Tag Archive for: yogatøj

Et personligt 1:1 yogaforløb hos Malene K. Pedersen vil give dig en ny forbindelse til din krop og forløse gamle traumer og spændinger.

Jeg er startet i et forløb med personlig 1:1 yoga hos Malene K. Pedersen i Frederikssund, der også er Psykomotorisk Terapeut. Efter 5 eller 10 gange opstår der nye indsigter i krop og sjæl, der kan rette op på tilstande fra fx gamle traumer, uforklarlige smerter, uopdagede sygdomme, dårlig søvn eller ubalance generelt. De mennesker, der går igennem et forløb hos Yogaforløb, oplever alle en forskel og nye erkendelser, når sjælen og kroppen lukker op – og større ro, bedre søvn, styrke, selvværd og mentalt velvære. 

Reklame/inviteret

Yoga kan mere, end du måske umiddelbart forestiller dig. Det er for længst videnskabeligt anerkendt i traumebehandling, og for de fleste af os vil det at stifte bekendtskab med, eller komme dybere ind i, yogaen lukke op til en ny verden – ikke mindst i os selv.

Den kontakt, der skabes med åndedrættet og kroppen, vil kunne åbne for nye indsigter og oplevelser, og det vil skabe kontakt til dig selv på en ny måde, få smerter til at forsvinde, give større ro i krop og tanker, bedre søvn og livskvalitet. Og give dig en åben vej til at nå ind til dit autentiske jeg.

Hvis du vælger et intensivt personligt 1:1 yogaforløb hos Malene K. Pedersen, der også er Psykomotorisk Terapeut, vil det potentielt skabe en stor, blivende, forandring i dit liv.

Skab forbindelse til dig selv!

Det er ligegyldigt, om du er ny eller øvet inden for yogaen – forløbet tager udgangspunkt i DIG og det sted, du står lige nu. Det starter med en samtale  og der bliver også mulighed for undervejs at sætte ord på, og skabe bevidsthed om, hvad du mærker og oplever i de forskellige stillinger og åndedrætsøvelser.

Malene K. Pedersen forener yoga og psykomotorisk terapi til at åbne kroppen og forløse de skjulte traumer.

Malene er en dygtig, varm og empatisk Psykomotorisk Terapeut, som kan fornemme og nå ind til, hvad du har behov for. Der arbejdes med åndedrættet og kroppen, og de blokeringer, der er i den, og hvordan du kropsligt kan åbne og begynde at mærke og skabe kontakt til dig selv på en ny og forløsende måde. Og med det opnås der mere balance og ro i kroppen og i tankerne, bedre søvn, større styrke og bevægelsesfrihed og evt. smertelindring.


Har du gennem lang tid, måske gennem hele livet, tilpasset dig ubearbejdede eller uerkendte traumer, kan et af forsvarsmønstrene være, at please eller fornægte og give afkald på dele af dig selv.
Gennem en øget bevidsthed om kroppen og vores åndedræt, kan vi finde en vej til en ny forbindelse med os selv.

 

 

Små og store traumer sætter sig i kroppen

Kropslige spændinger, uro, ubalancer, dårlig søvn, uforklarlige smerter kan være af mentale eller fysiske traumer, der sidder uforløst. Traumer kan også være de komplekse, mere ubevidste og skjulte smerter, skyld og skam, der kan hænge sammen med fortiden.

Ofte slås det desværre hen eller der gives noget medicin, der kun er symptombehandlende og ikke griber fat om problemets rod.

Malene forener sin baggrund som yogalærer og Psykomotorisk Terapeut til, på en blid og respektfuld måde, at få åbnet kroppen og sindet. Nogle gange dukker der flashbacks op undervejs, og andre gange er bare det at få skabt kontakt og opmærksomhed på kroppen en vej til større indsigt og tillid til sig selv. Et større selvværd, der gør dig bedre i stand til at tage dig selv alvorligt, mærke og regulere dig selv og dine egne behov

En vej til en ny og mere bevidst og opmærksom væren-i-verden.

 

Malene K. Pedersen har også skrevet E-bogen bogen Du ER (120 kr.) som giver dig en øget bevidsthed om – og værktøjer til at få forløst – de traumer, som de fleste bærer på. Med bogen vil du få øjnene op for, hvad du har med dig fysisk og mentalt, der ikke længere tjener dig og som aldrig har været en del af dig eller din byrde at bære.
Du vil opdage, hvordan gamle smerter forsvinder og finde vejen hjem til dig selv!

Malene er en dygtig Psykomotorisk Terapeut, som kan fornemme og nå ind til, hvad du har behov for. Der arbejdes med åndedrættet og kroppen, og de blokeringer, der er i den, og hvordan du kropsligt kan åbne og begynde at mærke og skabe kontakt til dig selv på en ny og forløsende måde.

