Tag Archive for: nyt navn

Bløde lokker med Redken

Jeg skrev for noget tid siden, at min all time favorite hårplejeserie, Redken Smooth Down, er kommet i en ny version – Redken Smooth Lock.  Jeg har nu prøvet den i et par måneder, og jeg er rigtig tilfreds. “Smooth Lock” navnet er ikke ved siden af, for håret bliver meget blødt uden at blive tynget.
Serien er (mærkeligt nok) blevet tilsat en ny og stærkere duft, som det tog mig lidt tid at vænne mig til, men håret er til gengæld ultra blødt og lækkert. Når jeg ikke styler det, men bare lader det lufttørre, er det mindre kruset og falder pænere end tidligere.

Redken Smooth Lock lover at være endnu mere dybdevirkende og udglattende, afværge krus og reducere stylingtiden, men samtidig virke lettere. Den er tilsat mandelolie og et nyudviklet Hot Fuse Complex, der giver varmeaktiveret udglatning af tørt og uregerligt hår. Jeg synes, det holder (dog ikke det med stylingtiden) – og trods duften overlever serien som min favorit. Heldigvis, for jeg ville nødigt undvære især kuren, som intet andet indtil videre har kunnet måles sig med til et langt hår med naturfald som mit. Til finere hår vil den desværre nok blive en anelse tung.

Kuren fås til 199 kr. hos hairoutlet.dk

Redken Smooth Lock

Mit-hårs-bedste-ven Version 2.0

Det fuldstændigt uundværlige favoritprodukt til mit lange og krøllede hår har igennem mange år været Redkens Smooth Down hårkur. Det er sket, at jeg er blevet fristet til at prøve andre hårserier og kure, men intet har kunnet måle sig med Smooth Down. Mit hår har en krøllet struktur, bliver relativt ofte føntørret og glattet, og har fra naturen en tendens til at tørre ud i spidserne, men Smooth Down har været en absolut life saver.

Nu er den så kommet i en ny version under navnet Redken Smooth Lock. Jeg har lige bestilt nye forsyninger af både kuren og shampooen, og jeg glæder mig til at prøve den nye udgave, som jeg må gå ud fra må endnu bedre. Den skulle være endnu mere dybdevirkende og udglattende, afværge krus og reducere stylingtiden, men samtidig virke lettere. Den er tilsat mandelolie og et nyudviklet Hot Fuse Complex, der giver varmeaktiveret udglatning af tørt og uregerligt hår. Kan også anvendes som leave-in.

Den nye version er stadig lige god og gør virkelig noget for håret. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der var skruet lidt ned for duften – men blød og lækkert, det bliver håret!

Redken Smooth Lock

Kuren fås tilbud til 199 kr. (normalpris 325 kr.) på hairoutlet.dk

Bonusinfo fra frisøren: Brug ind imellem Morrocanoil under hårkuren for ekstra pleje og blødhed.