Tag Archive for: virker det

Dynamiske pHformula


Der er ingen tvivl om, at pHformula laver nogle af de mest virkningsfulde produkter og ansigtsbehandlinger på markeder lige nu. Hvad enten, det er til age, rødme, hyperpigmentering, uren eller sart hud, så er der hjælp at hente.

Noget af det rigtigt gode er, at man ikke behøver et kæmpe arsenal af produkter, men at 2-3 ting vil gøre en synlig forskel. Deres renseprodukt E.X.F.O. cleanse med syre er et must, efter min mening – og deres nye SOS Multi/anti-age olie er også fantastisk som både serum og fugt (læs mere om olien her). Fælles for nærmest alle produkter er nemlig, at de har flere funktioner, og at man derfor kommer rigtigt langt med dem i den daglige hudpleje.

Dertil kan man så vælge specialprodukter i det omfang, man har behov og lyst. Det kan være deres kraftige A.G.E. serum eller vitamincremer. Det kan også være øjencreme eller halscreme, hvis man har mod på at feinschmecke eller, hvis man fx har særlige udfordringer omkring øjnene eller på halsen. Det bringer mig frem til et par af de nyeste skud på stammen – en fantastisk blødgørende halscreme og en spritny genial Power mist.

Nyhed nr. 1! Det ikke klogt at begrænse sin hudpleje fra hagen og op! Halsen og brystet er områder, hvor man hurtigt kan komme til at se rynket og slap ud i huden.  Til dette formål har pHformula udviklet N.E.C.K. Recovery til at opstramme og forny huden på hals og decolleté. Jeg har altid plejet min hals og bryst i næsten lige så høj grad som ansigtet – og det lønner sig! Denne creme er let og tynd og nem at fordele, og så gør den umiddelbart huden meget blød og fin og velplejet.
En lille ting – mange af pHformulas produkter har enten pumpe eller pipette, hvilket er super hygiejnisk og gør dem lette at dosere!

neck-recovery-phformula

 

Nyhed nr. 2! Selvom pHformula er en enkel og overskuelig hudplejeserie, hvor du ikke behøver at investere i ti ting, så det kommer der dog stadig helt nye innovative pHformula produkter til – og der er flere på vej i nærmeste fremtid. Fælles for dem er, at de aldrig er ligegyldige “fyld-produkter”, der bare har til formål at skabe trængsel på badeværelseshylden – de giver mening, og de har som oftest flere funktioner. Det gælder også den helt nye skønne P.O.W.E.R. Essence.

Den er en mist, som samtidig også en skintonic og ikke mindst en serum! Den fugter, indeholder effektfulde anti-age ingredienser, herunder et unikt peptidekompleks (og peptider er noget af det, som vi skal gå efter, hvis produkterne skal virke!). Den har serumegenskaber i form af bl.a. B3, som er medvirkende til at give huden en klar og ensartet tone, og så styrker den hudens barriere, der bl.a. beskytter os mod de frie radikaler.
phformula-power-essence

 

Misten kan bruges morgen, middag og aften, så at sige! Jeg sprayer et par gange i hånden om morgenen og om aftenen og fordeler den som en serum. I løbet af dagen sprayer jeg lidt ind imellem, når jeg trænger til at blive frisket lidt op og kan bruge lidt fugt. Den er fin udenpå makeup og kan nærmest virke som en setting-spray i løbet af dagen. Og det er da en nem måde at gøre lidt ekstra godt for sin hud!

N.E.C.K. Recovery koster 510 kr. for 30 ml og P.O.W.E.R. Essence koster 399 kr. 75 ml og forhandles hos hudplejeklinikker i hele Danmark. Du kan få flere oplysninger og finde nærmeste forhandler på 70 21 10 70.
billede
Produkterne er venligt stillet til rådighed for min test af Beautyakademiet!

Olaplex hårbehandling – sådan virker den!

Som jeg skrev i går, var det med stor spænding, at jeg tog ind til min frisør Bomholt og prøvede den nye hårbehandling Olaplex.
Jeg havde selv møjsommeligt vasket, føntørret og glattet håret hjemmefra, så før- og efterbillederne kunne blive så sammenlignelige og fair som muligt. Naturligvis er Line Bomholt en kende bedre end mig til at style, men alligevel – jeg synes, at billederne taler for sig selv. Jeg behøver vist heller ikke at sige, hvad der er før, og hvad der er efter behandlingen (du kan se flere billeder længere nede).

olaplex-foer-efter-billede-2

Det er med vilje, at jeg nu kalder Olaplex for en behandling i stedet for en kur. Den gør nemlig ikke håret blødt og glansfuldt – den er noget helt andet. Olaplex går ind og reparerer de svovl- og saltbindinger i hårstrået, der bliver ødelagt at varmebehandlinger og kemiske behandlinger som farvninger og blegninger. Min frisør er utrolig glad for det nye redskab, som de har fået, og ikke mindst fordi, det giver synlige og øjeblikkelige resultater. Det styrker spidserne og går ind og reparerer porøst hår, som knækker. Det kan også være en stor hjælp til de kvinder, som ellers har svært ved at få langt hår.
Mine spidser, som ellers var tørre og trænger til en klipning, er blevet mærkbart mere sunde og lækre. Nu kan det godt være, at jeg udskyder klipningen lidt.

