Tag Archive for: valg af vægfarve

Sådan forvandles et gammelt møbel med maling

Her kan du se, hvordan maling af et gammelt møbel, i dette tilfælde et skrivebord, kan gøre det mere let og moderne og give det et nyt liv.

Jeg er så heldig, at jeg har fået lov at få min oldefars gamle skrivebord. Det er et lille fint bord, som mine forældre har arvet for et halvt århundrede siden og har passet på gennem årene – og som jeg nu har fået lov at overtage. For mig er det altså ikke bare et hvilket som helst skrivebord, men en del af min historie.

Maling af gammelt afsyret bord

Et hjem er en forlængelse af ens identitet – summen af ens valg og påfund og af de ting, man er faldet over, har ønsket sig, arvet eller fået i gave. Med andre ord personligt.

Der er ikke ret langt mellem idé og handling hos mig. Så straks efter, at jeg havde fået lov at få skrivebordet, fik jeg det hentet og sat ind i stuen.
Dernæst gik en dags tid, hvor jeg overvejede om det skulle males – og ikke mindst i hvilken farve.

Valg af farve til det gamle møbel

Træ er smukt, men et gammelt møbel, der står afsyret, kan nogengange virke lidt tungt og gammeldags. Min oprindelige tanke havde været at male det, og sådan endte det også efter en dags overvejelse.
Dernæst var der farvevalget. Det er ikke altid nogen let ting. Jeg var i mit hoved omkring de oplagte sort, grå og hvid, men endte med grågrøn Exhale fra Jotun.

Sådan vælger du farve når du skal male dit møbel

Jeg tog udgangspunkt i sammenhængen, som møblet skal stå i. Ikke mindst det fantastiske kelimtæppe fra Noeola.

Jeg kiggede naturligvis på rummet og sammenhængen, som skrivebordet skal stå i. En mørkeblå væg, en lyserød sofa – og et gulvtæppe, hvor jeg forsøger at binde det hele sammen. Jeg tog udgangspunkt i nogle grålige toner i tæppet, og straks jeg så Exhale, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være den!
På grund af lysindfaldet fra vinduet virker farve mere gråblå både i virkeligheden og på nogle af billederne, men den er reelt grågrøn. Men i begge tilfælde – både med og uden meget lys – er den virkelig fin, og jeg er tilfreds med valget.

Farven Exhale fra Jotun brug på et gammelt møbel

Exhale fra Jotun!

Jeg var også omkring kalkmaling, men valgte alligevel en mere slidstærk løsning, som også er helt mat, Lady træ og panelmaling fra Jotun. Det er flot dækkende, super mat, tørrer hurtigt og er nem at arbejde med. Jeg blev anbefaling en grunder, der vil stoppe evt. gulligt udtræk fra træet, men det sprang jeg let og elegant hen over. Skrivebordet har stået afsyret og ubehandlet i årtier, så jeg satser på, at der ikke trækker noget igennem (og tålmodighed er ikke min stærke side).

5-6 timers arbejde – så er skrivebordet forvandlet!

Mal gamle møbler i en moderne farve

Bordet blev hurtigt vasket af, skufferne taget ud og beslagene skruet af (de kunne ikke pudses så meget op, da laget af messing efterhånden var meget tyndt eller ikke-eksisterende, men det er også smukt, at de står slidt og patinerede).
Så er det bare at smøge ærmerne op og komme igang med penslen. Man undervurderer nok altid arbejdet, og jeg brugte i alt et sted mellem 5 og 6 timer på at male skrivebordet to gange. Jeg malede alt – inkl. bagsiden, men ikke oppe under på bundet af bordet – og heller ikke det indvendige af skufferne. Jeg tænker, at jeg skal finde noget sødt hyldepapir og lægge i bunden af skufferne.

Maling af gammelt skrivebord

Før- og efter!

Her kan du se det gamle skrivebord, før og efter malingen. Det var bestemt også smukt som afsyret, men jeg er rigtig glad min beslutning om at gøre det mere opdateret – og lidt lettere i udtrykket – med en farve. Der var ikke så meget nostalgi at tage hensyn til, da bordet oprindeligt havde været brunt, siden hvidt med guld, så afsyret. Hver periode sin stil.

Gammelt skrivebord før og efter maling i en smart farve

 

Mine oldefar var, udover at være bagermester, også sognerådsformand. Da min far var en lille dreng, tog han alle kommunens frimærker fra skuffen og klistrede dem fint op i vindueskarmen :-)))
Min mor fik bordet ændret fra brunt til hvidt med guld – indtil hun afsyrede det en gang i 80’erne. Og nu synes de, at det er fint, at jeg tager det videre hos mig ♥

Så her bliver det nu mig, der vil sidde og læse, når jeg nu formentlig går i gang med en ny uddannelse til psykoterapeut efter sommer.

