Tarme med charme II – onde og gode bakterier

Tarme med charme II – onde og gode bakterier

Nu må det være på tide at tage tråden op i og tage fat i anden del af Tarme med charme (læs om 1. del her). Her handler det om vores tarmbakterier – både de gode og de onde af slagsen! For bakterier er ikke kun af det dårlige. De er vores små uundværlige hjælpere, som vi indtager milliarder af hver dag, der sørger for at fordøje maden, producere vitaminer og holde sygdomme fra døren.

Det er selvfølgelig et mere omfattende emne end som så, men igen vil jeg anbefale at læse bogen for at få en dybere forståelse for den sammenhæng, der er mellem, hvad vi spiser og vores helbredstilstand og livskvalitet. Og når det kommer til netop vores tarmflora, så betyder hvert eneste måltid noget!

tarme-med-charme
Her får du 3 pointer, som jeg har bidt allermest mærke i:

Vi skal droppe angsthygiejnen! Over 95% af alle bakterier i verden gør ingen skade! Tværtimod, så hjælper de os – beskytter os mod sygdomme og onde bakterier, fordøjer maden og producerer vitaminer.
Selvom vi bader langt oftere og har større renlighed både i hjemmet og i den personlige hygiejne end for 30 år siden, så får vi ikke færre infektioner! Derimod er hver tredie allergisk overfor eet eller andet, hvilket kun gjaldt for 10% dengang. Når vi gør rent, skal det handle om at reducere antallet af bakterier, ikke om at desinficere og udrydde ALT. Vand og 1 dråbe rengøringsmiddel vil reducere bakterierne på gulvet med 90%. Vi kan tænke over det som fortyndingsprincippet – ligesom, når vi skyller grøntsagerne, så fortynder vi bakteriemængden, så den opnår et niveau, som vi sagtens kan tåle. Ingen grund til at være hysterisk!
Det samme gælder ved overdreven vask af hænderne med sæbe og desinfektionsmiddel, hvor vi ikke alene fjerner bakterier, men også hændernes beskyttende fedtlag. Så alt med måde – husk, at langt fra alle bakterier er af det onde.

Antibiotikaresistens er et stigende problem, og 25.000 af os europæere dør hvert år som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Behandlinger, der plejede at være effektive, har mistet deres virkning på grund af overdreven brug af antibiotika til både os selv og de dyr, vi spiser.
Derfor skal vi selvfølgelig alle sammen huske KUN at benytte antibiotika, når det er strengt nødvendigt (og nej, en almindelig forkølelse skal ikke bekæmpes med penicillin), så vidt muligt købe økologisk kød og skylle grøntsagerne ekstra grundigt – fordi de ofte gødes med afføring fra dyr, der har fået antibiotika. Alle tre ting er værd at tænke over!

Du og dine bakterier er, hvad du spiser! Det handler bestemt ikke bare om vægt, når vi taler om vores kost. Der findes over 1000 forskellige arter i vores tarmsystem, og den enkeltes sammensætningen hænger bl.a. sammen med, hvad vi indtager af fødevarer. Stress menes i øvrigt også at have dårlig indfyldelse på vores tarmflora. Og meget tyder nu på, at tarmen og dens indhold af bakterier spiller en stor rolle for vores fysiske helbred, men at den også kommunikerer følelser og adfærd til hjernen!

Hos overvægtige har undersøgelser fundet, at tarmfloraen var mindre mangfoldig og præget af mange “tyksakbakterier“, der er super gode til at presse flere kalorier ud af maden. Dertil kommer, at man kan konstatere forhøjede betændelsesmarkører i blodet. Her vil jeg tillade mig at drage en parallel til netop mit indlæg om antiinflammatorisk kost (læs mere her). Igen er det ikke særligt hokus-pokus. Vi er, hvad vi spiser, men vores tarmflora og kroppens inflammationstilstand er også derefter.

Hvad vi ellers kan gøre for at passe godt på vores tarmflora og de gode bakterier kommer jeg tilbage til i næste uge, hvor jeg bl.a. tager fat på Præbiotiske fødevarer. Jeg tester bl.a. superdrikken Kombucha, som er fermenteret te med masser af gode bakterier!

kombucha-fra-aarstiderne

Du kan købe Tarme med Charme – denne guldgrube af viden – som ovenikøbet er skrevet med en ikke ubetydelig portion humor – på Saxo.com her(Affiliate link)

 

Kærlig hilsen Jeanette

2 kommentarer
  1. Be Holistic // Ida
    Be Holistic // Ida siger:

    En kommentar til antibiotikaresistens – det er også vigtigt at tage kuren, præcis som ens læge ordinerer det. Uanset om man føler sig rask efter 2 dage, så skal man fortsætte de antal dage, som lægen ordinerede – hvis ikke, kan det nemlig også føre til resistens 🙂

    Ps. Virkelig spændende læsning!

    Svar
    • Voksenlivsstil
      Voksenlivsstil siger:

      Hej Ida,
      Det er en super god pointe, som du har fuldstændig ret i! Tak for denne vigtige tilføjelse 🙂
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.