Kontakt, anerkendelse og tillid!

I takt med, at du opnår en større kropsbevidsthed, kommer du også i bedre kontakt med dit autentiske selv, dine grænser og behov.

Efter de 5 eller 10 gange, alt efter hvad du har behov for, vil der ske store forandringer efterhånden, som der skabes kontakt og anerkendelse af kroppen. Først kan symptomerne forstærkes, når der bliver større bevidsthed, og derefter vil du begynde at anerkende dig selv og få opbygget en ny tillid til ikke alene din krop, men til dig selv i det hele taget.


Et yogaforløb hos Malene K. Pedersen kan blive den bedste investering, du kan gøre i dig selv. (prisen er 3.049 kr. for 5 gange eller 6.000 kr. for 10 gange).

Bor du, ligesom jeg, et stykke fra Frederikssund, så vil jeg sige, at det bestemt er en køretur værd! ♥
Bor du i nærheden, har du også mulighed for at benytte de mange yogahold og events.

Du kan læse mere og booke tid på yogaforloeb.dk.

 

 


Indlægget indeholder reklamelinks til Yogalove.dk!

Hvad enten, det er til yoga, fitness eller løb, så er det bare rart med tøj, som både har hold og sidder til og er blødt og behageligt at have på. Det kan faktisk godt forenes, og ikke mindst til yoga er det nødvendigt med noget tøj, man virkeligt kan røre sig frit i og føle sig godt tilpas i. Og det er ligegyldigt, om man er øvet eller nybegynder.

Bukserne og træningtoppen, du ser her, er fra Run & Relax, og det er ekstremt behageligt – også selvom det sidder til og er smart. Det er uden sømme, og utroligt blødt og fleksibelt – så behageligt på kroppen. Det snærer og strammer ikke, men holder alligevel, hvor det skal. Jeg kan allermest betegne det som venligt mod kroppen. (Og næsten også sjælen – jeg bliver så glad, når jeg tager det på ♥).


Run & Relax er udviklet af den anerkendte norske yogainstruktør Vibeke Klemetsen, som laver lækkert yogatøj i høj kvalitet og med en rigtig god pasform – og det er uanset, om du dyrker yoga, pilates eller andre former for træning. Jeg bruger det endda til løb! Det er bestemt et mærke, som jeg kommer til at se efter fremover, når jeg skal have nyt træningstøj. Det er bare så rart, det har smukke farver, feminint design – og så er det i et fantastisk materiale!


Materialet er primært i naturmaterialet bambusviscose, som har bløde og glatte fibre. Derudover er der typisk en lille smule polyamid og elastan i for at holde pasform og elasticitet.
Bambus har i øvrigt en naturlig antibakteriel effekt, og så har det nogle miljømæssige fordele i forhold til hurtig plantevækst og en 100% naturlig nedbrydelighed.

BH’en synes jeg har den smukkeste blå farve og smarte krydsede stropper (Run and Relax lave mange utroligt fine toppe, som jeg helt klart skal have nogle stykker af).
Derudover kan du se på billedet her, hvor meget stretch, der er i den. Men det betyder ikke, at den er for løs og ikke har hold. Den er bare blød og fleksibel – og sømløs – og går ikke ind og snærer de forkerte steder. Materialet er 82% Bambusviscose, 13% Polyamid og 5% Elastan.

Du finder den til 349 kr. hos Yogalove.dk her.

Bukserne, Run & Relax Bandha tights, er i præcis samme materiale som toppen med 82% bambusviscose. Som du kan se på billedet, kan de evt. trækkes højt op, hvis du ønsker et behageligt hold ind over maven, når du fx dyrker yoga. Igen er der inge sømme, og der er i det hele taget tænkt over, hvordan man undgår, at noget snærer eller buler uønsket ud noget steder.
Bukserne er også meget fleksible er i længden, så de passer godt til alle, om man har korte eller meget lange ben.

De sidder til, men er samtidig lette og bløde som en drøm. Jeg har brugt dem til løb en enkelt gang, hvor de nærmest føles som om, man ikke har noget på, og derfor gør benene meget lette. De vil dog snart ikke være varme nok udenfor (og der mangler strengt taget en lille lomme til min nøgle) – men til al indendørs træning her til vinter vil de være perfekte.

Run & Relax bukserne er lige nu nedsat til 499 kr. hos Yogalove.dk her.

Hos Yogalove finder du tøj og udstyr til yoga, og du finder også en oversigt over bl.a. yogastudier, bloggere og yogauddannelser, hvis du gerne vil dykke mere ned i yogaen, have mere viden eller finde inspiration til nogle gode danske yogablogs. Klik selv ind og læs mere her.