Tag Archive for: tyndt hår

Hårklinikken virker det
Nu er det godt tre måneder siden, jeg startede min behandling hos Hårklinikken – og det er blevet tid til at vise, hvordan det virker indtil videre. Jeg kan godt afsløre, at jeg er super glad, og som du kan se længere nede, er jeg godt i gang med at få et endnu mere fyldigt hår, end jeg havde i forvejen.

Hårklinikken hjælper både kvinder og mænd, der oplever tyndt hår eller hårtab – både genetisk udtynding og hårtab efter sygdom, kemobehandling eller hormonelt efter fx graviditet, medicin eller overgangsalder.

Jeg valgte at sætte fokus på problemet tyndt hår og hårtab hos kvinder, fordi det er noget, som flere end 1/3-del af alle kvinder oplever, og forbi jeg helt konkret selv stod overfor en behandling med antihormoner, der potentielt kan have udtynding af håret som bivirkning. Så udfra devisen hellere forebygge end helbrede, tog jeg kontakt til Hårklinikken for hjælp.

 

Hver tredie kvinde i overgangsalderen oplever hårtab, men det kan afhjælpes. Jo før, man sætter ind, jo bedre!

 

Jeg gør opmærksom på, at jeg har fået produkter og konsultation i gave fra Hårklinikken

Fra angst for hårtab til tykkere hår!

Jeg var ikke umiddelbart den allermest oplagte kandidat til at teste den vækstfremmende håreliksir, fordi jeg i forvejen havde et ret kraftigt hår. Bortset fra en større fældning end normalt, havde jeg ikke – ikke endnu i alt fald – en udtynding af håret efter overgangsalder og yderligere østrogentab pga. medicin. Der var heller ingen, der sagde, at jeg ville få det problem, men jeg havde behov for en tryghed for, at der blev taget professionelt hånd om mit hår, så jeg skal bekymre mig om eventuelle bivirkninger, der gør det tyndere.
Og jo før, man kommer i gang med at behandle et hår, der langsomt bliver tyndere, jo bedre er det.

Har du allerede tyndt hår eller hårtab, er der absolut hjælp at hente, og Hårklinikken hjælper mange kvinder og mænd, der har store hårtab, til at genvinde hårvæksten. Det helt afgørende er, om der er nogle levende hårsække, som kan stimuleres til at producere igen.

Med Hårklinikkens behandling med hårprodukter og daglig brug af deres vækststimulerende eliksir, så ser det for mit vedkommende allerede efter 3 måneder ud til, at min frygt er blevet vendt til, at jeg tværtimod ender med endnu tykkere hår, end jeg nogensinde har haft! Efter den første måned brug oplevede jeg allerførst, at den ekstra fældning stoppede. Nu fælder jeg helt normalt igen! Det er ikke altid, det går så hurtigt, som i mit tilfælde, men allerede nu er det meget tydeligt, at der er masser af nye hår på vej, og mit hår er blevet tydeligt kraftigere.

Hårklinikken før og efter

Eliksiren får håret til at blive tykkere, der kan komme vækst i flere hårsække, og de enkelte hårsække kan danne flere hårstrå. Derudover vokser håret omkring ½ gang hurtigere!

De tynde tindinger bliver fyldt ud!

Min fantastiske hårspecialist, Tina Marienfeldt, på klinikken i København, konstaterede, at jeg har lidt genetisk høje tindinger, som vi kunne forsøge at gøre noget ved, når vi nu var i gang med at sikre min hårvækst. Ikke, at det er noget kæmpe problem, men jeg har dog af og til tænkt over, at det kunne være rart med lidt mere fylde ved hårgrænsen ude i siderne!

Når jeg påfører eliksiren om aftenen, så giver jeg de to tynde tindingsområder særlig opmærksomhed, og de er også blevet ordineret et par særskilte ekstra milliliter.
Jeg påfører 10 ml. eliksir, der er specielt blandet til mig, hver aften. Det ser måske lidt dramatisk ud på billedet, men der er altså ingen nåle involveret!!! Kanylen er kun til at måle eliksiren op med og til at påføre i baner i hovedbunden med en plasticspids.

Middel mod hårtab

Hvad der er ret utroligt er – udover, at jeg generelt har fået ekstra nye hår – at mine tindinger er godt i gang med at blive fyldt ud og min hårgrænsen er begyndt at flytte sig lidt længere nedad! Og det er bare efter 3 måneder!!!!!

Først skal hårsækkene vækkes til live, og så skal de nye hår have tid til at begynde at vokse, der kan derfor variere, hvor lang tid, der går før de første resultater viser sig, men i mit tilfælde er det gået rigtigt hurtigt. Læg mærke til hullet på det øverste billede, hvor jeg har lidt “høje tindinger” – og se så nedenunder, hvordan der er kommet ganske mange nye hår allerede!”

Håret har fart på – jeg har fået ro på!

