Tag Archive for: sensai sol

Er vi blevet lidt for for solforskrækkede og overgør vi brugen af solcreme, så det går ud over optagelse af det livsvigtige D-vitamin?

Det bliver drøftet for tiden, om vi er begyndt at overgøre solbeskyttelsen, så vi i stedet kommer til at mangle D-vitamin. Går vi til Kræftens Bekæmpelse er der dog ingen tvivl – brug af solcreme fører ikke til mangel på D-vitamin. Undersøgelser viser, at det allerhøjst kan forsinke dannelse af vitaminet i kroppen, men i løbet af et par uger vil dem, der bruger solcreme have samme niveau af D-vitamin i forhold til dem, der ikke bruger solcreme.

Brug solcreme, når UV-indexet er over 3 (download evt. app’en UV-Index fra Kræftens Bekæmpelse).

Selv er jeg dog ret konsekvent, når det kommer til solcreme i ansigtet, da solens stråler – som du kan læse længere nede – er det væsentligste årsag til dybe rynker, mørke pletter og for tidlig ældning af huden.
(se evt. indlæg med gode solcremer til ansigtet her).

Så lidt sol skal der til for at danne D-vitamin!

Du skal altid først og fremmest sørge for, at du aldrig bliver rød eller solskoldet. Heller ikke med det argument, at du skal have fyldt dine D-vitamindepoter op! Risikoen for at få kræft overstiger langt risikoen for at mangle D-vitamin.

Kroppen styrer selv dannelsen af D-vitamin, og der skal ikke ret meget sol til for, at det sker.
2-3 gange om ugen i løbet af sommerhalvåret, hvor dit ansigt og dine hænder er ubeskyttet i solen i 15 minutter midt på dagen er nok.

Derudover er der ingen solcreme, der blokerer 100% for solens stråler (SPF 30 blokerer 97%, SPF 50 98%) – og endelig bruger vi typisk kun 1/4-del af den anbefalende mængde solcreme, hvilket også betyder, at flere stråler slipper igennem. Hvem får også lige smurt hovedbund, ører og hænder ind? Og mon ikke, der er dage for os alle sammen, hvor det smutter med at bruge solcreme?

Det er alt sammen mere end rigeligt til, at du nok skal få den D-vitamin kroppen har brug for i sommerhalvåret.
Og er du i tvivl, så bed din læge om en blodprøve, hvor du får målt dit D-vitamin.

Uden solcreme ældes din hud

UVB-strålerne er altså dem, der er ansvarlige for fremstilling af D-Vitamin. Men det er også de samme, som kan gøre dig brændt og skoldet. Uden solcreme bliver du også ramt af solens UVA-stråler. Disse forårsager for tidlige rynker og mørke pletter og bidrager til hudkræft.

Hvis du ofte springer solcremen over, så kan du se en fremtid i møde med dybe rynker og pigmentforandringer og mørke pletter i ansigtet. Er du rigtigt uheldig kan du får hudkræft.

 

B for Brændt og A for Alder:
UVB-strålerne giver solbrændthed og solskoldning.
UVA-strålerne giver også huden farve, og kan desuden ødelægge hudens DNA og medføre ældning.

 

Her er et udvalg af mine favoritter, når det kommer til solcreme til kroppen.
Søger du en lækker solcreme til ansigtet, så se dette indlæg.

Gode solcremer til kroppen

 

Sensai solcreme

Som juli måneds præmie til én af jer skønne læsere her på Qland, har jeg været så heldig at få lov til at udlodde de nye Silky Bronzer solprodukter fra japanske Sensai.

To silkebløde, strålende plejende – og ekstremt effektive – solcremer til ansigt og krop, og en Glowing After Sun Cream, der sætter prikken over i’et på en soldag. Præmien har en samlet værdi af 2.145 kr.

 

VINDEREN ER TRUKKET OG DEN HELDIGE DENNE GANG BLEV RIE VIOLA ♥
TUSIND TAK FOR ALLE DE FINE KOMMENTARER – DET HAR VÆRET EN FORNØJELSE AF FØLGE MED I ALLE SOMMERPLANERNE.

Sensai solcremer

Jeg testede selv cremerne, da jeg var i Løkken fornyligt, og de er bare luksuriøst lækre og silkeagtige. Med dem er det ingen sag at få brugt solcreme, hverken på kroppen eller i ansigtet. De er lette og tyndflydende og absorberes lynhurtigt – og efterlader intet hvidt på huden. De giver huden en lækker velplejet og klar udstråling – samtidig med, at du kan nyde solen med en driftssikker og vandresistent UVA/UVB-beskyttelse. Cremerne indeholder flere forskellige både fysiske og kemiske solfiltre af de nyeste og mest avancerede slags, som giver en stor stabilitet og sikkerhed for beskyttelse.

Ansigtscremen bruger jeg dagligt over min normale hudpleje i sommersolen, hvor den er så let og plejende, at den ikke føles som en solcreme, men bare som den ekstra anti-age pleje, den også er. Den giver en flot, klar og strålende hud, samtidig med, at du er beskyttet i forhold til solskader som pigmentpletter og rynker.

Sensai Silky Bronzer
After Sun Glowing Cream er ren forkælelse til huden efter en dag i solen. Den giver en meget let og diskret glitrende glød til huden, en lille ferskenagtig duft – og spækker naturligvis også huden med de fugtgivende ingredienser og fine glød fra silken, så det understreger din ekstra luksuriøse sommer.

Nyd en lækker sommer med Sensai Silky Bronze 

Sensai sol

Den heldige vinder kan se frem til en sommer med den bedst tænkelige solbeskyttelse til både krop og ansigt. Hvor man kan nyde det og slappe af i solen og samtidig opnå en silkeblød sommerglød med gode anti-age ingredienser og solfiltre, der tilhører eliten på sit felt.

Øverst på ingredienslisten står det højt estimerede fysiske filter Zinkoxid, der er ekstra godt til at beskytte mod solens UVA og UVB stråler.

Derudover får du nogle af de plejende ingredienser, der for tiden står på toplisten, som glycerin og niacinamid (B3 vitamin) – og naturligvis Sensais signaturingrediens, den kostbare Koishimaru silke. Silkens fibre, der i gamle dage var forbeholdt kejsere, har en ekstrem fugtgivende effekt.

Sensai solprodukter

VÆR MED I LODTRÆKNINGEN

Den heldige vinder af juli måneds læserpræmie her på QLAND får:

🔅 Sensai Silky Bronzer Cellular Protective SPF50 ansigtscreme (795 kr.)
🔅 Sensai Silky Bronzer Cellular Protective SPF30 kropscreme (675 kr.)
🔅 Sensai Silke Bronze After Sun Glowing Cream (675 kr.)
(Samlet præmieværdi 2.145 kr.)

Skriv en kommentar herunder om, hvor du skal holde din sommerferie år – ude, hjemme, i Danmark, i udlandet, i telt, på cykel, i båd, i campingvogn, i sommerhus, på glamcamp….eller? ♥

Så er du med i lodtrækningen den 1. august.

Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Er du tilmeldt QLANDS NYHEDSMAIL? Den kommer, når der er spændende nyt på bloggen, og du kan altid framelde igen. 
Tilmeld dig her, så går du ikke glip af noget!