Tag Archive for: serum

Venindetips

Det er altid dejligt at høre andres erfaringer med skønhedsprodukter, der rent faktisk virker. I går var jeg sammen med gode veninder, der kunne bidrage med deres favoritprodukter her til bloggen.

Marianne har prøvet øjenserummen Puffy Eyes Gel fra det danske firma Beauté Pacifique – og den virker øjeblikkeligt på hævelser omkring øjnene og giver en frisk fornemmelse. Ifølge producenten skyldes den bemærkelsesværdige opstrammende effekt et blomsterekstrakt, som får huden til at trække sig sammen. Aktivt collagen virker opstrammende på det dybe væv.
Den skal jeg have til de trætte dage! Fås hos Signatura til 279 kr.

 eye gel_beaute pacifique

Heidi har fået tydeligt tykkere, mørkere og længere øjenvipper med neuLash. Produktet påføres kanten på de øverste vipper, ligesom en flydende eyeliner, hver aften på ren, tør hud. Efter en måned kan de første resultater ses.

newlash
Produktet virker ved at strække vippernes vækstfase, hvorved de vokser sig længere, stærkere og fyldigere. Noget siger mig derfor, at effekten forsvinder, når der igen kommer nye hår, hvis man ikke fortsætter eller genoptager behandlingen. Men virker, det gør det altså.
Prisen er høj, 1.195 kr., men kan være det hele værd, hvis man er ked af korte eller tynde vipper. Fås hos Neulash

NB. Der findes også serummer til øjenbrynene, som kunne være værd at prøve for os, der med den skiftende mode har plukket lidt rigeligt gennem tiden.

 

Jeg er også Morrocanoil fan!

Der er skrevet mangt og meget om hårproduktet Morrocanoil, så det er næppe nogen nyhed. Alligevel skal jeg ikke undlade at melde mig ind i fangruppen. Jeg bruger produktet hver gang, jeg har vasket hår – 4-5-6 pump i mit lange hår – og min hår spalter så godt som aldrig mere, og det er let at rede ud. Olien, som hvis ret skal være ret er silikonebaseret, tynger og fedter ikke håret. Det kan også bruges i det tørre hår til styling.
Så glem alle andre serummer og olier til håret – de er spild af penge i forhold til Morrocanoil. Det er i den dyre ende, men den er alle pengene værd.

Morrocanoil.jpg

De øvrige produkter i serien er også rigtigt gode, men i mine øjne skiller de sig ikke så markant ud som olien. Olien ville jeg helst ikke undvære, men shampoo og kur er stadig fra Redken hjemme hos mig.

Køb den hos MilleM.dk, som også har mange andre gode produkter og en fin blog – læs fx De 5 største misforståelse om hårprodukter.