuk og her er massevis af oplevelsesmuligheder.

    Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.