Olaplex kan bruges som stand alone behandling, som jeg fik i går. Det får håret tilbage i en stærkere og sundere struktur. Først påføres Olaplex No. 1 i tørt hår og sidder i 10 minutter. Derefter påføres No. 2, som sidder i min. yderligere 10 min. Derefter vaskes håret og får pleje. Olaplex arbejder inde i hårstrået, så det skal have conditioner eller kur som normalt.

I forbindelse med kemiske behandlinger som fx farvninger, blandes No. 1 direkte i farven, hvor den sidder i ca. 30 minutter og genskaber de svovl- og saltbindinger i hårstråene, som ellers ødelægges af den kemiske behandling. Håret efterlades stærkere og smukkere, og desuden holder farven længere. Derefter påføres Olaplex no. 2, som skal virke i min. 10 min. og gerne længere, før den skylles ud.olaplex-haarkur

Efter behandlingen hos frisøren, fortsætter opbygningen derhjemme med Olaplex nr. 3 for at bevare hårets styrke og sundhed, og fordi salt- og svovlbindingerne i håret konstant nedbrydes, når vi varmestyler det. Det anbefales, at bruge Olaplex No. 3 én gang om ugen eller ved hver tredie hårvask. Ved meget medtages hår, kan den bruges oftere. Produktet fordeles i håndklædetørt hår, som redes igennem. Derefter sidder det i 10 minutter eller gerne længere. Til sidst vaskes og plejes håret som normalt.

Vil du bestille tid hos min fantastiske frisør Bomholt, Grønnegade 26 i København, kan du ringe til dem på telefon 33 32 54 55. Det er en hyggelig salon med søde og særdeles kompetente frisører, der giver sig tid dig, og hvor man altid føler sig meget velkommen og tilfreds med resultatet.
En Olaplex behandling hos Bomholt koster 250 kr. i forbindelse med klip eller farvning og 500 kr. som stand alone behandling. Olaplex No. 3 koster ca. 249 kr.

olaplex-foer-efter-billede-1
olaplex-foer-efter-billede

Olaplex indeholder et verdenspatenteret molekyle, der opbygger svovl- og saltbindinger i håret, som brydes ved varmebehandlinger og kemibehandlinger. Olaplex er fri for silikoner, Sulfater, Phtalater, DEA, Aldehydes og er ikke testet på dyr.

Følg med på Voksenlivsstil!

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin (få en mail med nyt på bloggen): Klik her
♥ Instagram: @Voksenlivsstil: Klik her
♥ Besøg min webshop: Klik her

 

Kærlig hilsen Jeanette

Extensions eller serum? Test af Swiss Lashes

Der er vist ingen, der er i tvivl om, at der er enorm fokus på kraftige øjenvipper og bryn lige nu. I øjeblikket tester jeg Swiss Brows serum for at få mine øjenbryn til at vokse mere ud igen, og det vender jeg tilbage med om et par uger.

Samtidig har jeg også kastet mig ud ud i at prøve deres øjenvippeserum Swiss Lashes, som kom i ad døren for en uges tid siden og lover både længere og tykkere øjenvipper på en naturlig og varig måde på 3-6 uger. (lige nu på tilbud til 995 kr. for 5 ml., som svarer til 4-5 måneders forbrug).

Det lyder i mine ører, hvis man er lidt tålmodig, som et lettere og billigere, permanent – og mere bekvemt – alternativ til eyelash extension.

Øjenvippeserum_Swiss_Clinic

Der er rigtigt mange, der vælger at få lavet flotte eyelash extension. Det er jo en hurtig løsning, men selvfølgelig kunstig, og extensions kræver regelmæssig (kostbar) vedligeholdelse, og så kan de være med til at slide yderligere på vipperne. Jeg har selv prøvet det, og med al respekt, for jer, der bruger extensions, og ikke mindst dem, der sidder sirligt og lavet dem, så jeg er personligt ikke så vild med at have dem på.

Så nu er jeg meget spændt på se, hvordan serummen virker som alternativ, og jeg selvfølgelig vender tilbage med resultatet her på bloggen.

Jeg har ikke de korteste vipper fra naturens hånd, men kunne de blive endnu længere og ikke mindst mere fyldige, ville det ikke gøre noget 🙂
vipper-før-swiss-clinic-serum

Hvad er det så, Swiss Lashes gør? Sammensætningen af vitaminer, proteiner og mineraler får simpelthen levetiden på øjenvipperne til at blive længere. Dermed vokser de naturligt over en længere periode, hvilket får dem til at blive længere, mørkere og mere fyldige.

Serummen er super nem at påføre langs vippekanten (som en eyeliner) 1-2 gange om dagen. Den er tynd og helt klar, og du ser eller mærker den ikke, og kan lægge makeup, når serummen er tør.

