Peptalks fra Pernille Aalund – om kærlighed, om at slippe frygten og turde være sig selv

Peptalks fra Pernille Aalund – om kærlighed, om at slippe frygten og turde være sig selv

pernille-aalund-taler

Jeg sidder og læser med stor fornøjelse i Pernille Aalunds nye små bøger, 10 taler.
Om kærlighed, Om at slippe frygten og Om at turde være sig selv.

Det er tre bøger på hver især omkring 40 sider, som er hurtigt læst, men meget komprimerede i deres indhold. De er proppet med kloge og inspirerende ord kredsende om et gennemgående tema om ÆGTHED.

Om at fylde livet med ægte ting – ægte kærlighed, ægte glæde og ægte behov.

Jeg vil kalde bøgerne for peptalks, som kan tages frem og læses i igen og igen, når man har brug for det. Her får du meget kontante råd til at leve i overensstemmelse med de ægte værdier og turde være den, du er, og gå efter dine egne drømme, uanset hvad andre måtte tænke og mene.

Selv har Pernille Aalund foretaget en stor omvæltning i sit liv og har droppet det store karriereræs. Hun er drejet væk fra overhalingsbanen og bor nu på landet og arbejder med at skrive og holde foredrag. En trang, som jeg personligt kan genkende, nu hvor jeg har droppet den store løn og det gode job og nu arbejder med mine egne ting, som jeg elsker og brænder for.

De små taler bevæger sig fra erkendelse og savn helt frem til, hvad det egentlig er, vi i sidste ende ønsker, at vores liv skal indeholde. Alt går så stærkt. Livet går så stærkt. Og indtil andet er bevist, ved vi kun én ting med sikkerhed: Vi lever lige nu!”

Det er vel ofte sådan, at man tager det ind, som passer lige til det sted, hvor man selv står i livet, og til de tanker og overvejelser, man har. Jeg vil tror, at der er noget relevant at hente for de allerfleste i en eller flere af de tre bøger. Derudover er det altid alment interessant at høre om andres tanker. Jeg har hæftet mig ved flere citater fra bogen, men især det, som hun også selv fremhæver her:

“Det liv du lever – er det liv, du får!”

10-taler-pernille-aalund

10 taler om kærlighed handler om at slippe forbeholdene, moralen og andres forventninger. Det handler om at turde skuffe og gå, før det er for sent. Om at kærligheden først og fremmest skal flyde fra dig selv og du skal skabe rum til den. Om at søge det ægte og at det aldrig er for sent.

Lyt ikke til andre – lyt først og fremmest til dit indre“.

At turde være sig selv handler om at turde være, dén man er! At turde tro på det bedste og gøre og sige gode ting, selvom andre møder godhed med vrede og lykke med bitterhed. At tro på det unikke i den enkelte og være ægte.

“I mellemrummene mellem alt det, man bør, findes alt det, der er. Det virkelig liv.”

At turde slippe frygten handler om det uopdyrkede potentiale i alle, om at rejse sig fra det, der er utilfredsstillende, at udvide sit repertoire og ændre tankegang, hvad enten det er livsbane, uddannelse, kroppen, jobbet eller partneren, det handler om. Det handler om at slippe frygten, både den individuelle og den kollektive samfundsmæssige angst, og se mulighederne og alt det, du HAR.

“Dig, med smilet gemt bag øjnene og små drag af bitterhed i alle de toner, du synger. Det er dig, jeg taler til.”

De tre bøger kan købes til 150 kr. hos Saxo her. (affiliate link)

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.