Jeg er simpelthen så glad og lettet over, at Hårklinikken har hjulpet mig udover frygten for hårtab. Antihormon-behandling kan, ligesom overgangsalderen, føre til udtynding af håret, eller decideret hårtab, og her var en område, hvor jeg i alt fald kunne gøre noget for at forebygge. Og der er sket med succes, må jeg konstatere ♥

Mit problem var ikke stort, men det virker altså også ved mere alvorlige hårtab – genetiske såvel som hormonelle eller efter kemoterapi, hvor håret har svært ved at genvinde sin kraft. Et decideret hårtab var nok ikke opstået for mit vedkommende, det tyder de gode resultater i alt fald på, men jeg har fået ro på, og ovenikøbet har jeg fået udsigt til et endnu kraftigere hår med den fart, der er på i udgroningen af nye hår. Og ikke at forglemme, så har jeg allerede fået synligt mange nye hår i mine lidt høje tindinger, hvor jeg før godt kunne have fornemmelsen af at være lidt “skaldet”.

Så nu fortsætter jeg 3 måneder mere, og er nu blevet sat op til en endnu kraftigere eliksir. Jeg kommer naturligvis tilbage på bloggen til den tid med de næste resultater.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om behandlingen, og hvilke hårprodukter fra Hårklinikken, jeg bruger, så læs mere i dette indlæg Tyndt hår og hårtab hos kvinder kan afhjælpes.

Hårklinikken har klinikker i Danmark i København og Aarhus. Du finder mere information og oplysninger om gratis telefonkonsultation på Hårklinikken.dk.

 

Hårklinikken hormonelt hårtab
Kvinder og hårtab
er ikke noget, vi taler så meget om, men ikke desto mindre oplever rigtigt mange kvinder i alle aldre en større eller mindre udtynding af håret.
Her kan du læse om årsagerne til kvindeligt hårtab, og hvad man kan gøre ved det. For der er faktisk hjælp at hente, hvis man vil bevare eller genvinde et lækkert og tykt hår. Måske endda tykkere end det før har været!

Flere end en tredjedel af alle kvinder oplever betydeligt hårtab i løbet af livet!

Min egen motivation til at dykke ned i emnet er, at jeg de næste fem år skal tage antihormoner, der blokerer for dannelsen af østrogen i min krop. Én af bivirkningerne kan være en udtynding af håret, hvilket jeg naturligvis gerne vil undgå. Hårtab er så synligt, og kan virke meget traumatisk. Både kvinder, og mænd for den sags skyld, har ofte meget selvværd siddende i hårpragten, og  tyndt hår eller skaldethed kan opleves som et stort problem for livskvaliteten.

Jeg gør opmærksom på, at Hårklinikken har foræret mig de omtalte produkter.

Jo hurtigere, du sætter ind, jo bedre!

Jeg har valgt at tage kontakt til Hårklinikken, som er førende i behandling af hårtab. Med dem i ryggen føler jeg mig tryg, hvis stress, medicin eller traumet efter operationer skulle sætte sig i kroppen og begynde at få mit hår til at fælde og tynde ud. Eller, hvis jeg er genetisk disponeret, så hormontabet efter overgangsalder og medicin medfører, at jeg ellers ville få tyndere hår.

Problemet for en del kvinder er nemlig, at de venter for længe med at søge hjælp, hvis de oplever hårtab, hvor det faktisk kan være afgørende at behandle problemet så tidligt som muligt.

Længere nede kan du se, hvilken behandling, jeg er gået i gang med for at styrke væksten af håret.

Hvorfor får kvinder hårtab?

Hormonelle ændringer er en af årsagerne til kvinders hårtab. Forskellige medicinske behandlinger, p-piller, graviditet, overgangsalder m.m. kan føre til, at man taber hår i større eller mindre grad. Andre igen mister alt håret efter kemobehandlinger og oplever problemer med en begrænset genvækst bagefter.
Alvorlig sygdom, fejlernæring, stress og traumer kan føre til, at man kan opleve hårtab. Og nogle gange vil der være flere faktorer, der spiller ind på samme tid, når kriser og sygdom rammer.

Uanset, om du oplever et stort eller et lille hårtab, er der hjælp at hente – og jo hurtigere, du sætter ind, jo bedre!

Er du i tvivl om du har brug for hjælp til dit hår – så ring og få en GRATIS telefonkonsultation hos specialisterne hos Hårklinikken.

Hver tredie kvinde i overgangsalderen oplever hårtab

Hver tredje kvinde i overgangsalderen vil opleve, at deres hår bliver tyndere, og hårtabet kan vise sig på samme måde som hos mænd, hvor det sker på toppen og på siderne af hovedet.
Jeg har valgt at gå i gang med at behandle mit hår, selvom det endnu ikke er nødvendigt – og måske aldrig bliver det – men min medicin indebærer en risiko for at reducere mit, heldigvis meget fyldige, hår. Og jo tidligere man sætter ind på en behandling, før hårsækkene går til, jo mere kan man mindske hårtabet.