Processed with VSCOcam with f2 preset

Jeg vender selvfølgelig  tilbage med mine erfaringer og før- og efterbilleder om nogle uger her på bloggen.
Swiss Clinic er så sikre på virkningen, at de faktisk lover tilfredshedsgaranti på alle produkter, som også omfatter den nævnte øjenbrynsserum, tandblegning, serum mod hårtab m.m.

Skulle du selv føle dig fristet til at få naturligt lange øjenvipper, er prisen for Swiss Lashes 5 ml (som holder længe) 895 kr. på www.swissclinic.dk(reklamelink)

Den ægte Dermaroller – sådan virker den

DermarollerJeg har i de sidste par måneder hjemmebehandlet min hud med micro needling – med den originale og ægte Dermaroller™. Allerførst vil jeg slå fast, at micro needling skal tages alvorligt på den måde, at man ikke vælger et hvilket som helst udokumenteret produkt. Pas på med billigere udgaver, hvor nålenes tykkelse og kvalitet er anderledes. Hvis du går på kompromis, risikerer du alvorlige skader på din hud. Den ægte Dermaroller™ er førende i verden og godkendt efter høje tyske krav til medicinsk udstyr. Nålene er desuden patenterede, og deres længde, tykkelse og placering er dokumenteret.

Dermaroller logo

Der findes ingen mirakelkure mod ældning, men min erfaring er, at en indsats i den daglige hudpleje har en synlig effekt. Med micro needling laver man bittesmå perforeringer i huden, som får huden til at tro, at der er lavet en “skade”. Dermed sættes fornyelsesprocessen og collagendannelsen op, porerne samler sig og talgkanalerne holdes åbne, så huden bliver mere vital. Behandlingen booster og fornyer huden og får samtidig de specielle tilhørende produkter – og dine andre hudplejeprodukter – til at trænge langt bedre ind i hudens dybere lag, fremfor bare at ligge på overfladen.

Hvordan og hvor ofte bruges Dermaroller?

Du skal behandle huden et par aftner om ugen, og bruge 5-10 minutter på det. Gør det ondt? Ikke ret meget og man vænner sig til det. Huden bliver lidt rød, men det fortager sig hurtigt. Noget af det unikke ved behandlingen er, at den kan bruges i både ansigt og på halsen, men også foran på brystet (décolleté) og sågar på hænderne.

Dermaroller™ giver huden en klarere, blødere, renere og friskere udstråling, fordi blodcirkulationen og omsætningen af døde hudceller øges. Behandlingen reducerer tydeligt hyperpigmentering (og ar) og gør huden mere ensartet. Hudstrukturen bliver synligt mindre grov, linjer og rynker reduceres, og gløden bliver i det hele taget meget flottere.

Det er først og fremmest behandlingen med nålene, der gør en forskel. Dermaroller™ har derudover udviklet unikke produkter, der har et ekstremt højt indhold af collagen, peptider og hyaluronsyre – og masser af fugt – og giver et synligt boost til huden. I startsættet (1.725 kr.) medfølger en Lipopeptide serum, der er et af de få produkter på markedet med Peptide i en form, der stimulerer dannelsen af kollagen. Og i forbindelse med rulning med Dermarolleren optages det langt bedre i huden.

hvordan bruges Dermaroller

 

Produkter til Dermaroller

Derudover findes der andre specialprodukter, som kan bruges nærmest så ofte, som økonomien tillader det. De er ikke billige, men virkningsfulde. Det nok vigtigste produkt – udover selve rullen – er Dermaroller™ Mask (999 kr. for 10 stk.), der er en intensiv maske med de bedste udgaver af peptider og hyaluronsyre på markedet. Hver maske, som vitterligt er en maske i tyndt silkeagtigt stof, er pakket individuelt ind og med en stor mængde serum, der trænger ind og reetablerer hudens fugtniveau og cellefornyelse. Har man plads i budgettet vil en maske om ugen gøre underværker på hudens kvalitet.

Dermaroller cool mask Dernæst findes der ampuller med en hyaluronsyre til hjemmebrug. Hyaluron suger fugt til sig som badesvampe i vand. Hyaluronsyren findes naturligt i huden og tabes efterhånden, som vi ældes, hvorved der opstår rynker. Det er også hyaluronsyre, der sprøjtes ind i huden som filler ved Restylane behandlinger. Med Dermaroller ampullerne får man et meget højt optag af hyaluronsyre i overhuden. Hyaluronsyren giver cellerne de bedste levevilkår og hudens overflade vil se meget mere spændstig ud.  Ampullerne (1.199 kr. for 30 stk.) bruges typisk som en kur 2-3 gange om året og kan bruges i ansigt, på hals, décolleté og hænder.

 Dermaroller produkter

Det anbefales altid at få en professionel instruktion, før du går i gang med Dermaroller™. Når du er kommet i gang kan du evt. også vælge at supplere med professionelle behandlinger med længere nåle mod grove porer, dybere ar, rynker, strækmærker og hyperpigmentering.

Få nyt fra Voksenlivsstil løbende!
Tilmeld dig nyhedsmailen: Klik her

♥ Facebook: Klik her
♥ Bloglovin: Klik her
♥ Instagram: Klik her