Nytår giver ofte anledning til status og reflektion – og ikke mindst tanker om, hvad det nye friske år skal bringe.
Der vil være alt dét, vi ikke har kontrol over. Vi kan kun håbe, tro, ønske og drømme om et godt år.
Og så er der dét, vi rent faktisk kan gøre noget ved – hvordan skal timerne i det nye blanke år, der ligger foran os, bruges? Hvad kan vi, og hvad vil vi? Er det noget, vi skal have mere af? Noget, der skal være mindre af?

Jeg føler, at jeg står i et vadested lige nu, og det gør jeg jo strengt taget også. I gang med tredje år på en helt ny uddannelse, som ovenikøbet rokker min båd i forhold til min væren-i-verden.
Jeg er på vej et nyt sted hen, og det begynder at blive alvor. Hvordan forener jeg min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut? Hvordan skal jeg fordele min energi, tid og kræfter?

Egentlig er nytårsaften jo ikke anderledes end alle andre aftener. Tiden jo bare går og går, og det ene øjeblik afløser det andet i en uafbrudt strøm – lige til den ikke gør det mere. Alligevel, så er vi mange, der standser op og forestiller os, at NU sker der noget nyt. Årstallet skifter, vi har følelsen – eller måske håbet – om, at viske tavlen ren og gå ind noget nyt og friskt. Vi gør status på året og gør os forestillinger om, hvad det nye skal bringe.

Overskriften er tid

Det handler om TID. Tiden, der går, det vi har lagt bag os og det nye som kommer. Om DIN tid og MIN tid.
Hvad skal de bruges til, de 362 dage, der nu resterer af 2023?
Hvad vil du have mere af? Og hvad vil du have mindre af?

Jeg var i et selskab forleden, hvor der var enighed blandt os seks omkring bordet om, hvad vi gerne vil have mindre af:
Sociale medier!

Seks voksne og rimeligt velbegavede mennesker – hvoriblandt der kan nævnes umådeholden tidsforbrug på fx konspirationsteoretikere, hunderedninger og dessurridning – der egentlig gerne ville lade være eller i det mindste reducere tidsforbruget på det!

Og hvad ville vi have mere af?

REJSER, socialt samvær, anden (mere seriøs) læsning, yoga, naturoplevelser og andre lidt mere – kan vi vel godt blive enige om – lødige og opbyggelige ting.

Valget er vores, tiden er vores, og vores lille rundspørge tyder på, at det er tid til at begynde at lære at blive lidt mere bevidste, når vi lader os suge ind i mega(Meta)-universernes udspekulerede algoritmer og pengemaskiner.

Jeg læser lige nu Morten Albæks nye bog Falske Sandheder i livet (reklamelink), som kan inspirere til at ryste flosklerne og tankerne lidt. Fx om, at finde den “lille lykke” og om at skabe mening fremfor “succes” og om se på vores tid som den samme uanset, om vi arbejder eller hvad vi laver. Tid er ikke penge, tid er tid, og vi må værne om den som den vigtigste valuta, vi har.

En ny vej!

Jeg står nu i starten af mit tredje studieår og begynder for alvor at mærke, at jeg har begivet mig ud på en ny vej.
Der er sket små og store forandringer i min væren-i-verden. Mine interesser går i nye retninger og jeg har gennemgået ændringer i min person.

Jeg har skabt en ny retning for mig selv i verden. Og nu mærker jeg også en manifestation af det, som kommer til at kræve nogle nye prioriteter. Hvordan forener jeg mit liv og min identitet som blogger med min fremtid som psykoterapeut?

Jeg føler, at jeg står i et vadested, som jeg alligevel ikke helt kan overskue lige nu. Jeg har besluttet at mærke mine inderste behov endnu bedre – og være mere bevidst om, hvad jeg bruger min tid på. Hvad er det egentlig, der gør mig allermest glad? Og så vil jeg ellers have tiltro til processen med et af gestaltterapiens mantraer:

Don’t push the river – it floats by itself!