Tag Archive for: ansigtsløft uden kniv


Indlæg i samarbejde med Beautyakademiet!

Nu er det blevet tid til, at jeg vender tilbage med resultatet af mit ikke-kirurgiske ansigtsløft, HIFU D.O.T LIFT, som jeg fik i april måned. For det er faktisk først efter et halvt år, at det fulde resultat viser sig.

HIFU er ikke et quickfix

Faceliftet er en kosmetisk ultralyd, som påvirker huden i dybden (4.5 mm.), og der er ikke tale om et quickfix eller noget drastisk med nåle eller knive, men derimod en naturlig og mere langsigtet stimulering af huden og dens egen evne til at danne kollagen. Med andre ord, dét der giver os fylde og smidighed i huden, så den bliver fastere og mindre rynket. Det gælder pande, øjenomgivelser, kinder, hals/dobbelthage og kæbelinje.
Du kan læse mere om selve min behandling i indlægget her.

Når man er 52 år, så ville det være mærkeligt at være helt fuldstændig glat og rynkefri, og det synes jeg ærligt talt heller ikke, at vi skal være. Men for mig er det vigtigt at forsøge, på en naturlig måde, at bevare et friskt og velplejet og sundt udseende. Og her kan HIFU være en håndsrækning til at sætte skub i den naturlige evne til at holde ansigtshuden vital.

Udskyd ældningen!

Efter ca. 3 måneder begynder der så småt at indtræde en virkning, som derefter fortsætter og optimeres efter ca. 6 måneder. Herefter holder effekten yderligere det næste halve år, så det er en behandling, som kan foretages i princippet een gang årligt, som et boost og en vedligeholdelse af huden. Resultaterne, som jeg kommer nærmere ind på længere nede, er ikke enorme og drastiske, men de er der. Jeg vil kalde det en metode til at få tiden til om ikke at stå stille, så i alt fald langsommere, så du udskyder ældningen.

Når, jeg siger en gang om året i princippet, så kan det være, afhængigt af alder og hudtilstand, at det vil være nødvendigt med flere behandlinger. Men for de fleste vil en gang være nok, og så derefter 1 gang årligt. Dertil kan man i øvrigt supplere med opfølgende mindre boostere, der arbejder længere ude på huden og giver hurtigere og mere synlige, men også mere overfladiske resultater. En HIFU skinbooster kan fx laves en gang om måneden og giver en øjeblikkelig virkning på de overfladiske rynker (arbejder på en dybde på 1.5 mm.) og på hudstrukturen. En HIFU Kollagenbooster består af både den overfladiske (1.5 mm.) skinbooster og en mellemdybde på 3.0 mm.
Den sidste har jeg også fået som supplement, skal det siges, og den giver øjeblikkelig friskhed og en mindre reduktion af linjer, mens den øgede fylde og spændstighed sker efter 1-2 måneder.

Mine resultater

Nu er der gået 5 måneder siden mit HIFU Facelift, og vi nærmer os punktet, hvor resultatet er optimeret og hudens helingsproces, der sættes i gang med ultralyden har provokeret produktionen af nye kollagen. Allerede efter 3 måneder slog det mig, at ansigtets facon var strammet lidt op, og jeg måtte lige hen og tjekke kalenderen for, hvornår jeg fik behandlingen.

Det er altså ikke så drastisk, at andre ligefrem påpeger en forandring, men jeg kan selv se og fornemme det. Det er jo heller ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden, men tværtimod stille og roligt over et halvt år, så folk, der er vant til at se mig ofte eller til dagligt bider ikke specielt mærke i det. Og, som jeg skrev længere oppe, så ser jeg det først og fremmest som en metode til at få tiden til at gå lidt langsommere, når det kommer til hudens ældning.

Jeg synes først og fremmest, at jeg kan se resultaterne på mine kinder, kæbelinje og hals, på ansigtets shape, som bliver mere ungdommeligt. Netop hals og kæbe og de pludderposer, der så gerne gerne vil komme ude i siderne, er noget af det sværeste at arbejde på med almindelig hudpleje, så jeg er ovenud begejstret for, at jeg kan se i spejlet, at det er blevet strammet op.

Det er utroligt svært at vise på før og efterbilleder, hvor lyset og dagsformen spiller ind. Men på den lille førbillede prøver jeg at illustrere for dig, hvad jeg mener med hals- og kæbepludder (grim ord, men du ved måske, hvad jeg mener).

 

Lidt om selve behandlingen

Jeg synes, du skal gå ind i mit tidligere indlæg og se billeder og læse udførligt om, hvordan HIFU D.O.T. Lift behandlingen foregår.
Den gør lidt småondt nogle steder, men ikke så det trækker tårer – i alt fald ikke på mig. I så fald kan man tage lidt smertestillende inden.
De mere overfladiske boostere gør fx en lille smule nas i panden, mens den dybe behandling kunne mærkes lidt i mine tænder.
Men, det er altså ikke noget at blive forskrækket over. Og man må jo nogle gange lide lidt for skønheden! Til gengæld går du ud af døren uden synlige spor andet end en forbigående lillebitte hævelse, der kun er flot, fordi huden ser frisk og udfyldt ud.

