Tag Archive for: Sard Kopenhagen

Sard Bye Bye pink mod blussende hud

SARDkopenhagen har udviklet en ny hudplejeserie med særligt fokus på at hjælpe den rødmende og blussende hud.

Målrettede produkter, som naturligvis kan bruges af alle, men som er særligt til kvinder i alle aldre – fra tør og moden hud til ung problemhud – der er generet af, at huden blusser op og reagerer på fx stress, sollys, et glas vin eller krydret mad.

En blussende hud er i ubalance

BYE BYE PINK serien består helt enkelt af 3 produkter – som kan fås både som en samlet pakke eller hver for sig. En oliebaseret miscellar rens, en ansigtsmist/tonic og en creme, som alle er balancerende og fugtgivende med få og nøje udvalgte og tilpassede ingredienser.

En blussende hud har altid en ubalance, og er følsom overfor pH-værdien, og der opleves let en irritation fra fx bakterier og hudpleje, der ikke er optimal.
Derfor er der tilsat mælkesyre i produkterne til at normalisere hudens pHværdi. Der gives masser af fugt fra bl.a. fermenteret hyaluronsyre, som er mere koncenteret end konventionel hyaluronsyre og optages bedre i huden. C-vitamin fra acerola-bær styrker dannelsen af collagen og hjælper med at udjævne pigmentering i huden. Og endelig er der naturlige fedtsyrer, særligt i arganolie, der arbejder med huden, ikke mod huden. Argan- og kokosolie er nogle af de ingredienser, som får huden til at falde til ro og som mange nok ikke er klar over, også har en bakteriehæmmende effekt.

Sard miscellar olie

Fugt, balance og antioxidanter – der kan bruges af alle hudtyper

Selvom de er målrettet de særlige problemer med en hud, der har en tendens til at rødme og blusse, så kan de bestemt også bruges af alle andre! Produkterne er både balancerende, beroligende og fugtgivende.

SARDkopenhagen Rose Water Elixir med 80% antioxidativ rosenvand/olie samt mælkesyre er forrygende lækker til opfriskning og som settingspray, men også som en tonic efter rensen.

Rensen er en hurtig miscellarrens, som normalt er vandbaseret, men her i en UNIK oliebaseret udgave, der giver mere fugt og pleje til huden.  Miscellar Cleasing Oil er med sød mandelolie, æterisk
rosengeranium olie og kamilleblomstvand.

Bye Bye pink Sard

BYE BYE PINK lanceres i samarbejde med model og influencer Michaela Theibel, der i mange år har kæmpet med problemhud, og derfor henvendte sig til stifter af SARDkopenhagen Charlotte Kasandra Tørnby, for at søge den vejledning, hun altid har haft brug for.

Olie til blussende hud er nyt og kontroversielt!

ESSENTIELLE NO.7 face cream indeholder bl.a. argan- og kokosolie, samt fermenteret hyaluronsyre og mælkesyre. Olier kan synes som et kontroversielt valg til netop blussende hud, men for stifteren af SARDkopenhagen, Charlotte Kasandra, er det et helt bevidst opgør, hun gerne tage. Hun mener nemlig, at det er et spørgsmål om at vælge de helt rigtige olier til hudtypen, som samtidig er balancerende og antibakterielle. Arganolie, har alle de rette egenskaber og er ovenikøbet også talgregulerende.

Hun går derfor 100% ind på at løse huden behov – med 100% naturlige, rene og milde produkter.

SARDkopenhagen

Til den opblussende, tørre hud – eller unge problemhud – fås BYE BYE PINK Pakken til 629 kr. på Sardkopenhagen.dk.
Du kan også finde produkterne enkeltvis her.

MICELLAR CLEANSING OIL 100 ml., 165 kr.
ROSE WATER ELIXIR 100 ml. 199 kr.
ESSENTIELLE N0.7 face cream 50ml. 349 kr.

 

TIP! Følger du med på min Instagram, så kan du fra på søndag være heldig at vinde BYE BYE Pink pakken fra SARDkopenhagen.

Cellulite, eller appelsinhud, er noget, som hovedparten af alle os kvinder kan nikke genkendende til – som noget, vi bestemt ikke er glade for, og som noget, der kan være svært at slippe af med. Dels hænger det rigtigt sammen med vores kost og motion, men også vores østrogenproduktion i hudens fedtlag. En fornuftig kost og vægt, og regelmæssig motion, er faktorer, der vil afhjælpe tilstanden, men nogle gange er det mere genstridigt at komme til livs end som så.

Jeg gør opmærksom på, at produkterne i dette indlæg er give til mig i gave af Sard Kopenhagen til test!