Genetisk betinget hårtab hos kvinder

Rigtigt mange kvinder er prædisponerede til genetisk hårtab, der minder om mandlig udtynding af håret, som accelereres, når de udsættes for mandlige kønshormoner fx efter overgangsalderen.
Det starter typisk ovenpå hovedet og foran, hvor man kan opleve fældning og se, at håret får mindre fylde. Måske bliver hestehalen efterhånden tyndere og tyndere. Udtyndingen kan sagtens gå i dvale, men vil typisk komme igen og øge problemet med tiden.

Problemet er, at kvinder ofte slår hårtabet hen som stress eller måske tror, det er deres egen skyld pga. stylingprodukter, føntørrer, glattejern osv., fordi vi først og fremmest forbinder hårtab med et mandligt problem.
Men det er som sagt vigtigt at sætte ind med behandling så tidligt som muligt.

genetisk hårtab hos kvinder

I mit tilfælde er jeg genetisk disponeret, så jeg har tyndere hår i tindingerne og foran i siderne. Her sætter jeg ekstra ind med behandlingen. Efter tre måneder vil der sandsynligvis være resultater, som jeg naturligvis deler her på bloggen.

 

Kosttilskud virker, hvis du mangler vitaminer

Det kan være nyttigt at styrke håret med kosttilskud særligt, hvis hårtabet skyldes fejlernæring, hårde slankekure, mangel på visse vitaminer og mineraler, eller fx protein. Her kan lægen evt. være behjælpelig med en blodprøve. Men har du andre årsager til hårtabet som beskrevet ovenover, fx stress, hormoneller forandringer eller arveligt betinget hårtab, så er det de andre midler, du skal tage i brug.
Hårklinikken har i øvrigt udvalgt deres anbefalede kosttilskud i deres webshop her.

Jeg er startet med Ekstrakt fra Hårklinikken for at forebygge udtynding

Middel mod hårtab

Jeg er nu gået i gang med en i første omgang tremåneders kur hos Hårklinikken, som skal stimulere min hårvækst.
Efter en personlig konsultation, hvor mit hår er blevet vurderet af en specialist, er der blevet blandet en personlig ekstrakt til mig, der skal styrke min generelle vækst i forhold til antihormoner og overgangsalder samt går ind på den lette genetiske udtynding foran. Det første er mest forebyggende og giver mig en god tryg fornemmelse i forhold til eventuelle bivirkninger af min medicin. Dernæst synes jeg, det er så spændende om tre måneder at se, hvor mange nye hår, jeg har fået foran.

Behandling af hårtab

Ekstrakten bruges hver aften i baner i håret med ca. 1 cm. mellemrum, typisk 6-8 ml, som fordeles med en lille kanyle med en praktisk plasticspids. Man bliver grundigt instrueret og får også en skriftlig vejledning med hjem, så det er nemt at gå til.
Man kan sagtens springe en hårvask over, selvom ekstrakten er kommet i om aftenen. Det giver kun en lidt lækker afstivning af håret i hovedbunden. Ekstrakten indeholder ingen kunstige eller farlige stoffer, men er baseret på virksomme stoffer udvundet fra planter og mælk.

Hårpleje efter overgangsalder

Til pleje af mit hår, har jeg fået anvist deres Restorative shampoo (298 kr.), der beroliger hovedbunden og ikke mindst reducerer talgproduktionen, som er en medvirkende årsag til hårtab forårsaget af hormonelle forandringer og derfor optimerer forholdene for hårvækst.
Ind imellem kan jeg bruge den fugtgivende og plejende Fortifying shampoo (268 kr.).

Til mit lidt tørre hår med naturligt fald skal jeg bruge Hårklinikkens Hair Mask (298 kr.), der er et ret revolutionerende produkt, idet det åbner hårstrået og tilfører intens fugt indefra.
Den kan også bruges som leave-in og i stedet for hårolier, der lægger sig udenpå håret. Jeg kan her efter få dages brug allerede fornemme, at min hår virker meget mere gennemfugtet og samlet – og ser mindre “stresset” ud.

Hvad koster det at behandle hårtab?

En skræddersyet behandling som min, der stimulerer hårvæksten, koster omkring 775 kr. om måneden, og vil i forhold til at opleve tyndt hår eller decideret hårtab for de fleste være det hele værd. Det kan også være, at de unikke plejeprodukter vil være nok til at løse dine eventuelle udfordringer med håret (du kan købe produkterne her).

Hårtab hos kvinder

Hårklinikken har klinikker i Danmark i København og Aarhus. Du finder mere information og oplysninger om gratis telefonkonsultation på Haarklinikken.dk.
Og husk, at det er bedre at spørge for tidligt end at vente for længe, hvis du oplever hårtab udover det normale.