Se, hvad Hunkemöller kan, når det kommer til sportstøj!

Jeg må tilstå, at det først fornyligt er gået op for mig, at Hunkemöller, der først og fremmest er kendt for lingeri, også laver sportstøj – og det gør de altså rigtigt godt! Og i øvrigt til nogle rigtigt fornuftige priser.

Jeg har fået lov til at udvælge nogle styles, og faldt straks for der her skønne løbebukser med blomster, som skiller sig lidt ud i både fitnesscentret og på løbeturen udenfor. Det blev også til to rigtigt søde sportsbh’er og den fine rosa bluse med stropdetaljer bagpå – det hele matcher så fint – og endeligt også de blomstrede bukser i en kort udgave til løb på de varme sommerdage, som vi forhåbentlig for rigtigt mange af i år ♥

Jeg var meget spændt, da jeg modtog pakken. Træningstøj skal jo sidde perfekt og være behageligt at have på. Man skal kunne røre sig, og kunne ånde i det, og sports-bh’en skal sidde til uden at stramme alt for meget.

Jeg må sige, at jeg på ingen måde blev skuffet. Tøjet sidder perfekt, min str. small er lige i skabet, og alt tøjet er super behageligt og kan sagtens måle sig med de traditionelle sportsmærker. Bukserne er til at røre sig i og sidder til uden at være for stramme. Og så har de den lille uundværlige lomme bagpå til nøglen.
De koster 270 kr. på Hunkemoller.dk.

Jeg er også meget begejstret for den løstsiddende rosa bluse, der har åben ryg med stropper, så man kan få et kig til de fine sportsbh’er.

Som du måske kan skimte på billedet, så passer toppen indenunder til bukserne. Normalt træner jeg altid med bluse udover, men du skal lige have lov at se de flotte sportsbh’er (så må du leve med min vinterblege krop).

Der er virkeligt mange flotte styles at vælge imellem hos Hunkemöller, men jeg gik efter et match med udgangspunkt i de blomstrede bukser. Bh’erne findes i forskellige modeller alt efter behov, og størrelsen vælges efter normal bh-størrelse. Den sidder dermed også utroligt godt – og den er perfekt til både løb og fitness.
Denne koster 300 kr. og du finder den her.

Du skal lige se én sportsbh mere – meget, meget fin, i lidt mere lingeri-stil og med tre stropper bagpå, som gør den super smart. Den er lidt mindre støttende – det, som Hunkemöller betegner som Level 1 – og derfor mere egnet til fx yoga end til løb, men den er på den anden siden en anelse stram, så for mig vil den sagtens kunne bruges til løb også. Den koster 270 kr. her.

Til sidst er der selvfølgelig også løbeshorts, når det er for varmt med de lange leggings.
Også her er der tale om sportstøj, der sidder godt og har en god funktionalitet – fx er der indershorts, hvilket er et must for mig, når jeg løber. Samtidig er der mulighed for at vælge mange forskellige flotte styles, både ensfarvede og med mønster. Du kan se udvalget af træningsbukser her.

Jeg er glad for at have fået lidt mere farve – og trendy blomster – i min træningsgarderobe, og jeg har fået testet af, at pasformer, kvalitet og funktionalitet til fulde lever op til mine forventninger.
Og jeg har jo endda kun vist et lille bitte lille udpluk af, hvad Hunkemöller har at byde på. Du kan tjekke det hele ud på Hunkemoller.dk.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.