Bulerne kan skyldes, at der er kommet ekstra fedt, så cellerne har udvidet sig og ikke længere kan holde sig i en fin og stram orden og dermed buler på overfladen, men det kan også skyldes en ophobning af affaldsstoffer, som kroppen lagrer i bindevævet (derfor kan du se selv store sportsstjerner med cellulite). Selvom risikoen for cellulite er større ved overvægt, er det altså ikke alene vægten, der er afgørende. I mit eget tilfælde kan jeg sagtens se, at der kommer buler på lårene, hvis jeg spiser lidt for usundt i en periode, tager et par kilo på, eller dyrker mindre motion. Især sukker er noget værre skidt, fordi det binder væske!

Der findes masser af “mirakelmidler” mod appelsinhud, som ikke har den store virkning, når det kommer til stykket, men en vedholdende massage af huden, der transporterer affaldsstofferne væk fra huden, kan give en reel virkning hos mange. Med en helt enkel og nem massage med en sugekop fra Sard Kopenhagen, som du sagtens kan lave selv derhjemme, kan du virkelig få gang i bekæmpelsen af affaldsstofferne på lår, men også på mave, baller og evt. overarme. Desuden er det en billig løsning, hvor du anskaffer dig en sugekop til 189 kr., som holder i årevis.

Sugekop mod cellulite

Jeg er selv i gang med sugekoppen for tiden, så jeg kan blive klar til stranden i Indien inden så længe!

Det er meget enkelt: Området smøres ind i olie. Sard Kopenhagen har udviklet en – i øvrigt meget lækker – Cellulite Oil Therapy med bl.a. kaffe og peber, der virker udrensende, opstrammende og øger forbrændingen i vævet, som kan bruges sammen med sugekopper til bindevævsmassagen.  Den koster 389 kr. for 100 ml., og er – ligesom alle Sards øvrige produkter – baseret på 100% rene og naturlige ingredienser.

Sugekoppen sættes på og trækkes 3-6 gange hver sted i opadgående bevægelser. Du vil med det samme mærke, at området aktiveres og blodgennemstrømingen øges.
Der kan komme blå mærker eller ømhed i starten, men det er altså ikke noget, jeg har oplevet. Har du områder med tendens til karsprængninger kan du tage den med ro lige ovenpå dem.

behandling af appelsinhud
Du skal massere områderne med cellulite hver dag, og effekten afhænger naturligvis af indsatsen. Et godt råd vil være at se det som et lille projekt, hvor du samtidig spiser groft og sundt og skærer ned på sukker og kulhydrater. Så vil du snart se resultater. Husk også at drikke godt med vand for at transportere affaldsstofferne ud af systemet.

sugekop til cellulite

Sugekopperne fås i tre forskellige størrelser, så de kan bruges til alt fra ansigtsbehandlinger til massage af arme, mave, baller og lår.
De store kopper er perfekte til behandling af cellulite på mave, balder og lår. Jeg bruger selv kop nr. 3 på lår og mave, og det er en god all-round størrelse.

Du kan læse mere og finde både sugekopper og olier på Sard.dk.

 

Arganolie – the real deal

Da jeg forleden var på apoteket, faldt jeg tilfældigt over en ren Arganolie fra det danske firma Sard Kopenhagen.

 Sard arganolie2.jpg

Arganolie er jo det nye hotte skønhedsprodukt og en vigtig ingrediens i den populære hårpleje Morrocanoil. I Morrocanoil er der dog tilført en masse andre ting og bl.a. spiller silikone en stor rolle, hvilket også gør, at den ikke fedter håret (den er jeg stadig afhængig af).
Sard Kopenhagen olien er derimod 100% ren arganolie, tilmed økologisk. Den kan også bruges i håret, der skal kun nogle få dråber til for at gøre det blødt og blankt. Pas på ikke at bruge for meget, da den naturligvis fedter mere end Morrocanoil.

Olien tillægges forskellige anti-age egenskaber og skulle virke opstrammende  bl.a. på grund af E-vitamin og antioxidanter. Jeg har nu prøvet den i en uge, og den fedter ikke, og huden virker meget blød. Jeg er generelt skeptisk overfor den reelle optagelse af vitaminer og antioxidanter, men faktum er, at den giver en lækker fornemmelse og masser af fugt. Og den er mindst ligeså god som den lillebitte flaske Overnight Repair Serum fra Dermalogica, hvor jeg har givet  over 500 kr. for 15 ml. Her får du 100 ml. af den rene vare for 169 kr., så den er værd at overveje i forhold til alle mulige dyre serummer.  Der er ikke tilsat noget som helst til olien, heller ikke parfume, så forvent ikke nogen fantastisk duft.

Der er flere anvendelsesmuligheder, bl.a. til heling af sår og solskoldninger. Læs meget mere på Sard.dk.

219 kr. for 100 ml. Hos SigNatura.dk eller måske på dit apotek.

Sard arganolie.jpg