Gammelt skrivebord malet og i moderne indretning

Nu er det altså i den grad ved at være oppe over, hvis vi skal have nogle farvede vægge i det nye hus!
Malerne er i fuld gang med den hvide (ikke noget knækket, jeg elsker en helt hvid), og de springer lige nu de vægge over, som jeg har udpeget til at være kandidater til at få en farve.

Jeg tænker og tænker, så det knager, og jeg søger inspiration på nettet og kigger på de farver, som vil kunne passe ind og er populære i indretningen lige nu.
Den grå har været populær længe, og den vil vi vælge i badeværelserne. Ellers er det blå og rosa og måske nogle grønne nuancer, jeg har i kikkerten.

♥♥♥♥♥

Det er svært at vælge farver på forhånd, før man har indrettet sig, og jeg har ikke knækket den helt endnu alle steder. På den anden side vil jeg synes, det er ærgerligt at skulle til at male igen, når vi først er flyttet ind. Så jeg forsøger at forestille mig det hele i hovedet med den indretning, der skal være, og så har jeg udpeget væggene – foreløbig én i hver af de to stuer, i det nye og det gamle badeværelset samt en væg i soveværelset.

En pudderrosa niche med en grå reol i den ene stue!

I den ene stue har vi fjernet en stor indbygget reol, og bag den gemte der sig en niche, som jeg godt kunne tænke mig at give en farve!
Denne stue skal have en del nye ting, fordi den bliver et rum udover, hvad vi har i dag. Eneste udgangspunkt p.t. er den vissengrønne lampe (Le Petit Machine, som jeg elsker), der kommer til at være i stuen sammen med konsolbordet og malerierne.

Til at spille sammen med den grønne, vil jeg derfor vælge en pudderrosa til nichen – ikke for lyserød, men alligevel skal den spille lidt sammen med en rosa sofa i stuen ved siden af.
Denne fra Beckers ser perfekt ud!


I stedet for den tidligere indbyggede reol, vil jeg sætte en række på fire klassiske kvadratiske reoler. Jeg har kig på disse fra Walter Grey, som har en fornuftig pris (1.895 kr.), men også nogle super flotte farver. Jeg er helt vild med den turkis (du kan se dem alle her), men den får jeg jo nok ikke til at passe ind. Men den rosa væg og en antracit reolrække vil være helt fantastisk!

En farvet væg må gerne byde velkommen i den anden stue!

Fra entreen har vi en lidt mindre stue til højre, når man kommer ind. Her kan du se, at malerne har gemt en væg til, at jeg kan finde en farve, som byder velkommen og giver varme – og et moderne touch – når man kommer ind.

Nøgleelementerne i indretningen i dette rum bliver vores lyserøde sofa og det smukke store maleri af Lise Malinowsky. Egentlig var jeg vild med en vissengrøn, men jeg er meget i tvivl, om det vil virke til maleriet. Eller om vi skal holde en rød tråd og fortsætte med den rosa/grå look. Alternativet er at flytte maleriet til den anden stue – eller fortsætte i hvidt.

Det må blive en snak med farvehandleren i dag og lidt flere tanker, der afgør sagen!

Dueblåt i soveværelset!

Jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at jeg skal se nærmere på den blå farve Dowe Feather fra Flügger. Jeg tror, den vil passe perfekt i soveværelset til vores grå seng og mørkeblå sengetæppe.

Billedresultat for Dove Feather fra FlüggerBilledet har jeg snuppet fra Flüggers katalog.

Nu skal det være slut med striberne, som vi har haft i 8 år – og jeg tror, den blå bliver perfekt. Her har jeg prøvet at sætte billederne sammen, og jeg tror på, det bliver rigtigt godt.

Badeværelserne skal være hhv. lyst og mørkt!

Vi får jo et helt nyt stort badeværelse med badmøbel i røget eg og hvid bordplade fra Multiform, og mørke oxiderede armaturer fra Dornbracht.
Jeg tænker derfor, at det ville være flot at knække farven i en ganske lys grå. Denne her, White Rabbit, fra File Under Pop, kunne være helt perfekt.


Til det eksisterende badeværelse – som oprindeligt sådan ud – kunne jeg godt tænke mig at springe ud i at male rummet mørkt og huleagtigt.
Vask, toilet, spejl og amaturer, samt loft, bliver udskiftet, og jeg kan se det for mig blive noget helt andet, og meget lækkert, med en mørk farve.


Noget i stil med denne her!

♥♥♥♥♥♥

Du fornemmer nok, at det ikke er helt let, men jeg er på vej stille og roligt, og næste step bliver farvehandleren i eftermiddag.
Lige nu ser paletten, sådan ud, og jeg synes egentlig, det hænger fint sammen.
Ikke så modigt og vildt, som jeg først havde tænkt mig – men her er jeg altså endt efter den proces, som du lige har læst om.

Så må vi se, hvad det ender med – om der er flere vægge, jeg tør springe ud i – og der kommer selvfølgelig billeder på bloggen med de farver, det ender med.