Suveræn gel-liner, mascara og cremeblush fra Tarte!
Denne uges favorit er nogle virkelig lækre nyheder fra kosmetikmærket Tarte, der gør en dyd ud af at kombinere naturlighed med high-performance, når det kommer til makeup. Det er deres nye unikke SEA Surfer Curl Gel Liner et fantastisk eksempel på. Den er blød og intens og en af de smukkeste og mest effektive eyelinere. Jeg vil i samme ombæring fremhæve deres SEA Surfer Curl Mascara med lift effekt og deres smukke og naturlige cremede Sea Breezy Creme Blush.
Produkter modtaget i gave til test. Indeholder reklamelinks.
Denne uges favorit, som jeg har udvalgt, fordi den kan noget særligt, er ikke bare een, men tre nyheder fra Tarte og deres SEA kollektion. Du finder mærket hos Sephora. Det er veganske makeupprodukter med gode ingredienser og med stor vægt på naturlighed, enkelhed og performance.
Netop performance skal jeg love for er i orden med de her tre nyheder, som jeg derfor har udvalgt som favoritterne i denne uge.
TARTE SEA Surfer Curl™ Waterproof Gel Liner
Allerførst er jeg faldet helt pladask for deres nye sorte gel-liner. Den er vildt flot og intens, og den er fantastisk, når du gerne vil have lidt ekstra knald på.
Læg mærke til, at det hedder en gel-liner: den har en naturlig voksblanding, der gør den ekstra blød og super nem at påføre.
Den er desuden holdbar pga. en forseglingsfilm.
Indeholder ikke sulfater, parabener, parfume eller anden tvivlsom kemi. Lineren har en smart indbygget spidser i enden!
TARTE SEA Surfer Curl Gel Liner koster 169 kr. hos Sephora.
TARTE SEA Surfer Curl™ Volumizing Mascara
Vil du fuldende det intense look, så vil jeg også anbefale den nye Surfer Curl mascara fra Tarte. Særligt, hvis du har brug for et lash lift, lidt mere buk på vipperne, er denne mascara måske løsningen.
Jeg kan lide at bruge de to sammen de dage, hvor jeg godt vil gøre lidt ekstra ud af øjnene, som du kan se på billederne.
Mascaren er vagansk, 90% naturlig og så giver den både næring, volumen og et ekstra buk på vipperne. Den drysser ikke , den er svedtæt, og så giver den flotte intense og fyldigt udseende vipper uden at klistre dem sammen.
Den nye TARTE SEA Surfer Curl Mascara koster 209 kr. og er tilgængelig fra nu hos Sephora.
TARTE SEA Breezy Cream Blush
Den sidste ting, jeg har udvalgt fra den nye SEA kollektion er en blød og naturlig cremeblush, som du bare trykker på med fingerspidserne.
Den giver den fineste naturlige rødme, der holder og kan opbygges stille og roligt uden, at du får kanter eller “racerbane”.
Blushen er silkeblød og indeholder fugtgivende og udglattende ingredienser – så der er dømt fint ungpigelook på alle måder ♥
SEA Breezy Cream Blush fås i to farver hos Sephora til 259 kr.
KLIK her for at se alle mine fredagsfavoritter!
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage