Qland
  • Forside
  • Psykoterapi
  • Fra mit liv
    • Hund
    • Kultur
    • Rejser
  • Beauty
    • Fredagsfavorit
    • Hår
  • Opskrifter
  • Bøger
  • Sundhed
    • DCIS/Brystkræft
  • Bolig
  • Mode
  • JUL
  • Kontakt
    • Om mig
    • Tilmeld dig nyhedsmail
    • Privatlivspolitik
  • Søg
  • Menu Menu

Tag Archive for: peeling

Beauty, Fredagsfavorit

Dermaceutic er det førende peeling-mærke i Frankrig!

 

Dermaceutic er det førende klinikmærke inden for kemiske peelinger i hjemlandet Frankrig. De har også gjort deres indtog i danske æstetiske klinikker, som udfører deres effektive og målrettede kemiske peelinger og desuden kan tilbyde den potente hudpleje til hjemmebrug.

Reklame, reklamelink til Skincity

 

I torsdags lagde jeg ansigtet til en populær kemisk peeling fra Dermaceutic (hos Healux Klinikken i København).
En MILK-peeling med et samlet syreindhold på 73% bestående af AHA, BHA og glykolsyre. Langt højere koncentrationer, end frugtsyrebehandlinger og naturligvis langt kraftigere end de produkter, man kan eksfoliere huden med derhjemme.

Behandlingen tager ca. 20 minutter alt i alt og resultatet ses med det samme og forbedrer huden over de næste 10 dage, hvor den bliver klarere, friskere, mere opstrammet og ensartet. Peelingen prikker lidt i huden, mens den sidder på, og kan give forbigående rødme. Når der tages hensyn til hudens tolerance, bør det ikke give problemer efterfølgende udover lidt tørhed. Men undlad alligevel at få en kemisk peeling lige før en stor fest! ♥

En Dermaceutic MILK peeling er en kemisk peeling, der stimulerer og opstrammer huden og giver en ensartet og frisk glød.

Det tager ca. 20 minutter at få en kemisk Dermaceutic peeling. I mit tilfælde en kraftfuld Milk peeling, der giver stimulation af cellerne og med det samme en mere frisk, klar og ensartet hud.

 

Max 5 minutter!

Den kemiske peeling udføres af en kosmetisk sygeplejerske, der holder skarpt øje med hudens reaktion. Min hud kan tåle meget, og det prikkede kun en anelse. Den sad derfor næsten de maksimale 5 minutter, selvom det var første gang.
Jeg var kun lidt rød bagefter og har nu, to dage efter, ingen gener efter peelingen, men en meget forfinet, glat og blød hud.

Jeg søger bare for at give huden masser af fugt og reparerende creme.

 

ermacautic laver en virkelig god Post treament creme, K Ceutic, med solfaktor og række beroligende, beskyttende og regenererende ingredienser.

Dermacautic laver en virkelig god Post treament creme, K Ceutic, med solfaktor og række beroligende, beskyttende og regenererende ingredienser.

 

Kemiske peelinger stimulerer dannelsen af kollagen og elastin og er derfor en god behandling til ældet hud med linjer og rynker



En kemisk peeling eksfolierer huden, så den kommer til at fremstå mere ensartet og får en fin og frisk overflade og glød. En peeling er ikke bare en peeling, idet indhold og styrke sammensættes efter hudtype. Om der er tale om store porer, akneskader og uren hud, solskader eller linjer og rynker og i forhold til, hvad din hud kan tåle. De typiske typer af syrer, der arbejdes med og kombineres er: AHA-syrer, fx  mælkesyre, æblesyre, citronsyre og andre former for frugtsyrer, der eksfolierer det øverste hudlag. Glykolsyre, som er den AHA-syre med den mindste molekylestørrelse og derfor trænger mere effektivt ned i hudlagene. BHA-syre (Salicylsyre), der trænger dybere ned i porerne..

Peelings findes i forskellige styrker og varianter, som vælges ud fra hudtype og det resultat, du gerne vil opnå.

 

Dermaceutic kemiske peelinger fås på klinikker med kosmetiske sygeplejesker. De har dokumenteret virkning på linjer og rynker, uren og akneskadet hud, solskader og pigmentering, forstørrede porer og generelt på hud, der har brug for friskhed og glød.

 

 

Dermaceutic laver - udover deres berømte professionelle peelinger - en række potente produkter til hjemmebrug, der bekæmper hudproblemer i form af tegn på ældning, hyperpigmentering og acne.

Dermaceutic laver – udover deres berømte professionelle peelinger – en række potente produkter til hjemmebrug, der bekæmper hudproblemer i form af tegn på ældning, hyperpigmentering og acne. Du kan købe dem hos Skincity.

Gå til Skincity

 

 

KLIK HER OG SE ALLE MINE FREDAGSFAVORITTER!

 

10. december 2022
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2022/12/kemisk-peeling-scaled.jpg?fit=1920%2C2560&ssl=1 2560 1920 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2025/03/qland-blog-for-kvinder.png Jeanette2022-12-10 18:39:342023-03-14 21:06:31Dermaceutic er det førende peeling-mærke i Frankrig!
Intensiv age syrekur – følg mit forløb på bloggen
Beauty

Intensiv age syrekur – følg mit forløb på bloggen

Som jeg lige fik løftet sløret for i går, har jeg være inde og få en fantastisk age syrebehandling hos pHformula. Faktisk er det startskuddet på et intensivt forløb, som jeg har tænkt at dele med Jer her på bloggen.
Jeg skal have en syrekur bestående af seks behandlinger med 8-10 dages mellemrum, og efter planen skulle jeg have den sidste den 29. november. Hver behandling tager kun 20 minutter, så det er ikke så meget tid, jeg skal bruge på det, som det måske lyder.

Allerede efter min første behandling i går, er jeg begejstret. Billedet her er taget ca. 3 timer efter behandlingen, og som du kan se, er jeg ikke det mindste rød af syren – tværtimod synes jeg selv, at huden ser helt vildt frisk, ren og klar ud.

phformula-syre-age

pHformula klinikkerne er først og fremmest kendte for deres meget effektfulde produkter (læs mere her) og specielle ansigtsbehandlinger, der ligger et sted mellem skønhedspleje og medicinske produkter. Et pHformula syreforløb kan ses som et alternativ til kemisk peeling eller laser og er perfekt til alle os, der foretrækker mere naturlig hudpleje fremfor nåle og andre mere drastiske metoder til kosmetisk foryngelse, hvor huden får færre linjer og rynker, bliver blødere og glattere, og får en mere ensartet hudtone (færre pigmentpletter), glød og vitalitet.

Behandlingen gør ikke ondt og efterlader ikke huden nævneværdigt rød, ligesom den ikke bliver tør og afskallende. Min hud er tværtimod tydeligt bare blevet renere, klarere og flottere allerede efter første behandling – så jeg kan næsten ikke vente med at vise Jer, hvordan det bliver efter de seks gange!

Hver syrebehandling tager som sagt bare 20 minutter, men det anbefales at starte med en af de mere gængse behandlinger først, hvor huden kan analyseres og testes for følsomheden for syren. Man booker typisk et tidsum, fx 50 minutter, og så sammensætter de dygtige kosmetologer den helt rette behandling i forhold til din hud og dine udfordringer. Du kan faktisk også vælge en enkeltstående syrebehandling på 50 minutter som alternativ til kuren – eller en gang imellem, når du trænger til et boost.

Her kan du se, at syren bliver påført min hud. Den prikker lidt, men gør på ingen måder ondt. Age-syren er efter lidt tid helt selv-neutraliserende på huden og bliver derfor ikke vasket af.

syrevatpind-1

Hvis du skulle være blevet inspireret, er timingen for at kaste sig ud i en syrebehandling eller en syrekur er rigtig god nu, hvor efteråret har gjort sit indtog. Det er alligevel vigtigt, at man bruger solcreme hver dag, eftersom huden jo er i en relativt kraftig resurfacing proces.

phformula-solfaktor

En pHformula syrekur koster 500 kr. pr. gang. Vælger du klinikken på Østerbro i København kører de lige nu med et tilbud på 2.500 kr. for hele forløbet. Du finder en liste over alle pHformula klinikkerne her.

Jeg vil i alt fald glæde mig helt vildt til forløbet og til at vise Jer resultaterne undervejs.

Kærlig hilsen Jeanette

voksenlivsstil-sponsJeg har fået lov at teste syrekuren hos Beautyakademiet, som står bag pHformula

5. oktober 2016
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/intensiv-age-syrekur--f%C3%B8lg-mit-forl%C3%B8b-p%C3%A5-bloggen.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2025/03/qland-blog-for-kvinder.png Jeanette2016-10-05 13:58:532018-03-01 09:54:20Intensiv age syrekur – følg mit forløb på bloggen
Perfekt Hud af Ole Henriksen
Beauty, Bøger

Perfekt Hud af Ole Henriksen

Perfekt_hud-ole-henriksen
Jeg er kæmpe fan af Ole Henriksen, det skal ikke være nogen hemmelighed. Ikke, at jeg nogensinde har mødt ham, desværre, men hele hans udstråling, livsglæde, positivitet og ikke mindst generøsitet overfor andre, gør mig altid så glad.

I hans nye bog Perfekt Hud deler han netop generøst ud af sine 40 års erfaring med hudpleje. Jeg slog naturligvis straks op på kapitlet Sådan behandler du rynker, men dernæst har jeg faktisk læst bogen fra ende til anden, hvor han udførligt fortæller om, hvordan man i sin daglige hudplejerutine kan få bugt med alt fra akne og fedtet hud til tørhed og rosacea.

Det handler ikke udelukkende om hudplejeprodukter, men også lidt om, hvordan vores kost og livsstil har betydning for, hvordan huden opfører sig, og hvilken glød og udstråling, vi har.
Den perfekte hud er for Ole Henriksen ikke rynkefri, men den har en ensartet struktur, har usynlige porer, er fyldig og elastisk – og blød som en baby.

Hans livsfilosofi fornægter sig ikke i bogen, og i kapitlet om behandling af rynker, skriver han om sig selv:

“Sandheden er, at jeg ikke føler, jeg har en bestemt alder. Men jeg føler heller ikke, at jeg forsøger at flygte fra min alder. Jeg er faktisk stolt af at være i 60’erne. Når vi husker at elske livet og sætte pris på vores medmennesker, så vil vi også blive motiveret til at passe på os selv – og vores hud”.

Han giver mange gode råd, som jeg personligt kan nikke genkendende til og har god erfaring med. Det være sig alt fra exfoliering og brug af serummer og olier, til vigtigheden af C-vitamin og fiskeolie (læs mere om vitaminer her). Hvordan sukker og alkohol skader huden. Vigtigheden af solbeskyttelse, og hvordan vi med få minutters hudplejerutine med de rigtige produkter, kan ændre hudens udstråling og faktisk også holde rynkerne nede.

Én ting, som går igen og igen i anbefalingerne, er brugen af alfahydroxysyrer, som hjælper huden med at danne ny collagen. Det findes naturligt i bl.a. citroner, og i bogen får du en opskrift på en hjemmelavet behandling med citron og mælk mod misfarvninger i huden. Selvom der naturligvis er anvisninger på, hvordan du kan bruge Ole Henriksens egne produkter, er der også masser af tips og opskrifter i bogen, som du selv kan lave for få midler.

Jeg må dog erkende, at jeg efter at have læst bogen er blevet hooked på følgende Ole Henriksen produkter:

Lemon strip flash peel, der svarer til en professionel syrepeeling. Fås her på Nicehair.dk
Den prisvindende Truth Serum Collagen Booster. Se mere her.
Dagcremen Truth revealed Super Creme. Se mere her.
Natcremen Invogorating Night Creme. Se mere her.

I bogen gives der udførligt forklaring på, hvordan man plejer sin hud og bruger forskellige typer produkter. Der gives masser af generelle råd til, hvilke ingredienser, man skal gå efter, når man køber hudplejeprodukter, og hvilke olier, man selv kan bruge. Han anbefaler fx hybenkerneolie, som mindsker alderspletter, rynker, ar og virker sårhelende.
Læs selv videre i bogen, få mange flere råd og bliv inspireret – ikke bare til en perfekt hud, men også en positiv og sund livsstil.

Du kan købe Perfekt Hud hos Saxo.com her

Indlægget indeholder affiliate links.

 

12. april 2016
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/perfekt-hud-af-ole-henriksen.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2025/03/qland-blog-for-kvinder.png Jeanette2016-04-12 10:15:052018-03-01 09:56:47Perfekt Hud af Ole Henriksen
Plej din hud med roser! Blød og glat hud behøver ikke koste en formue.
Beauty

Plej din hud med roser! Blød og glat hud behøver ikke koste en formue.

Rosense-anti-age

Du kan nu få hudplejeserien Rosense i Danmark. Samtlige produkter indeholder olie, ekstrakt eller vand fra rosen rosa damascena, som er en af verdens ældste hudplejeingredieser. Det er hentet til Danmark fra Tyrkiet, som er verdens største producent af rosenolie til de store parfumehuse.

Produkterne findes til alle hudtyper, herunder er der nogle lækre anti-age cremer. Og så koster de ikke en formue! 200 kr. for lækre fugtighedscremer, 250 for krukkerne med anti-age cremer.
Den 14. december 2014 trækker jeg lod om 2 anti-age sæt. Klik ind på Facebook og vær med!

Rensemælk og tonic bestående af 100% ren rosenvand, som jeg vil komme tilbage til, koster 150 kr.

Jeg har testet en række af produkterne, og noget af det, man altid hurtigt og umiddelbart får en fornemmelse af, er renseprodukterne.
Rensemælken er jeg totalt vild med. Den er så blød og lækker og velduftende – sådan een, som man virkelig har lyst til at massere og rense huden godt igennem med.
Du kan læse mere om den her.

rosense_rensemaelk_200_ml

Rosenvandet er et kapitel for sig. 100% rosenvand – og man fatter det ikke, men det har en helt naturlig tonicefffekt og virker meget opfriskende på huden. Jeg bruger normalt slet ikke skintonic, da jeg finder det ligegyldigt, men denne her kan man mærke har en effekt på huden. (Du kan også bruge det sammen med et par spsk. havregryn til en billig hjemmelavet ansigtspeeling).
Den koster også 150 kr. og du finder den her.

Anti-age cremerne virker også rigtig fine. Huden virker fugtmættet uden at være fedtet. De indeholder en række planteolier og -ekstrakte, rosenblomstekstrakt naturligvis og naturligt mælkeprotein – og  lover en virkning i dybden. Den virker umiddelbart let opstrammende, og jeg er meget tilfreds med både dag- og natcremen.
Det gode er også, at man til den pris ikke står og fedter med mængden, men virkelig får plejet både ansigt og hals ordentligt (og decollete ikke at forglemme!).

Et sidste produkt, jeg kan fremhæve er den milde peeling, som har små fine korn, der ikke ridser huden. Exfoliering af huden er vigtigt – det forbedrer blodcirkulationen og gør huden blød og mere klar. Et rigtigt godt køb til kun 120 kr. for 75 ml. Læs mere her.

puredelight_peeling

Det er det danske firma Pure Delight, der har kæmpet for at få produkterne til landet fra Tyrkiet, som er verdens største producent af rosenolie til verdens store parfumehuse.

Du kan købe produkterne på www.puredelight.dk.

Du kan også følge med på Facebook og få nyheder og gode tilbud.

5. december 2014
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/plej-din-hud-med-roser-bl%C3%B8d-og-glat-hud-beh%C3%B8ver-ikke-koste-en-formue.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2025/03/qland-blog-for-kvinder.png Jeanette2014-12-05 17:17:552018-03-01 10:06:51Plej din hud med roser! Blød og glat hud behøver ikke koste en formue.
Frisørens bedste tip – mandelolie
Beauty

Frisørens bedste tip – mandelolie

Min frisør Henriette har tidligere arbejdet som kosmetolog og makeupartist hos Dennis Knudsen, og da jeg blev klippet i går, spurgte jeg om et godt tip her til bloggen. Det blev til et generelt råd om olie, som er hendes eget foretrukne skønhedsprodukt. Især mandelolie, som hun bruger på både kropppen, som serum i håret og i ansigtet, bl.a. som makeupfjerner. Hun tilskriver det mandelolien, at hun efter 4 graviditeter ikke har eet eneste strækmærke.

Mandelolie_100ml
Henriette kunne ikke drømme om at bruge penge på en scrub til hverken krop eller ansigt. I stedet anbefaler hun, at man blander sin egen. Brug mandelolie, eller din egen yndlingsolie, og bland den med sukker eller fint salt. Det må endelig ikke være for groft, da det ellers ridser huden. Til ansigtet anbefaler hun at peele med sukker (brunt sukker anbefales af Ole Henriksen), og hvis du har problemer med pigmentpletter, kan du med fordel tilsætte citronsaft.

500 ml. neutral mandelolie, som i øvrigt også kan spises, fås til 80 kr. hos Natur og Helse. Den fås også i udvalgte Matasforretninger.

NB. Du kan måske også lade dig inspirere af Ole Henriksens opskrift på hjemmelavet body scrub:

  • 120 g. fint brunt sukker, som indeholder naturlige frugtsyrer som peel’er de døde hudceller.
  • 1 dl. solsikkeolie, som er fyldt med essentielle fedtsyrer, som nærer og fugter huden.
  • 1 spsk. yoghurt natural, som indeholder mælkesyre, der virker mildt eksfolierende og opstrammende samtidig med at huden får en mere enfarvet pigmentering ved vedvarende brug.
  • 1 tsk. lavendelolie som beroliger, lindrer huden og forebygger rynker.

Rør ingredienserne sammen og opbevar blandingen i køleskabet.

18. august 2012
https://i0.wp.com/qland.dk/wp-content/uploads/2018/03/fris%C3%B8rens-bedste-tip--mandelolie.jpg?fit=640%2C360&ssl=1 360 640 Jeanette https://qland.dk/wp-content/uploads/2025/03/qland-blog-for-kvinder.png Jeanette2012-08-18 13:51:262018-03-01 10:20:59Frisørens bedste tip – mandelolie

Velkommen

Velkommen

Jeg hedder Jeanette Hylleborg, er født i 1966 og har siden 2012 skrevet en af de første danske blogs til voksne kvinder.
Først og fremmest er jeg privatpraktiserende psykoterapeut (Psykoterapi Gentofte) - og i øvrigt også kommende forfatter med en mission om at åbne og dele ud fra den gestaltterapeutisk skatkiste.
Qland er i dag centreret om mit liv som terapeut, om personlig udvikling og om at være kvinde over midtvejs i livet.

KVINDECIRKEL 2026

KVINDECIRKEL 2026

KVINDECIRKEL 2026
Et transformerende årsforløb for dig, der vil mærke og udfolde dig selv
For dig, der vil møde dig selv med ærlighed og nysgerrighed, slippe gamle mønstre og leve med større frihed, autenticitet og selvkærlighed.

LÆS MERE

Gå i terapi hos mig

Psykoterapi Gentofte
Du kan gå i samtaleterapi hos mig i mit hjem i Klampenborg, hvor jeg har min klinik. Jeg bor tæt på stationen og med gode p-muligheder. Klik på billedet for at læse mere og finde ledige tider!

En ny vej midt i livet! læs om psykoterapi og min rejse her

OTTE ÅR UDEN AT FARVE HÅR! STATUS PÅ DEN GRÅ REJSE

VÆGTEN BLIVER SVÆRERE AT HOLDE MED ALDEREN! 5 TING, DER VIRKER FOR MIG.

Få inspiration fra QLAND på din mail

jeanette.hylleborg

Efter en vandskade i november er der nu endelig fa Efter en vandskade i november er der nu endelig faldet ro på vores køkken og underetage - og vi elsker resultatet. 

Vi nyder det i den grad efter nogle lidt hårde måneder fra det gamle klodsegulv blev taget af stykke for stykke af forsikringen, så de til sidst kunne fastslå, at det VAR alle 50 m2 gulv, der var ramt af vand fra et radiatorrør, der piplede vand ud - og til i dag, hvor vi endelig har  fået vores hjem tilbage og vores søde og dygtige håndværkere er rykket videre. 

Det er lidt nervepirrende at skulle se alle ens valg komme sammen - gulv, vægfarve, fliser. Men vi er så glade og (selv)tilfredse med vores valg af plankegulv i matlakeret eg, den fine og behagelige farve på væggene (Clay 02 fra Flügger) og de små sorte fliser. 
Vi fik nemlig sat en pejseindsats i den lille ubrugelige åbne pejs, mens vi var i gang. 

Nu mangler vi kun vores store sorte vitrineskab, der skal repareres efter mødet med en gaffeltruck under opbevaringen. 

#boliginspiration #pejseindsats #renovering #vandskade #køkken
Endnu en #boganbefaling 💕🌸 Jeg er vild med Karin Endnu en #boganbefaling 💕🌸

Jeg er vild med Karin Heurlins romaner - og nu også den tredje selvstændige bog i den skønne, underholdende og rørende Svendslev-serie, hvor typerne er ramt lige på kornet.

I “Efter alt hvad jeg har gjort” er hovedpersonen Charlotte, som man både holder af og bliver vanvittig irriteret på. Den opofrende, altid hjælpsomme, men også noget nævenyttige og grænseoverskridende kvinde, der flyder noget afsted på overfladen og i sine egne opfattelser af virkeligheden. 

Efter manden, Peter Peugeot, kommer tilbage fra alkoholbehandling, er noget forandret. Det sætter en kæde i gang af begivenheder. 
Charlotte kommer på slankemedicin og bliver på alle måder ikke til at kende. Hun støder ind i en opblæst hundetræner, der kan det der med lovebombing. 
Hun kommer langt ud på sin egen måde. Og efter 25 års ægteskab bliver det nødvendigt at starte livet på en frisk. 

@forlagetgronningen1 @karin.heurlin #nyebøger #boganbefalinger #godebøger #boganmeldelse
#boganbefaling Er pigebarn af Martin Tilrem er e #boganbefaling 

Er pigebarn af Martin Tilrem er en stille roman, der rammer dybt og sætter sig. 
Det er næsten ikke til at forstå, at den er skrevet af en 25-årig debutant. 
Som historiestuderende faldt han over en forfærdelig tradition, som fattige forældre måtte ty til, når det ikke var muligt at brødføde alle børnene. Hvis man lagde et spædbarn i vindueskarmen på en iskold norsk nat, så var det op til Gud at bestemme, om det skulle overleve. Alligevel står forældrene i romanen tilbage med at skulle leve med det umenneskelige valg.

Og måske er det derfor, at de har holdt sådan fast på deres søn, deres eneste barn, at han er ensom og ikke kan finde sin plads i verden. Han melder sig i den svensk-norske krig - mod forældrenes ønske - og for første gang forlader han hjemmet for at møde jævnaldrende og lære livet og døden at kende. 

Det er en utrolig stærk roman, der går lige i hjertet.
Den rammer noget universelt om identitet, fælleskab og det at finde ud af, hvem man er. Og om at leve og overleve med skyld.

Ikke uden grund en anmelderrost debut  i Norge. Den her bog kan virkelig noget særligt. 📚❤️

#boganmeldelse #godebøger #nyebøger @lindhardtogringhof
De her billeder viser meget godt, hvordan det er f De her billeder viser meget godt, hvordan det er for mig nu at have rundet de 60 år! 😄 

At været landet i livet i indgangen til de årtier, der ofte går hen og bliver de lykkeligste.

Jeg har besluttet mig for at betragte alder som et privilegium! Ja, jeg er ikke ung længere, men jeg bærer alle mine aldre i mig, og jeg føler mig heldig for hver eneste år, jeg har lov at være her. Vi er dem, vi er - og altid har været - og vi kan ikke gøre så meget andet end at sætte det ene ben foran det andet og gå igennem det her utrolige liv på jorden. Vi må spise kagen, den kan ikke gemmes.

Jeg føler mig meget velsignet over de mennesker, jeg har i mit liv – alle dem, der er med til at gøre det hele virkeligt, indholdsrig, meningsfyldt og lykkeligt. Min dejlig mand, familie, skønne venner, veninder og mennesker jeg på forskellig vis har været og er i kontakt med på min vej. Jeg tror på Løgstrups ord om, at vi aldrig har noget med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hænder. 

Jeg er landet på en hylde som psykoterapeut, hvor jeg virkelig trives og finder mening. 
Og ovenikøbet, har jeg netop fået endelig besked om, at den bog jeg har skrevet – og som jeg stadig arbejder på – bliver udgivet 📕 Det er som om alting samler sig i de her år. Erfaringer og viden, alt det jeg læser og tager til mig, går op i en højere enhed. Det er ikke er skidt sted at være 💕

Jeg tilhører generation X – os fra slut-60’erne og 70’erne – en generation, der voksede op i at stå mellem det analoge og det digitale. Vi lærte at stå på egne ben, stille spørgsmål og ikke bare finde os i tingene.

Måske er det netop derfor, vi heller ikke finder os i fortællingen om, at alder er noget, der skal skjules eller nedgøres. 
Vi vil tale den op.
Alder er ikke bare et tab af noget – det er et privilegium og en kulmination. Af erfaring, af liv, af alt det, der har formet os.

Så jeg går ind i de her år med rank ryg, accept og åbent hjerte – og med en bevidst og insisterende glæde over at være lige præcis, hvor jeg er. 

#aldererdetnyesort #60år #gråthår #aldershot 
@psykoterapi_gentofte
Har du brug for en god bog? Her er hele tre underh Har du brug for en god bog? Her er hele tre underholdende page turnere om familie, parforhold og de nære og svære relationer (kan læses uafhængigt). 
De er skrevet af svenske Moa Herngren, som er forfatter, journalist og manuskriptforfatter til bl.a.  Bonusfamilien (vildt god serie på Netflix)

I de tre “relationsromaner” tages hhv. mor/søn forholdet, ægteskabet og søskendeforholdet under kærlig behandling. Set fra skiftende perspektiver – sympati for karaktererne skifter gennem romanerne, og du opdager, at en historie altid har flere sider.

🌸 Svigermoren – Konflikter og misforståelser opstår, når Åsa prøver at finde sin plads i sønnens voksne liv med kæreste og barn.
💐 Skilsmissen – Ægteskab og skilsmisse afslører gamle sår og skævheder i relationer, ingen er helt så uskyldige, som man først tror. 
🌷 Søskendefejden – netop udkommet. Tre søskende mødes efter farens død, og gamle og skjulte konflikter bryder ud i lys lue. Alle er måske ikke helt så perfekte som de gerne vil fremstå. 

@forlagetgronningen1 #nyebøger #boganbefaling #godebøger
2025 blev året, hvor jeg for alvor gik fra at befi 2025 blev året, hvor jeg for alvor gik fra at befinde mig i et vadested til at lande i det bedste og mest givende og meningsfulde job, jeg nogensinde har haft. I nu 500 sessioner har jeg siddet i terapeutstolen de sidste to år, og jeg føler mig transformeret både personligt og professionelt. 
Og det bedste af det hele er, at jeg har bragt mig selv i spil og derhen, hvor jeg kan give det videre til andre. At stå i klarhed, opmærksomhed, autenticitet- og med større valgfri.

Det kommer der en BOG 📕 om i 2026!!!!
Jeg skal have lagt mig i selen den næste tid og skrive færdigt og aflevere til det skønne forlag, der ser og er helt med på min mission.

Jeg ser tilbage på, når man ser bort fra verdenssituationen, et berigende år. Med taknemmelighed for mit liv, min mand, familie, venner. Jeg vil huske mig selv på at værdsætte det hele og se på andre - og mig selv - med tillid og venlighed ❤️

Og jeg ser frem til at lande endnu mere. Med bog, Kvindecirkel (introaften 20/1, du er velkommen), vidunderlige klienter, ro og opmærksomhed på mine egne indre linjer. Og nå ja, så bliver jeg forresten 60 år i april - en voksen dame, på vej ind i en nye livsepoke, der efter sigende skulle rumme potentialet til endnu mere lykke. 

Fokus på at sætte mig selv endnu mere fri:
Fra telefonen og nyheder og de her sociale medier, som jeg skal styre og ikke omvendt. 
Fra afhængighed af andres følelser og meninger 

Jeg vil derimod kigge ind i et 2026 med (endnu) flere bøger, nærende relationer med gensidig interesse, mere koncentration og nærvær i nuet, og ja, træning kunne jeg tænke mig at give noget mere tid. Tiden er nemlig min. Ligesom tiden er din. 

Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår 🥂🎉- og et 2026 i nærvær, klarhed og med lykkelige øjeblikke 💗 og alt det, der er vigtigt for dig. 

#nytårsfortsæt #psykoterapi #2026 #godtnytår
Følg på Instagram

MENU

  • Annoncering
  • Beauty
    • Fredagsfavorit
    • Hår
  • Bøger
  • Film
  • Fra mit liv
    • Hund
  • Indretning
  • JUL
  • Kontakt
  • Mad
  • Mode
  • Privatlivspolitik
  • Psykoterapi
  • Rejser
  • Reklamepolitik
  • Sundhed
    • DCIS/Brystkræft
  • Tilmeld dig nyhedsmail

Seneste indlæg

  • Kvindecirkel 2026 – transformerende årsforløb for dig, der vil udfolde dig selv
  • Her står jeg nu – på vej mod de 60
  • Ny topunderholdende bog af Moa Herngren: Skilsmissen
  • Skønhed, sundhed og indre balance – kom med til gratis event den 7. maj
  • Filorga udvider deres legendariske Time-Filler serie
  • De næste store trends i hudplejen
  • Når mad helbreder – ny bog af Ulrik Hjerpsted, læge og førende i funktionel medicin
  • Potente serummer fra Revox B77 til 40-45 kr.
  • Nyt fra Nailberry – perfekt pleje til dine hænder og fødder
  • Te til ånderne er prisvindende magisk realisme

Mest læste

  • Verdens bedste hybenmarmelade!
    Verdens bedste hybenmarmelade!
  • Nem opskrift på de lækreste grovboller med havregryn og frø
    Nem opskrift på de lækreste grovboller med havregryn og frø
  • 3 lækre velkomstsnacks!
    3 lækre velkomstsnacks!
  • Opskrift på hjemmelavede sunde "Snickers"
    Opskrift på hjemmelavede sunde "Snickers"
  • Langt hår efter de 50 er flot - og gerne gråt!
    Langt hår efter de 50 er flot - og gerne gråt!
  • Allergitestet bryn- og vippeserum til kun 75 kr. fra IVY AÏA
    Allergitestet bryn- og vippeserum til kun 75 kr. fra IVY AÏA
  • Test af Lidl kaffekapsler
    Test af Lidl kaffekapsler
  • Sådan styler jeg flere huller i ørerne!
    Sådan styler jeg flere huller i ørerne!
  • Marengsbund med fløde og bær - en nem prale-dessert!
    Marengsbund med fløde og bær - en nem prale-dessert!
  • Præstelorten fortæller om opvæksten i "Danmarks grimmeste by"
    Præstelorten fortæller om opvæksten i "Danmarks grimmeste by"
© Copyright - Qland - powered by Enfold WordPress Theme
  • Facebook
  • Instagram
Scroll to top