Sød og spicy kvædechutney

Sød og spicy kvædechutney

Kvædefrugten er aktuel her i oktober, og den er virkeligt begyndt at vinde frem igen i supermarkeder og hos fx Aarstiderne. Nogle er måske endda så heldige at have et kvædetræ i haven, ligesom jeg. Kvæden er ikke en ny opfindelse, i Danmark går den helt tilbage til 1400-tallet.  På vores breddegradder har kvæden næsten været glemt, mens den dyrkes mange steder i  Sydeuropa, og kvædemarmelade menes af være alle marmelader stamfader.

Måske skyldes det vores generelle fokus på årstidens lokale råvarer, at kvæden har fået fornyet opmærksomhed – og det er så fortjent, for den kan anvendes til mange lækre ting. Fx til marmelade, gele, chutney, i brød og madretter eller som te.
Kvæder er hårde og bestemt ikke en “gnave-frugt”, og den fine smag af både sødme og syrlighed træder først frem, når den bliver opvarmet.

Jeg har i første omgang forsøgt mig med at lave kvædechutney. Sød, spicy og med en lækker konsistens. Jeg brugte med inspiration fra Aarstiderne:

Ca. 1,8 kg. kvæder
3 dl. æbleeddike (fx Meyers)
2 mellemstore løg
2 røde chili
2 fed hvidløg
2 tsk kanel
500 g sukker

Skræl lidt over halvdelen af kvæderne helt. Skræl kun det grimme væk på resten.
Fjern kernehuset og skær kvæderne i grove tern. Gerne umage størrelser, så nogle stykker koger mere ud end andre og du får en lidt grovere tekstur.
Hak løg, hvidløg og chili fint, i hånden eller smid det hele i en foodprocessor. Behold gerne nogle af kernerne i chilien, hvis du vil have en mere spicy chutney.
Bland alle ingredienser i en gryde og varm blandingen op, så sukkeret smelter, og det hele kan røres sammen.
Kog derefter i 20-30 minutter alt efter, hvor udkogt en chutney, du ønsker.
Serveres til fx kød, sammenkogte retter, wokretter og ost.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.