Se mit hår efter farvet shampoo og kur!

Jeg er i forvejen begejstret for Davines silvershampoo og conditioner i den nye Alchemic serie (læs mere om mine bedste silveprodukter her). Men den lilla silverfarve er altså ikke den eneste farve, de tilbyder, og i dag har jeg testet deres farvede Alchemic shampoo og conditioner i farven Chocolate.
Og jeg er helt oppe og køre over resultatet!

Her er mit hår efter en hårvask med shampoo og conditioner. Jeg har vasket helt normalt og derefter har conditioneren siddet i ca. 5 minutter. Farven holder kun 1-2 hårvaske, så der er ingen fare ved at bruge det, og derudover er serien ekstremt plejende og giver fugt og glans.

Her kan du se, hvor lyst mit hår er normalt, og hvor jeg normalt bruger silvershampoo til at dæmpe det gyldne.
Man kan sagtens veksle mellem forskellige farvede shampooer eller endda blande dem.

De farvede hårplejeprodukter er selvfølgelig ikke hverken toning eller hårfarve, men kan bruges til intensivere og fremhæve farven i både naturligt og farvet hår. Den giver også en fin glas og en meget let og luftigt, men stadig meget velplejet finish.
Jeg er i alt fald ret overrasket – og vildt begejstret – over resultatet, og jeg kommer til at bruge den brune serie ind imellem fremover.


Davines Alchemic fås i 6 forskellige farver, Tobacco og Chocolate til brune nuancer, Golden til honningfarvet/gyldent hår, Silver til at afhjælpe gulligt skær i lyst eller gråt hår, Copper, der intensiverer både naturlige og farvede kobbernuancer og endelig Red, der er helt pink og er til de mahogni og røde nuancer.

8 kommentarer
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Tusind tak, kære Birgitte. Det er jeg glad for, at du siger. Jeg synes også, det giver en god lille forandring. Det er i alt fald noget, der virker imponerende godt.
      Knus Jeanette

      Svar
  1. Marianne Hvass
    Marianne Hvass siger:

    Har idag prøvet silver conditioner. Og resultatet er fint
    Mere stålgrå hår.. og det gullige er væk
    Blev dog lidt betænkelig da jeg åbnede dåsen og så den lilla farve..
    Var bange for at blive blåhåret..
    Så jeg lod det kun sidde 5 minutter
    Næste gang får det lidt mere tid.
    👍

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Marianne,
      Tusind tak, fordi du giver dig tid til at skrive din tilbagemelding. Det glæder mig så meget at høre, at du er tilfreds med resultatet. Og ja, man kan godt blive lidt nervøs for den lilla farve, men den gør ikke andet end at dæmpe den gule 🙂 Det er fornuftigt af dig at prøve dig frem, og skønt, at det allerede har virket.
      Tak igen for at skrive og rigtig god dag.
      KH Jeanette

      Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Tusind tak for begge dele, Pia. Jeg er også super glad for bloggen! Og håret – ja, den shampoo er fantastisk!!!
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.