Test af Saucony løbesko

Test af Saucony løbesko

Saucony-test

Her til morgen har jeg taget en frisk morgentur – ud af sengen og nærmest direkte i løbeskoene og afsted ud over dørtærsklen. Det er jo bare at gøre det!

Den sidste måneds tid har jeg løbet i de her fantastiske sko fra det amerikanske mærke Saucony, som er højt specialiserede inden for løbesko. Saucony laver kun sko til løb, og de vinder mere og mere ind i Danmark med deres høje kvalitet og avancerede teknologi. Du mærker det også straks, når du tager dem på – de sidder perfekt, de er bløde og så er de lette og behagelige at løbe i.

Løbesko skal som bekendt aldrig vælges ud fra farve og udseende, men når det nu var så heldigt, at det var denne model, der passede bedst til mig, så er jeg bestemt ikke ked af den skriggule og grønne sammensætning. Men funktionalitet er det vigtigste, og her må jeg sige, at de højt besungne Saucony’er leve op til forventningerne.

saucony-dame

Jeg løber nu ca. hver anden dag, men jeg har også et efterslæb efter en periode fra januar til marts, hvor jeg mildt sagt var alt for sløv. Nu er det ved at være sjovt at løbe igen, og jeg må sige, at de nye sko har hjulpet lidt til i processen. Før har jeg insisteret på at løbe i de hele flade Nike Free. Jeg kan lide fornemmelsen af lethed og af at “mærke jorden under mig”. Sådan kan man have sine ideer og mentale begrænsninger, når det kommer til løb (der var også en gang, hvor jeg fuldt og fast troede på, at jeg ikke kunne løbe om morgenen).

Nu, hvor jeg er skiftet over til Saucony Kinvara 7, kan jeg godt mærke, at min fødder er meget glade for den langt større stabilitet og støtte. Samtidig er skoen fjerlet – 187 gram vejer den helt nøjagtig på min køkkenvægt. Det er faktisk ret utroligt, at man kan få meget støtte og meget støddæmpning fra en sko, der vejer så lidt. Skoen er lavet til både daglig træning, konkurrencer og til fart – og så er den også god til lette løbere som mig.

Det må simpelthen være den perfekte løbsko for mig, der elsker en let og naturlig sko, men alligevel trængte til ordentlig støtte! Jeg kan mærke, at mine ankler allerede elsker det. Og det virker måske helt skørt at sige det, men jeg synes, at jeg løber lettere, men også lidt hurtigere i dem! Saucony er kendt for bl.a. et ekstra stødabsorberingslag, der sender energien tilbage til løberen – og der må være noget om det.
Nu skal det siges, at jeg jo “bare” er motionsløber og ikke vanvittig hurtig i forvejen. I næste uge skal jeg løbe Strandparkløbet på 10 km. og med lidt held kan jeg løbet det på omkring 55-56 minutter. Men Saucony skulle kunne det hele, motion, fart og konkurrencer.

Kinvara 7 siges at være skoen til dem, der gerne vil have en let og “hurtig” sko uden at gå ned på støtte, stabilitet og stødabsorbering. Og det synes jeg er helt rigtigt. Det skal siges, at jeg lige var en tur forbi Marathonsport for at få komme en tur på løbebåndet og få vejledning til at finde den helt rigtige sko. Selvom jeg forsøger at lande let og også gerne lidt på forfoden, så viser det sig, at jeg lander ret tungt på hælen. Igen viser det bare, hvor meget man kan tage fejl! Kinvara har det, der hedder EVERRUN stødabsorbering i hælen, som giver ekstra blødhed og respons – og så gør den, at energitabet bliver mindre, når man lander. Alligevel har den et lavt hældrop, hvilket jeg foretrækker.

Hvis du har brug for endnu mere stødabsorbering, eller har andre specielle behov, kan du i stedet vælge en anden model fra Saucony. Jeg kan selvfølgelig kun anbefale, at du får professionel vejledning hos en forhandler.

voksenlivsstil-spons

Skoene er stillet til rådighed for min test af Saucony.

 

 

    2 replies
    1. Nicolai Knudsen
      Nicolai Knudsen siger:

      Hvis jeg har problemer med mit højre knæ når jeg løber, hvilke løbesko vil så være mest optimale for mig?

      Svar
      • Voksenlivsstil
        Voksenlivsstil siger:

        Hej Nicolai,
        Jeg vil helt klart anbefale dig at få lavet en løbetest. Måske hælder dine fødder lidt ind eller ud, når du løber – enten pronation eller supination. Så skal du have et par løbesko, der passer til din løbestil.
        Jeg er utrolig glad for mine Saucony, men en ekspert vil kunne hjælpe dig med at finde de perfekte par til dig.

        Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og at det går over med dit knæ, så du kan nyde dine løbeture. Pas nu på med at overbelaste – jeg har selv en mand gående herhjemme med et hævet knæ, og det er ikke sjovt.

        KH Jeanette

        Svar

    Skriv en kommentar

    Har du en kommentar?
    Så del den meget gerne!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.