Resultat af mit ansigtsløft uden kniv!


Indlæg i samarbejde med Beautyakademiet!

Nu er det blevet tid til, at jeg vender tilbage med resultatet af mit ikke-kirurgiske ansigtsløft, HIFU D.O.T LIFT, som jeg fik i april måned. For det er faktisk først efter et halvt år, at det fulde resultat viser sig.

HIFU er ikke et quickfix

Faceliftet er en kosmetisk ultralyd, som påvirker huden i dybden (4.5 mm.), og der er ikke tale om et quickfix eller noget drastisk med nåle eller knive, men derimod en naturlig og mere langsigtet stimulering af huden og dens egen evne til at danne kollagen. Med andre ord, dét der giver os fylde og smidighed i huden, så den bliver fastere og mindre rynket. Det gælder pande, øjenomgivelser, kinder, hals/dobbelthage og kæbelinje.
Du kan læse mere om selve min behandling i indlægget her.

Når man er 52 år, så ville det være mærkeligt at være helt fuldstændig glat og rynkefri, og det synes jeg ærligt talt heller ikke, at vi skal være. Men for mig er det vigtigt at forsøge, på en naturlig måde, at bevare et friskt og velplejet og sundt udseende. Og her kan HIFU være en håndsrækning til at sætte skub i den naturlige evne til at holde ansigtshuden vital.

Udskyd ældningen!

Efter ca. 3 måneder begynder der så småt at indtræde en virkning, som derefter fortsætter og optimeres efter ca. 6 måneder. Herefter holder effekten yderligere det næste halve år, så det er en behandling, som kan foretages i princippet een gang årligt, som et boost og en vedligeholdelse af huden. Resultaterne, som jeg kommer nærmere ind på længere nede, er ikke enorme og drastiske, men de er der. Jeg vil kalde det en metode til at få tiden til om ikke at stå stille, så i alt fald langsommere, så du udskyder ældningen.

Når, jeg siger en gang om året i princippet, så kan det være, afhængigt af alder og hudtilstand, at det vil være nødvendigt med flere behandlinger. Men for de fleste vil en gang være nok, og så derefter 1 gang årligt. Dertil kan man i øvrigt supplere med opfølgende mindre boostere, der arbejder længere ude på huden og giver hurtigere og mere synlige, men også mere overfladiske resultater. En HIFU skinbooster kan fx laves en gang om måneden og giver en øjeblikkelig virkning på de overfladiske rynker (arbejder på en dybde på 1.5 mm.) og på hudstrukturen. En HIFU Kollagenbooster består af både den overfladiske (1.5 mm.) skinbooster og en mellemdybde på 3.0 mm.
Den sidste har jeg også fået som supplement, skal det siges, og den giver øjeblikkelig friskhed og en mindre reduktion af linjer, mens den øgede fylde og spændstighed sker efter 1-2 måneder.

Mine resultater

Nu er der gået 5 måneder siden mit HIFU Facelift, og vi nærmer os punktet, hvor resultatet er optimeret og hudens helingsproces, der sættes i gang med ultralyden har provokeret produktionen af nye kollagen. Allerede efter 3 måneder slog det mig, at ansigtets facon var strammet lidt op, og jeg måtte lige hen og tjekke kalenderen for, hvornår jeg fik behandlingen.

Det er altså ikke så drastisk, at andre ligefrem påpeger en forandring, men jeg kan selv se og fornemme det. Det er jo heller ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden, men tværtimod stille og roligt over et halvt år, så folk, der er vant til at se mig ofte eller til dagligt bider ikke specielt mærke i det. Og, som jeg skrev længere oppe, så ser jeg det først og fremmest som en metode til at få tiden til at gå lidt langsommere, når det kommer til hudens ældning.

Jeg synes først og fremmest, at jeg kan se resultaterne på mine kinder, kæbelinje og hals, på ansigtets shape, som bliver mere ungdommeligt. Netop hals og kæbe og de pludderposer, der så gerne gerne vil komme ude i siderne, er noget af det sværeste at arbejde på med almindelig hudpleje, så jeg er ovenud begejstret for, at jeg kan se i spejlet, at det er blevet strammet op.

Det er utroligt svært at vise på før og efterbilleder, hvor lyset og dagsformen spiller ind. Men på den lille førbillede prøver jeg at illustrere for dig, hvad jeg mener med hals- og kæbepludder (grim ord, men du ved måske, hvad jeg mener).

 

Lidt om selve behandlingen

Jeg synes, du skal gå ind i mit tidligere indlæg og se billeder og læse udførligt om, hvordan HIFU D.O.T. Lift behandlingen foregår.
Den gør lidt småondt nogle steder, men ikke så det trækker tårer – i alt fald ikke på mig. I så fald kan man tage lidt smertestillende inden.
De mere overfladiske boostere gør fx en lille smule nas i panden, mens den dybe behandling kunne mærkes lidt i mine tænder.
Men, det er altså ikke noget at blive forskrækket over. Og man må jo nogle gange lide lidt for skønheden! Til gengæld går du ud af døren uden synlige spor andet end en forbigående lillebitte hævelse, der kun er flot, fordi huden ser frisk og udfyldt ud.

HIFU ansigtsløft er klinisk dokumenteret, og det er altså ikke kun mig, der oplever den opstrammende effekt på kinder, kæber og hals – de steder, som kan være et virkeligt ømt punkt og meget svære at gøre noget ved med mindre, man går til meget drastiske metoder. Effekten er langvarig, et helt år, hvilket gør det ret overskueligt rent tidsmæssigt at investere i at bevare en større spændstighed og lidt af ungdommens ansigtsfacon, så det hele ikke går alt for meget mod syd.

Prisen er 4.500 kr. for den store behandling af ansigt og hals. (du kan finde alle priser her).

Hvis du er interesseret i at vide mere om behandlingen, kan du læse mere og finde priser på Beautyakademiets hjemmeside.
Behandlingen er tilgængelig hos en række professionelle hudplejeklinikker rundt omkring i landet. Du finder email og telefonnummer, hvis du vil have mere information eller forhøre dig om en behandler i nærheden af dig her.

2 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Så fin en behandling og så smuk du er:-)
    Du holder dig godt både på den ene og den anden måde:-)
    Jeg gad godt prøve sådan en behandling, men må nøjes med kollagen piller og gode cremer.
    Hilsner herfra:-)

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Tina,
      Tusind tak for din hilsen – hvor er du som altid sød!
      Der er jo mange måder, man kan sætte lidt ind på, og det hele spiller sammen. I bund og grund er det vigtigste nok, at vi har det godt og er tilfredse med, hvem vi er – og er i harmoni med os selv og vores omgivelser. At vise overskud overfor andre, som du er så sød at vise.
      Og så er det jo altid en tilfredsstillelse at gøre lidt for at være den bedste udgave af sig selv, om det er kosttilskud, livsstil, gode cremer eller forskellige behandlinger.
      Ha en skøn dag.
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.