HIFU ansigtsløft er klinisk dokumenteret, og det er altså ikke kun mig, der oplever den opstrammende effekt på kinder, kæber og hals – de steder, som kan være et virkeligt ømt punkt og meget svære at gøre noget ved med mindre, man går til meget drastiske metoder. Effekten er langvarig, et helt år, hvilket gør det ret overskueligt rent tidsmæssigt at investere i at bevare en større spændstighed og lidt af ungdommens ansigtsfacon, så det hele ikke går alt for meget mod syd.

Prisen er 4.500 kr. for den store behandling af ansigt og hals. (du kan finde alle priser her).

Hvis du er interesseret i at vide mere om behandlingen, kan du læse mere og finde priser på Beautyakademiets hjemmeside.
Behandlingen er tilgængelig hos en række professionelle hudplejeklinikker rundt omkring i landet. Du finder email og telefonnummer, hvis du vil have mere information eller forhøre dig om en behandler i nærheden af dig her.

Reklame for Beautyakademiet!

I går var jeg inde hos PhFormulas flagship-klinik på Dag Hammarskjölds Allé i København, hvor jeg har fået lov til at afprøve den helt nye avancerede HIFU D.O.T LIFT, som beskrives som revolution inden for ikke-kirurgisk ansigtsforyngelse. (HIFU står for High Intensity Focused Ultrasound)

Behandlingen arbejder gennem fokuseret ultralyd i dybden og stimulerer hudens helingsproces og opstrammer underhuden – hvilket tidligere kun var muligt med kirurgi – og stimulerer dannelsen af kollagen og elastin. Behandlingen sætter ind på pandelinjer, øjenomgivelser (både i forhold til linjer og øjenbrynsløft), kinder, dobbelthage – kalkunhals og kæbelinje.

Proteinerne kollagen og elastin arbejder sammen om at gøre huden stærk, fast og elastisk. Med alderen falder produktionen, hvilket er en medvirkende årsag til at huden bliver slappere og får rynker.

Man går ud af døren, efter behandlingen, uden at være rød eller på anden måde mærket. Resultaterne kommer heller ikke lige med det samme – de viser sig typisk efter 6-8 uger, og huden bliver derefter flottere og flottere gennem ca. 6 måneder. Og det endelige resultat holder op til et år efter!

Jo, mere sund, huden er i forvejen, jo hurtigere resultater, og jo færre behandlinger. Én enkelt behandling om året kan være nok for nogle, mens andre, der har større udfordringer med huden, kan have behov for 2-4 behandlinger. Udover foryngende behandlinger, kan HIFU LIFT fx også bruges ved slaphed i forbindelse med vægttab, eller den kan arbejde i de øverste lag på aknear.

Nu vil jeg vise dig og fortælle lidt om, hvordan behandlingen foregår. Men de endelige resultater får vi så alle sammen først om 6-8 uger. Spørg mig lige, om jeg er spændt!!!
Jeg satser selvfølgelig på, at min huds tilstand i forvejen er så god, at det går rimeligt hurtigt, men det vender jeg tilbage med her på bloggen, så du kan se, hvordan behandlingen virker.

Som du kan se på billederne er jeg tegnet op i ansigtet (med blyant!), for at marker de baner, der må behandles i. Der er områder, der er no-go på grund af nervebaner.

Derefter påføres et tykt lag gelé a la det, der bruges ved scanninger. Og så startes apparaturet – og vi går i gang.

Ultralydsapparatet sender bølger ned i huden stykke for stykke på huden. Jeg fik den store tur på hele ansigtet og halsen, som alt i alt, inkl. optegning, varer 60 minutter.
Behandlingen er så godt som smertefri, den trækker ikke tårer og er ikke noget at tale om, men der KAN mærkes nogle små “stød”, mere eller mindre på forskellige områder af huden. I området omkring munden, kunne jeg også mærke det lidt i tænderne, men bagefter er det fint, og det er bestemt til at holde ud undervejs.

Hals og den nederste del af ansigtet blev “skudt” to omgang – først det hele, og derefter forfra. Fra panden og op fik den en enkelt tur. Her er huden tyndere, og det mærkes også lidt mere deroppe, men igen er det ikke noget at pive over.

Her er jeg så efter behandling, glad – og helt uskadt 🙂 – og forventningsfuld efter HIFU Lift’et. Umiddelbart efter synes jeg, at jeg ser friskere og glattere ud, hvilket skyldes den lille stimulering, der også sker i overhuden, og som kan give en lille bitte forbigående hævelse og udfyldning. Men det er de langvarige resultater, det handler om, og jeg vender stærkt tilbage med en melding om virkningen, hvis du har lyst til at følge mig i processen ♥

 

Hvis du er interesseret i at vide mere om behandlingen, kan du læse mere og finde priser på Beautyakademiets hjemmeside.
Behandlingen er tilgængelig hos en række pHformulaklinikker rundt omkring i landet. Du finder email og telefonnummer, hvis du vil have mere information eller forhøre dig om en behandler i nærheden af dig her.